Morgen-briefing: Online-shopping er steget med 70 procent i år / Apples MacOS 11.3-opdatering fokuserer på sikkerhed / Google sikrer stor cloud-aftale med Univision

Online-shopping er steget med 70 procent i år. Apples MacOS 11.3-opdatering fokuserer på sikkerhed. Google sikrer stor cloud-aftale med Univision.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Velkommen til denne morgens nyhedsoverblik, hvor skribenten der har været tidligt oppe sammen med dig er Ditte Vinterberg Weng.

Grib morgenkaffen dine morgennyheder herunder og glæd dig samtidig over, at du - hvis du er en af de heldige - kan holde torsdag på en onsdag.

Rigtig god fornøjelse!

Online-shopping er steget med 70 procent i år

Boomet i e-handel ovenpå corona fortsætter ufortrødent. I løbet af de første tre måneder i år, hvor store dele af samfundet og detailhandlen fortsat var lukket ned, steg den digitale omsætning med hele 70 procent.

Det viser en opgørelse over forbrugernes digitale købsadfærd i Norden, som den amerikanske techgigant Salesforce står bag.

"Væksten i e-handlen i første kvartal er et vink med en vognstang til erhvervslivet og detailhandlen om at fortsætte deres investeringer i digitalisering," siger Lars Grønkjær, der er ansvarlig for Salesforces e-handelsløsninger i Norden og Benelux.

"I takt med at Danmark åbner op igen, bliver virksomhederne nødt til at genoverveje butikkens rolle, og hvordan den kan fungere som en vigtig del af den samlede shoppingoplevelse."

Den markante stigning på 70 procent i første kvartal 2021 står i kontrast til samme kvartal sidste år. Her var væksten fra januar-marts 2020 kun 27 procent.

Apples MacOS 11.3-opdatering fokuserer på sikkerhed

Apple har netop frigivet macOS 11.3 sammen med iOS 14.5, og det kan være en god ide at opdatere hurtigt. For opdateringen løser en større sikkerhedsfejl i Apple-systemet.

En sårbarhed i ældre versioner, der gjorde det muligt for malware at omgå meget af macOS's indbyggede beskyttelse, som File Quarantine og GateKeepers dialogboks.

Virksomhedssoftwarefirmaet Jamf har tidligere fundet beviser for, at sikkerhedsfejlen er blevet udnyttet af angribere.

Apple beskriver også en række andre sikkerhedsrettelser, der er inkluderet i den seneste opdatering på dens sikkerhedsopdateringsside.

Det skriver The Verge.

Google sikrer stor cloud-aftale med Univision

Søgemaskinegiganten Google har landet en af sine største cloud-computing kontrakter nogensinde. Kontrakten er indgået med den spansksprogede tv-station Univision Communications.

Google er løbet med kontrakten foran flere konkurrerende tjenester gennem et godt tilbud. I aftalen er der blandt andet inkluderet fordele fra Youtube-platformen samt Googles reklame- og søgetjenester.
Ifølge Univisions administrerende direktør - Wade Davis - var det netop Googles tilfredsstillende pakkeløsning, der gjorde aftalen attraktiv.

"Hvis jeg vil købe en bil, vil jeg ikke først købe fire hjul og så et rat, en motor og døre, for at prøve at finde ud af, hvordan jeg sætter det hele sammen," siger han til Wall Street Journal.

Jeff Bezos kan ikke "få den op"

Titanernes kamp udkæmpes lige nu af de to rumfartsvirksomhedsejere Elon Musk og Jeff Bezos. Udover at skifte til at ligge på førstepladsen som verdens rigeste person, så konkurerer de to også på rumfart.

Og noget af den kamp foregår på twitter.

Mandag blev det rapporteret at Bezos 'Blue Origin planlagde at bestride en NASA-pris, der for nylig blev tildelt SpaceX.

Det fik Elon Musk til tasterne, hvor han på Twitter drillede Bezos med, at han ikke kunne "få den op" i kredsløb.

New York Times rapporterede mandag, at Blue Origin indgav en protest til regeringens ansvarlighedskontrakt over kontrakten på 2,9 milliarder dollar - cirka 17 milliarder kroner - der blev tildelt SpaceX tidligere på denne måned.

Det skriver Fox Business.

Læses lige nu

    Capgemini Danmark A/S

    Open Application (Denmark)

    Københavnsområdet

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Solution Manager til Cyberdivisionen

    Københavnsområdet

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Teknologirådgiver inden for AI-området til Teknologiafdelingen

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Morten Thune som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Rønnede. Han har tidligere beskæftiget sig med tilsvarende opgaver og har derudover 30 års erfaring med IT i alle afskygninger. Nyt job

    Morten Thune

    Netip A/S

    Lauren De Ventura,  emagine Expertise A/S, er pr. 1. juli 2026 udnævnt som Chief People Officer, fast del af den globale ledelse og bestyrelsesmedlem. Hun er uddannet HR-ledelse på tværs af konsulent-, staffing- og IT-branchen. Hun beskæftiger sig med skabe rammerne for emagine som et sted, hvor IT-talenter kan opbygge meningsfulde karrierer. Udnævnelse

    Lauren De Ventura

    emagine Expertise A/S

    Lector ApS har pr. 9. juli 2026 ansat Simeon Dimitrov som IT-konsulent i Lectors TeamShare-gruppe. Han skal især beskæftige sig med cloud og infrastruktur samt design og optimering af Lectors infrastruktur og løsninger. Han kommer fra en stilling som DevOps Engineer hos Kraftvaerk. Han har tidligere beskæftiget sig med Azure og onprem infrastruktur, automatisering, implementering og optimering af cloudløsninger. Nyt job

    Simeon Dimitrov

    Lector ApS

    Steen Marquard,  Jabra, er pr. 15. juni 2026 udnævnt som Regional President for Norden og UK. Han er uddannet HD(O). Han beskæftiger sig med I sin nye rolle får Steen ansvar for at videreudvikle salget af virksomhedens professionelle lyd- og videoløsninger, samt styrke samarbejdet med channel teams og partnere på tværs af regionen. Udnævnelse