Fake news er tæt forbundet med præsidentvalgkamp og en tilsyneladende ny virkelighed i USA. En virkelighed, som har enorme demokratiske konsekvenser, og som også koster menneskeliv.
Forleden kunne man læse historien om den amerikanske taxachauffør og hans kone, som begge havde læst på sociale medier, at corona enten var opfundet af myndighederne for at distrahere og kontrollere befolkningen eller var et resultat af 5G-udrulningen.
De troede på det, de så stort på myndighedernes anbefalinger om blandt andet social distance, og de blev begge ramt af corona, som på tragisk vis endte med at koste konen livet.
Så bekæmpelse af falske nyheder er en super vigtig opgave, men det er også en monumental opgave for sociale medier, traditionelle medier og andre platforme, hvor de findes.
Vi kigger mindre på falske nyheder
Nu er der så måske hjælp på vej til den opgave fra et hold danske forskere, fortæller Københavns Universitet i en mail til Computerworld.
I hvert fald viser et nyt studie fra netop Københavns Universitet og Aalborg Universitet, at folk kigger i lidt kortere tid på såkaldte 'fake news'-overskrifter sammenlignet med sandfærdige nyheder.
Den viden kan måske kan bruges til at gøre det lettere at sortere de falske nyheder fra.
Forskerne placerede 55 testpersoner foran en skærm, hvor de skulle læse i alt 108 nyhedsoverskrifter. En tredjedel af dem var falske.
Testpersonerne fik en såkaldt pseudoopgave, der gik ud på at vurdere, hvilke af nyhederne der var nyest. De vidste ikke, at nogle af overskrifterne var falske.
Ved hjælp af eye-tracking analyserede forskerne, hvor lang tid hver person brugte på at læse hver enkelt overskrift, og hvor mange fikseringer personen foretog på overskriften.
”Vi syntes, det kunne være interessant at se, om der er en forskel i den måde, at folk læser nyhedsoverskrifter på, alt efter om de er sande eller falske. Det har man nemlig ikke undersøgt før. Og der viser sig altså at være en statistisk signifikant forskel,” siger ph.d.-stipendiat og førsteforfatter på studiet, Christian Hansen fra Datalogisk Institut på Københavns Universitet.
Han fortæller til Computerworld, at de 55 testpersoner blev rekrutteret på Københavns Universitet, og at der var tale om personer med både dansk og udenlandsk baggrund.
Overraskende resultat
Hans kollega og medforfatter fra samme institut, ph.d.-stipendiat Casper Hansen tilføjer:
”Studiet viste, at vores testpersoners øjne både opholdt sig lidt kortere tid ved de falske overskrifter og fikserede lidt mindre på dem i forhold til de sande overskrifter. Alt i alt gav folk altså fake news en lidt mindre visuel opmærksomhed, selvom de ikke vidste, at der var tale om fake news.”
Hvorfor der er denne forskel, ved datalogerne ikke, og de tør heller ikke komme med gæt. Men de var overraskede over resultatet.
Forskerne har brugt resultaterne til at skrive en algoritme, som kan forudsige, hvorvidt en nyhedsoverskrift er falsk ud fra øjenbevægelser.
Kan måske bidrage til faktatjek
Nu vil forskerne gerne undersøge, om man kan måle samme forskel i øjenbevægelser i større skala uden for laboratoriet. Det kunne foregå ved hjælp af helt almindelige webkameraer eller mobilkameraer. Sådan en undersøgelse kræver naturligvis, at deltagerne giver forskerne adgang til deres kameraer.
De to dataloger forestiller sig, at eyetracking-teknologien på længere sigt kan bidrage til at faktatjekke nyhedshistorier, hvis det kan lade sig gøre at indsamle data fra folks læsemønstre.
Data kunne for eksempel komme fra brugere af hjemmesider, der suger nyheder fra andre kilder (for eksempel Feedly og Google News). Data kunne også komme fra sociale medier som Facebook og Twitter, hvor fake news trives.
”Professionelle faktatjekkere på medier og i organisationer skal læse rigtig meget igennem for overhovedet at finde ud af, hvad de skal faktatjekke. Der kunne det være et værktøj, som hjælper faktatjekkeren med at prioritere i stoffet,” siger Christian Hansen.