Morgen-briefing: SpaceX producerer og donerer håndsprit til kamp mod corona / Aktiestrag: Tech-aktier går stærk fremtid i møde efter krisen / Regnekrafts-projekt mod corona opnår milepæl

SpaceX producerer og donerer håndsprit til kamp mod corona. Aktiestrag: Tech-aktier går stærk fremtid i møde efter krisen. Regnekrafts-projekt mod corona opnår milepæl. OL-aflysning gør ondt på tech-giganter. Sundhedsdatastyrelsen får ny vicedirektør.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Godmorgen og velkommen til ugens sidste morgen-briefing her fra Computerworld.

I dagens it-nyhedsoverblik skal vi forbi en række tech-selskaber, der ser ud til at tabe på OL-aflysningen. Derudover skal vi forbi Elon Musks rumfartsselskab, som er sprunget ud i at producere håndsprit og andre værnemidler til kampen mod corona.

Rigtig god læselyst.

SpaceX producerer og donerer håndsprit til kamp mod corona

Elon Musks rumfartsselskab SpaceX er gået i gang med at producere og donere håndsprit og ansigtsskjold.

Det skriver CNBC.

Værnemidlerne doneres til lokale hospitaler og andre organisationer, hvor beskyttelsesudstyr er en mangelvare i kampen mod corona-virussen.

SpaceX har stiftet bekendtskab med virussen internt i organiisationen, da minimum en SpaceX-medarbejder fra hovedkontoret i Californien er blevet smittet med corona.

Det har medført, at en række ansatte er blevet sendt i hjemmekarantæne.

Derudover fortsætter størstedelen af de symptomfrie medarbejdere med at komme på arbejde. Da selskabet går under betegnelsen af kritisk infrastruktur, da selskabet leverer til de amerikanske forsvarsmyndigheder, er de ansatte ikke blevet bedt om at blive hjemme.

Aktiestrag: Tech-aktier går stærk fremtid i møde efter krisen

Coronakrisen har fået aktiemarkeder verden over til at falde drastisk, men netop tech-aktier forventes at gå en stærk fremtid i møde efter krisen.

Sådan lyder det fra Tine Choi Danielsen, chefstrateg i PFA.

Det skriver Børsen.

“Coronavirussen og den recession, vi er på vej ind i, påvirker ikke udsigterne på den lange bane for it-sektoren. Det vil fortsat være it, der driver verden frem, og jeg tror, der kommer endnu mere fokus på det fra nu af,” siger hun til mediet.

It-aktierne har også været hårdt ramt under coronakrisen, men de har de klaret sig en anelse bedre end det overordnede marked.

Det vægtede aktiemarkedsindeks, MSCI World, er faldet 27 pct. siden toppen 19. februar i år, hvor MSCI World IT-indekset er faldet 25 pct, skriver mediet.

Regnekrafts-projekt mod corona opnår milepæl

I løbet af en uge har projeket Folding@home opnået en enorm milepæl.

Gamere og andre pc-brugere har nemlig doneret så meget regnekraft fra egne computere til projektet, så regnekraften overgår verdens 100 mest kraftfulde supercomputere.

Folding@home, som drives af Washington University, hjælper forskere med at studere forskellige sygdomme, heriblandt corona-virussen.

For første gang yder Folding@home nu mere end en exaFLOPS.

Det skriver Version2.

Det betyder, at der udføres mere end 1,000,000,000,000,000,000 Floating-point-Operationer Per Second, hvilket svarer til mere end 10 gange så meget, som IBM’s supercomputer Summit leverer under optimal ydeevne.

Ydeevnen er mere end fordoblet på en uge. Nvidia har blandt andet være ude og opfordre gamere til at hjælpe til.

Folding@home fungerer ved at udnytte overskydende regnekraft fra frvilliges pc'ere til at køre simulationer af atomers opførsel i et protein.

OL-aflysning gør ondt på tech-giganter

Det fortstående OL i Tokyo er blevet aflyst, og det kommer til at gøre ondt på tech-giganterne.

Selskaber som Google og Facebook har nemlig bundet en stor del af indtægterne op på annoncering.

Sådan lyder det det fra investor og digital marketingchef hos Clienti, Lasse Juhl.

Det skriver Børsen.

“Store selskaber lige fra Gazprom til Coca-Cola og McDonald's sad og var klar til at bruge store summer på digitale annoncer. De vidste godt, folk ville sidde klar ved skærmene, og på den måde kunne de ramme nogle segmenter. Det bliver der skruet ned for nu,” siger Lasse Juhl til mediet.

Derudover har corona-krisen fået utallige butikker verden over til at holde lukket og folk kommer ikke længre ud at rejse. Det er alt sammen med til at ramme de store tech-selskaber, lyder det.

Sundhedsdatastyrelsen får ny vicedirektør

Vibeke van der Sprong begynder som ny vicedirektør i Sundhedsdatastyrelsen 1. april.

Hun kommer fra en stilling som chef for It og Digitalisering i Frederiksberg Kommune gennem syv år.

Det skriver Sundhedsdatastyrelsen i en pressemeddelelse.

"Jeg glæder mig meget til at blive en del af det stærke samarbejde, der er på hele sundhedsområdet mellem staten, regionerne og kommunerne. Et sundhedsområde, som har behov for sammenhængende og sikre digitale løsninger og datadreven opgaveløsning, for at sundhedspersonalet på tværs af hele sektoren kan fremme bedre sundhed og fremtidens sundhedsvæsen," lyder det fra den nye vicedirektør.

Navnenyt fra it-Danmark

IFS Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Lasse Hounsgaard som AI Account Executive. Lasse skal især beskæftige sig med udrulning af IFS.ai Logistics i Norden. Lasse kommer fra en stilling som Manufacturing Account Executive hos Autodesk ApS. Lasse er uddannet cand.merc. i International Virksomhedsøkonomi. Lasse har tidligere beskæftiget sig med digitalisering af danske og nordiske virksomheder. Nyt job

Lasse Hounsgaard

IFS Danmark A/S

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Steffen Bendix Søjberg som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Rødekro. Han kommer fra en stilling som Systemadministr,og har været i branchen i mange år. Nyt job
Renewtech ApS har pr. 1. april 2026 ansat Boris Sudar som Senior IT Specialist. Han skal især beskæftige sig med at sikre, at Renewtech cloudbaseret infrastruktur fortsætter på sit højeste niveau, mens han også skal drive system udvikling. Han kommer fra en stilling som Senior IT Specialist hos Eurowind Energy. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365, Intune og sikker endepunktsstyring for hybrid og cloudbaseret infrastrukturer. Nyt job

Boris Sudar

Renewtech ApS

Lauren De Ventura,  emagine Expertise A/S, er pr. 1. juli 2026 udnævnt som Chief People Officer, fast del af den globale ledelse og bestyrelsesmedlem. Hun er uddannet HR-ledelse på tværs af konsulent-, staffing- og IT-branchen. Hun beskæftiger sig med skabe rammerne for emagine som et sted, hvor IT-talenter kan opbygge meningsfulde karrierer. Udnævnelse

Lauren De Ventura

emagine Expertise A/S