Datatilsynet slår fast: Giver grønt lys til brug af fingeraftryk

En virksomhed kan sagtens bruge fingeraftryk til at identificere medarbejdere uden at bryde GDPR. Det slår Datatilsynet fast i en konkret afgørelse.

Artikel top billede

Datatilsynet slår fast i en ny afgørelse, at det er helt på linje med GDPR, når en virksomhed bruger fingeraftrykslæser til at identificere medarbejdere.

Afgørelsen kommer efter, at en fagforening på vegne af et af sine medlemmer klagede til tilsynet over, at virksomheden, hvor medlemmet var ansat, bruger fingeraftryksscannere.

"Efter en samlet gennemgang fandt Datatilsynet, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte virksomhedens vurdering. Behandlingen kunne derfor finde sted inden for rammerne af databeskyttelsesreglerne," skriver Datatilsynet om sagen.

Virksomheden har forklaret over for den danske datamyndighed, at man bruger fingeraftryksscannere fordi det er afgørende for fødevaresikkerheden i virksomheden, hvilken medarbejder der kommer og forlader arbejdspladsen.

Derfor er behandling af fingeraftryk eneste mulighed for virksomheden.

"Nøglebrikker, som medarbejderne scanner, giver ikke tilstrækkelig sikkerhed for, at det entydigt kan identificeres, hvem der har været til stede i produktionen, da der kan ske tyveri af nøglebrikker eller ombytning af nøglebrikker såvel fejlagtigt som bevidst," lyder forklaringen fra virksomheden.

Læs også: Fingeraftryk lagt endeligt i graven: Sikkerhedsfirma knækker sikkerheden på Macbooks, iPhones og Android-enheder

Grønt lys fra Datatilsynet

Derfor har Datatilsynet godkendt brugen af fingeraftryksaflæseren, og afviser samtidig klagen fra fagforeningen.

"Datatilsynet finder – efter at spørgsmålet har været behandlet på et møde i Datarådet – at [Virksomhed B]’s behandling af oplysninger om klager sker inden for rammerne af databeskyttelseslovens[1] § 12, stk. 1, og databeskyttelsesforordningens[2] artikel 5," lyder det i afgørelsen.

Tilsynet understreger samtidig, at ét af datarådets medlemmer ikke mente, at Datatilsynet var kompetent til at tage stilling til sagen fordi vedkommende mente, at det var en sag mellem fagforeningen og virksomheden.

Du finder hele afgørelsen på Datatilsynets hjemmeside.

Læs også: EU-dom rejser en række nye GDPR-spørgsmål - Datatilsynet skal nu igang med klarlægning

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

    Ronni Randrup

    Netip A/S

    Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

    Morten Jakobi

    Fellowmind Denmark A/S

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

    Maria Juliane Friedrichsen

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,