Sasser-bagmand får job hos firewall-firma

Den tyske teenager, som står anklaget for computersabotage, har fået nyt job hos det tyske sikkerhedsfirma Securepoint. Selskabets direktør mener, at den unge tysker fortjener en ny chance. Derfor skal han nu være med til at udvikle firewall-produkter.

Det tyske sikkerhedsfirma Securepoint har ansat den unge tysker, som er anklaget for at stå bag ormene Netsky og Sasser.

Her skal den tyske teenager blandt andet være med til at udvikle firewalls.

Selvom den unge tysker nu står anklaget for computersabotage, så mener direktør Lutz Hausmann fra Securepoint, at han fortjener en chance til.

Til nyhedsbureauet AFP siger Lutz Hausmann, at den unge tysker under jobsamtalen fortalte, at han først blev klar over, alvoren i det, han havde gjort, da det var for sent.

Sasser-ormen, som er i stand til at sprede sig mellem Windows-pc'er via internettet uden interaktion med brugerne, blev spredt få uger efter, at Microsoft havde lukket et sikkerhedshul.

Dette sikkerhedshul udnyttede Sasser-ormen til at få adgang til tusindvis af Windows-pc'er over hele verden, som endnu ikke havde fået installeret den opdatering, Microsoft havde frigivet.

Den unge tysker blev anholdt i maj, efter Microsoft havde modtaget et tip som svar på den dusør, softwaregiganten udlovede for spor, der kunne føre til anholdelsen af den eller de personer, der stod bag internetormen Sasser.

De tyske myndigheder pågreb manden, som ifølge flere tyske medier selv hævder, at hans motiv var at skabe en orm, som kunne fjerne andre virus og orme.

Den unge tysker er også hovedmistænkt som bagmanden bag e-mailormene Netsky, som satte gang i en sand ormekrig i foråret. Netsky-ormene fjernede nemlig Mydoom og Bagle-ormene ud over at installere sig selv på den inficerede pc.

Flere sikkerhedsfirmaer har så sent som i sidste uge understreget, at virusforfattere ingen chancer har for at få job i sikkerhedsbranchen. Disse udtalelser kom efter, at der i flere nye varianter af Mydoom-ormen lå, hvad der lignede en uopfordret jobansøgning.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

Jan Julin

Genetec

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Alfredo Paladino, 32 år,  som Account Manager for det danske marked. Han skal især beskæftige sig med salg af Iduras MitID- og signaturløsninger i Danmark. Han kommer fra en stilling som Head of Business Development hos Goodwings. Han er uddannet kandidat i e-business. Han har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Goodwings' kommercielle funktion og lede et internationalt BDR-team på 12 personer. Nyt job

Alfredo Paladino

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

Jeppe Lindberg

Norriq Danmark A/S