Lydbøger på vej til udlån over nettet

De blinde og personer med læsevanskeligheder får nu mulighed for at downloade lydbøger online. Hidtil har ophavsretsloven kun tilladt udlån af fysiske lydbøger, men en frivillig aftale med rettighedshaverne gør det nu muligt at ændre loven.

Blinde og ordblinde får nu mulighed for at udnytte den moderne teknologi til at lytte til digitale lydbøger. Hidtil har ophavsretsloven kun givet Danmarks Blindebibliotek lov til at udlåne fysiske lydbøger.

Nu skal lydbøgerne også gøres tilgængelige digitalt.

Før det kan lade sig gøre, kræver det en ændring af ophavsretsloven, som Kulturministeriet netop har sendt i høring.

Det afgørende problem for en lovændring har hidtil været, at de digitale lydbøger skulle være sikre mod misbrug i form af piratkopiering eller ulovlig videredistribution.

Frivillig aftale

Den del er nu kommet på plads gennem en frivillig aftale, som betyder, at det ikke er nødvendigt gennem loven at specificere, hvordan sikringen skal foregå.

- Alle de involverede parter er med i samarbejdsaftalen og har udtrykt stor tilfredshed med den ordning, siger kontorchef Peter Schønning fra Kulturministeriet.

Den frivillige aftale vil dække den sikring med eksempelvis vandmærker, som vil være forudsætningen for, at Danmarks Blindebibliotek kan stille værkerne til rådighed for bibliotekets brugere online.

Sikringen mod misbrug af værkerne bliver et faseopdelt udviklingsprojekt, hvor biblioteket vil samarbejde med tilsvarende organisationer i udlandet.

- Vi kan ikke bruge de eksisterende løsninger, fordi vi ikke kan acceptere, at de begrænser tilgængeligheden for vores brugere, siger direktør Elsebeth Tank fra Danmarks Blindebibliotek.

Det betyder, at eksempelvis e-book-formatet ikke kan bruges. I stedet sker udviklingen gennem et internationalt konsortium, hvor det endelige mål er et format, som også kan blive en kommerciel standard.

Ud med kassetterne

Biblioteket producerer hvert år omkring 490 lydbøger og har cirka 10.000 brugere.

Mange af bibliotekets blinde og personer med læsevanskeligheder har i forvejen it-hjælpemidler. Derfor mente man, at tiden var moden til at foreslå en ændring af loven, som åbner for at gøre det muligt at udlåne lydbøgerne online.

Hidtil har Danmarks Blindebibliotek været begrænset til at udlåne bøgerne på kassettebånd.

- Vi har haft svært ved at holde kassetteteknologien i live. Alene det at indkøbe tomme kassettebånd er en udfordring, siger Elsebeth Tank.

Digitale lydbøger betyder, at biblioteket kan producere kopier on-demand, altså når en bruger efterspørger bogen. Det gør distributionsledet meget billigere.

- Brugerne kommer heller ikke til at stå i kø, siger Elsebeth Tank.

Samtidig kan de digitale lydbøger gøres mere brugervenlige end bøger, der fylder 20 kassettebånd. Ved at tilføje en fil med oplysninger om værkets struktur, kan brugerne lettere navigere rundt i værket.

Relevante link

Lovændringsforslaget (PDF)

Annonce

Statens IT

It-medarbejder til sårbarhedshåndtering

Københavnsområdet

RackPeople

Teknisk Lead

Københavnsområdet

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

IT-specialist til Lokal IT Servicecenter ved Personelkommandoen

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Dansk AM Hub har pr. 1. november 2026 ansat Rasmus Pedersen som Chief Digital Officer. Rasmus skal især beskæftige sig med fokusudviddelse fra additive manufacturing til produktinnovation gennem AI, automatisering og andre nye teknologier. Rasmus er uddannet maskiningeniør med speciale i produktudvikling og med ph.d. i udvikling af modulære produktplatforme. Rasmus har tidligere beskæftiget sig med transformation og digitalisering i værdikæden fra produktudvikling til produktion. Nyt job

Rasmus Pedersen

Dansk AM Hub

Netip A/S har pr. 14. september 2026 ansat Andreas Thorø Møller som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Endpoint Consultant hos Fellowmind Denmark A/S. Han er uddannet Datatekniker. Nyt job
Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

Sophie Dalsgaard Myhrmann

Elbek & Vejrup A/S

Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

Victor Dohlmann

Arctic Wolfs Network