Telenor uskadeliggør 10.000 zombier

Det norske teleselskab Telenor har kappet hovedet af et globalt netværk med omkring 10.000 "zombier", der er pc'er inficeret med en bagdør, som misbruges af kriminelle. Det er sket, efter selskabet opdagede usædvanlig trafik mellem en af selskabets kunder og en server i Singapore. Zombierne skulle formentligt bruges af kriminelle til pengeafpresning.

Det norske teleselskab Telenor har uskadeliggjodt et globalt netværk med omkring 10.000 "zombier", der er pc'er inficeret med en bagdør, som misbruges af kriminelle.

Kendere af zombiefilm ved, at en zombie kun kan udryddes ved at hugge hovedet af den. Det billede passer ganske godt på, hvordan Telenor fik uskadeliggjort zombie-netværket.

Ved at finde frem til den centrale server og få den lukket, blev netværket formentligt ubrugeligt for bagmændene, da IP-adressen som regel er indkodet i den trojanske hest, som åbner bagdøren.

Da forbindelsen til serveren blev afbrudt, blev hovedet kappet af zombierne.

Server i Singapore

Telenor, som ejer det danske mobilselskab Sonofon, opdagede usædvanlig netværkstrafik fra en pc hos en af sine kunder.

En nærmere undersøgelse viste ifølge den norske nyhedstjeneste Digi.no, at pc'en kommunikerede med en server i Singapore.

Telenor kontaktede den amerikanske sikkerhedsorganisation SANS, som fik lukket serveren. SANS vurderer, at omkring 10.000 pc'er rundt om i hele verden var en del af zombie-netværket.

Zombie-netværk bruges blandt andet af kriminelle til at afpresse online-bookmakere med trusler om at bruge de mange inficerede maskiner til at udføre et oversvømmelsesangreb, Distributed Denial of Service (DDoS).

Derudover anvendes disse netværk også til at udsende spammails og distribuere orme og virus.

Lej en zombiehær for 12.000 kroner

Ifølge den amerikanske avis USA Today er der ligeledes en stor forretning i at "udleje" disse netværk af pc'er til interesserede, som eksempelvis vil bruge dem til spam.

På debatforummer for spammere kan man finde tilbud, som giver en indikation af prisen. 20.000 zombier kan lejes for mellem 12.000 og 20.000 kroner.

Udsigten til hurtige penge fra internettets skyggeside har det sidste år ændret trusselbilledet for orme og virus. Tidligere efterlod den slags ondsindet kode som regel tydelige spor eller gjorde ligefrem skade på den angrebne pc.

I dag gør ingen af de mest udbredte orme specielt opmærksom på dem selv.

De åbner blot en bagdør og lytter efter ordrer fra centrale servere. Sikkerhedseksperter er derfor enige om, at orm og virus i dag først og fremmest handler om de penge, som disse bagdørsnetværk kan indbringe.

Annonce

Event: SAP Excellence Day 2027

It-løsninger | Online og København

Oplev stærke cases og de nyeste muligheder med SAP, fysisk eller online.

9. februar 2027 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 14. september 2026 ansat Andreas Thorø Møller som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Endpoint Consultant hos Fellowmind Denmark A/S. Han er uddannet Datatekniker. Nyt job
Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

Casper Voldstedlund

Systematic A/S

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. august 2026 ansat Maria Binger, 44 år,  som CFO. Hun skal især beskæftige sig med den finansielle styring i takt med Iduras vækst i Danmark og internationalt med fokus på blandt andet forecasting. Hun kommer fra en stilling som Director Business Finance hos Danelec. Hun er uddannet cand.merc.aud. fra Copenhagen Business School. Hun har tidligere beskæftiget sig med finance hos Agillic, Cobham SATCOM og Saxo Bank. Nyt job

Maria Binger

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,