Morgen-briefing: Hver tredje computer med biometrisk data er inficeret / Norsk Google-chef stopper på posten efter knap 15 år / Erfaringer fra Storebæltsbroen åbner for nyt teknologisamarbejde / Nets skifter ud i bestyrelsen

Morgen-briefing: Hver tredje computer med biometrisk data er inficeret. Norsk Google-chef stopper efter knap 15 år på posten. Erfaringer fra Storebæltsbroen åbner for nyt teknologisamarbejde. Fynsk robotvirksomhed flytter til nyt stort domicil. Prisen for fysisk lagerplads stiger. Nets skifter ud i bestyrelsen. Amazon Primes fodbold-rettigheder sikrer rekordantal nye abonnenter.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Godmorgen.

Kalenderlyset er nu nået til 9. december og dermed også ugens første morgen-briefing fra Computerworld.

Lad os komme i gang.

Hver tredje computer med biometrisk data er inficeret

Biometrisk data, som fingeraftryk, stemme, ansigt eller iris, bruges i stigende grad til at få adgang til computere og telefoner.

Kaspersky sikkerhedsforskere advarer dog nu, at hver tredje computer og server med biometrisk data er inficeret med malware

Det skriver Kaspersky i en meddelelse til Computerworld.

"Vores forskning viser, at den nuværende situation med biometrisk datasikkerhed er kritisk og skal bringes til offentlighedens kendskab," lyder det fra Kirill Kruglov, senior sikkerhedsekspert fra Kaspersky ICS CERT, der pointerer:

"Særligt udsatte er databaser, hvor biometrisk data gemmes."

Norsk Google-chef stopper efter knap 15 år på posten

Googles landechef i Norge, Jan Grønbech, stopper efter knap 15 år på posten.

Det skriver Digi.no

Jan Grønbech har ledet den norske forretningen, siden Google etablerede sig i Norge i 2005.

"Nu, når vi nærmer os slutningen af ​​2019, er tiden inde til at gå af som direktør for Google Norge. Efter 58 kvartaler af kontinuerlig vækst for Google Norge og 14,5 år i rollen, har jeg formået at arbejde hos Google længere end 99,5 procent af mine nuværende globale kolleger," lyder det fra Jan Grønbech, der fortsætter:

"Jeg er stolt og ydmyg over at være vores længst fungerende landechef i verden. Selvom der kan være grund til at fejre, kommer det til et punkt i din karriere, hvor du bare føler, at tiden er inde til at foretage en ændring, og for mig er tiden nu."

Analytikere vurderer ifølge Digi.no, at Google omsætter for cirka 3,5 milliarder norske kroner.

Erfaringer fra Storebæltsbroen åbner for nyt udviklingssamarbejde

Sund & Bælt har netop indgået en aftale om et udviklingssamarbejde med den italienske teknologivirksomhed Sacertis.

Fokus for samarbedet er på, hvordan intelligente sensorer og algoritmer kan holde øje med tilstanden på over 400 motorvejsbroer i Italien.

Det skriver Sund & Bælt i en meddelelse til Computerworld.

"Samarbejdet giver os mulighed for at dele vores erfaringer. Vi kan være stolte af, at viden fra Storebæltsbroen kan gøre en forskel og være med til at sikre infrastruktur internationalt," lyder det fra Bjarne Jørgensen, executive director i Sund & Bælt.

Løsningen fra Sacertis og Sund & Bælt bygger blandt andet på IBM's Watson og skal sikre den rette vedligeholdelse af broer og forlænge levetid.

Fynsk robotvirksomhed flytter til nyt stort domicil

Blue Ocean Robotics flytter i foråret 2020 til et nyt stort domicil.

Det skriver robotvirksomheden i en pressemeddelelse.

Det nuværende hovedkontor er på 1.200 kvadratmeter, og det har længe været for trangt til de over 100 medarbejdere, lyder det.

I det nye domicil, der også kommer til at ligge i Odense, får de ansatte i Blue Ocean Robotics 5.000 kvadratmeter at boltre sig på.

I de nye lokaler kan medarbejdere og besøgende blandt andet glæde sig til egen restaurant, foredragslokale med plads til 160 gæster samt to store showrooms.

Prisen for fysisk lagerplads stiger

Den traditionelle fysiske lagerplads er i høj efterspørgsel for tiden, og rekordfå lagerejendomme står tomme.

Det sker blandt andet som en konsekvens af danskernes stigende tendens til at købe varer på internettet.

Som følge stiger priserne for lagerkvadratmeter.

Det skriver Finans i mediets e-avis.

"Der er stor konkurrence om de ejendomme, vi har til salg i det segment," lyder det fra Anders Holm, erhvervsmægler hos ejendomsorganisationen Collier International.

I begyndelsen af året lød andelen af ledige lagerlokale på bare 1,8 procent.

Siden 2015 er nettostartafkastet på et lager med god beliggenhed ved København faldet fra syv procent til 5,5 procent, skriver Finans.

Nets skifter ud i bestyrelsen

Betalings-giganten Nets skifter ud på pladserne i bestyrelsen.

Dorthe Rosenkilde Saunders er udskiftet med Jørgen Roijer Hillerup.

Det skriver ITWatch.

Bestyrelsesrokaden sker efter, at Mastercard tidligere på året købte Nets' konto-til-konto baserede services.

"Som følge af de ændringer der har været i Nets, både på direktionsniveau og i forhold til salget af dele af vores forretning til MasterCard, har vi nu gennemført tilpasninger i visse af selskabets bestyrelser, så deres sammensætning afspejler disse ændringer," oplyser Nets til ITWatch.

Amazon Primes fodbold-rettigheder giver rekordmange nye abonnenter

Vi slutter i Storbritannien, hvor fodboldglade britere tirsdag og onsdag måtte logge på Amazon Prime for at se fodboldkampene i Premier League.

Det resulterede i rekordmange nye streamingkunder hos Amazon Prime.

Det skriver Bloomberg.

"Begge dage slog enhver tidligere Prime-dag, Black Friday eller dagen, hvor The Grand Tour (bilprogram red.) blev lanceret," lyder det fra Amazon, der dog ikke løfter sløret for de præcise tal.

Ifølge The Guardian har Amazon Prime brugt 90 millioner pund svarende til knap 800 millioner kroner på aftalen, der giver eksklusive streamingrettigheder til 20 Premier League-kampe per sæson i tre år.

Læses lige nu

    Annonce

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Cyberdivisionen søger sektionschef til Systemafdelingen i Hvidovre

    Københavnsområdet

    KMD A/S

    Senior QA Engineer

    Københavnsområdet

    Politiets Efterretningstjeneste

    IT Partner der vil være med til at drive den digitale udvikling i PET

    Københavnsområdet

    Annonceindlæg fra gavdi

    AI er blevet en del af arbejdsdagen - men er vi klar til at bruge den?

    AI bliver først for alvor en del af arbejdet, når teknologien integreres i den måde, vi arbejder på. At have adgang til AI betyder ikke nødvendigvis, at medarbejderne er klar til at bruge den.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Alfredo Paladino, 32 år,  som Account Manager for det danske marked. Han skal især beskæftige sig med salg af Iduras MitID- og signaturløsninger i Danmark. Han kommer fra en stilling som Head of Business Development hos Goodwings. Han er uddannet kandidat i e-business. Han har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Goodwings' kommercielle funktion og lede et internationalt BDR-team på 12 personer. Nyt job

    Alfredo Paladino

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

    Michelle Sørensen

    Netip A/S

    Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

    Victor Dohlmann

    Arctic Wolfs Network

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

    Ronni Randrup

    Netip A/S