Morgen-briefing: Danske DPA-mikrofoner er med på mission til Mars / Tvivlsomt socialt medie er ikke længere bandlyst / AL Finans udskifter otte år gammel it-infrastruktur

Morgen-briefing: Danske DPA-mikrofoner er med på mission til Mars / Højrefløjens tvivlsomme sociale medie er ikke længere forbudt / AL Finans og Fiftytwo udskifter otte år gammel it-infrastruktur

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Godmorgen og velkommen til Computerworlds morgen-briefing.

Morgenens nyhedsoverblik er signeret af nyhedsbestyrer Niels de Boissezon.

Danske DPA-mikrofoner er med på mission til Mars

Når NASA’s Perseverance robot lander og triller omkring på Mars’ overflade om nogle få dage, bliver det med dansk teknologi ombord.

Den danske mikrofon-specialist DPA er nemlig med på missionen med deres DPA 4006 serie af mikrofoner, der skal indfange alle lydene under missionen.

Tre moduler vil sammen optage lyden under Perseverances nedflyvning igennem Mars’ tynde atmosfære, landingen samt registrere lydbilledet, når Perseverance-roveren kører omkring på den røde planets støvede og stenede overflade.

Perseverance Roveren landing er skemalagt til torsdag 18. februar 2021 klokken 21.55 dansk tid.

Tvivlsomt socialt medie er ikke længere bandlyst

Det udskældte sociale medie Parler er nu oppe igen efter flere ugers nedetid.

Parler blev tvunget af både Amazons, Googles og Apples platforme og dermed offline ovenpå stormløbet mod den amerikanske kongres 6. januar 2021. App’en kan dog fortsat ikke hentes igennem de respektive app-butikker, grundet brud på Apples og Googles retningslinjer.

Virksomheden meddeler, at det igen er oppe og at eksisterende konti kan tilgå platformen snarest. Nye brugere vil kunne støde til næste uge, skriver netmediet The Verge.

Tidligere opslag vil dog ikke længere kun tilgås, lyder det.

Parler har siden sin debut været samlingspunkt for flere notoriske højrefløjsrøster og er samtidig blevet udskældt for sin manglende moderation og tvivlsomme datasikkerhed.

AL Finans udskifter otte år gammel it-infrastruktur

AL Finans aldrende it-infrastruktur bliver grundlæggende overhalet i samarbejde med it-konsulenthuset Fiftytwo.

Det nye system kaldet 52LEASING skal udgøre kernen i forretningen som et låne- og leasingsystem. Samtidig skal det effektivisere samt automatisere arbejdsprocesser, skriver selskaberne i en meddelelse.

Systemet skal blandt andet kunne give svar på finansieringsansøgninger øjeblikkeligt, og forberede alle dokumenter til underskrift på få minutter, lyder det.

” Det er helt afgørende for AL Finans, at vi får en IT-løsning, der kan drifte vores produkter inden for lån og leasing – nu og i fremtiden – og giver vores kunder, og vores kunders kunder, en optimal oplevelse. Det er en stor beslutning at skifte rygraden i virksomhedens IT-system, og man skal være helt sikker på at kunne høste både konkurrencemæssige fordele og fremtidigt momentum med den nye løsning. Det sikrer vi os med 52LEASING,” siger AL Finans’ direktør for Strategi og Forretningsudvikling, Johan Ploug Aagaard.

Ny økonomidirektør tiltræder hos Fujitsu Danmark

Fujitsu Danmark får denne måned en ny CFO i skikkelse af Avesta Soltani. I hans nye rolle skal han med et team på fem understøtte Fujitsus transformation og vækst i Danmark.

”Jeg er meget tilfreds med, at vi har ansat Avesta Soltani som ny CFO. Avesta er en erfaren og ekstremt dygtig økonomidirektør, der allerede kender Fujitsus strategi og processer. Han skal være med til at understøtte den transformation af Fujitsu i Danmark, som vi er rigtig godt i gang med, ligesom han skal sikre en vedvarende og ansvarlig vækst i vores forretning med fokus på digitalisering af danske organisationer og virksomheder,” siger Søren Rinnov Østergaard, direktør i Fujitsu Danmark.

Den nyslåede økonomidirektør har tidligere gjort karriere hos Basico, DXC, Danske Bank og PwC.

Unit4 tager kampen op med Excel som analyseværktøj

Software-virksomheden Unit4 vil tage et opgør med Excel-programmet som analyse- og planlægningsværktøj.

Det sker i samarbejde med konsulenthuset PREACT, hvor der særligt ses perspektiver i BI- og planning-markedet.

“Excel er et super værktøj, men næppe det mest optimale i forhold til komplekse strategiske salgsanalyser og forudsigelser, sammenlignet med AI-baserede redskaber. Men det er stadig det scenarie vi møder ofte. Det er bare synd for kunderne, for det giver et mindre indsigtsfuldt beslutningsgrundlag. Derfor sætter vi hos Unit4 fokus på Financial Planning & Analysis,” fortæller Unit4’s landechef Anders Holm Jørgensen i en meddelelse.

Læses lige nu

    Annonce

    Annonceindlæg fra Barco

    Sådan er teknologi og design med til at skabe vellykkede hybridmøder

    Måden vi mødes på har ændret sig. Så hvorfor ser vores mødelokaler stadig ens ud?

    Navnenyt fra it-Danmark

    Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

    Victor Dohlmann

    Arctic Wolfs Network

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Alfredo Paladino, 32 år,  som Account Manager for det danske marked. Han skal især beskæftige sig med salg af Iduras MitID- og signaturløsninger i Danmark. Han kommer fra en stilling som Head of Business Development hos Goodwings. Han er uddannet kandidat i e-business. Han har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Goodwings' kommercielle funktion og lede et internationalt BDR-team på 12 personer. Nyt job

    Alfredo Paladino

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job