Udbredt mailserver afprøver spamdræber

Programmet Sendmail, som står for distributionen af størstedelen af alle e-mails på internettet, har nu fået en udvidelse, som skal afprøve et nyt våben mod spam. Testen skal afsløre, om teknologien Sender ID, som kan verificere afsenderadresser i e-mails, kan bruges i praksis på store postsystemer.

Verdens mest udbredte postserverprogram Sendmail får nu en udvidelse, som skal bruges i kampen mod spam og uønskede e-mails.

Firmaet Sendmail har frigivet et modul til programmet, som er det første skridt mod understøttelse af teknologien Sender ID.

Sender ID gør det muligt at få bekræftet den adresse, som afsenderen af en e-mail benytter. Systemet sættes op, så kun bestemte servere må afsende e-mails med en bestemt afsenderadresse.

Dermed kan en spammer ikke opgive en forfalsket afsenderadresse eller udgive sig for at være en anden, også kaldet spoofing. På de fleste postsystemer på internettet er det i dag muligt at opgive en vilkårlig afsenderadresse.

- Når det er muligt at bekræfte afsenderadressen, så kan du nu stole på, hvem der faktisk har sendt mailen. Vi tror, at folk vil holde op med at filtrere e-mails med mistænkeligt indhold fra og i stedet kun slippe pålidelige e-mails fra pålidelige afsender i gennem, siger David Anderson, direktør i Sendmail til nyhedstjenesten Cnet.

Sendmail har udsendt en testudgave af softwaren for at få virksomheder og organisationer til at afprøve teknologien. Testen skal blandt andet vise, om systemerne kommer på så meget ekstra arbejde, at de ikke kan følge med.

Hurtig udbredelse

Sender ID er en sammensmeltning mellem to teknologier: Sender Policy Framework fra Pobox og Caller ID for E-mail udviklet af Microsoft.

De to firmaer blev i maj enige om at forene deres teknologier i et fælles forslag til en standard.

Programmet Sendmail er open source-software, som benyttes på Unix og Linux-platformen, og vurderes til at stå for op mod tre fjerdedele af e-mailtrafikken på internettet.

Sender ID er endnu ikke godkendt som en standard af Internet Engineering Task Force, som håndterer standardisering på internettet.

Med opbakning fra både Microsoft og Sendmail er der et solidt grundlag for, at det vil ske.

- Vi ser meget gerne, at Sender ID bliver accepteret, fordi det virker og kan udbredes hurtigere end nogen af alternativerne, siger David Anderson til Cnet.

Læses lige nu

    Netcompany A/S

    Linux Operations Engineer

    Nordjylland

    BEC Financial Technologies

    Information Architect

    Region Sjælland

    Region Midtjylland

    UI-designer med fokus på designproduktion

    Midtjylland

    KMD A/S

    Product Owner / Product Manager

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Renewtech ApS har pr. 1. februar 2026 ansat Kirsten Skriver som Warehouse Team Lead. Hun skal især beskæftige sig med udviklingen af det globale lagersetup hos Renewtech. Hun kommer fra en stilling som Lagerchef hos BORG Automotive Reman A/S. Nyt job

    Kirsten Skriver

    Renewtech ApS

    Adeno K/S har pr. 2. februar 2026 ansat Casper Barner Kristensen som ServiceNow Expert. Han kommer fra en stilling som Senior Automation Architect. Nyt job
    Immeo har pr. 1. februar 2026 ansat Patricia Oczki som Marketing Manager. Hun kommer fra en stilling som Head of Marketing and Communication hos Coach Solutions. Nyt job