Morgen-briefing: Bill Gates overfører milliarder af kroner til Melinda / Vikar-app vinder Publikumsprisen / Nemmere adgang til offentlige data med lov-ændring

Bill Gates overfører milliarder af kroner til Melinda. Vikar-app vinder Publikumsprisen. Nemmere adgang til offentlige data med lov-ændring. Datatilsynet opdaterer sin vejledning om samtykker. 10 medarbejdere i FlowIT i Odense bliver medejere.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Velkommen til torsdagens morgen-briefing, som i dag er sammensat af Dan Jensen.

Bill Gates overfører milliarder af kroner til Melinda

Bill Gates er i gang med at overføre værdier for milliarder af kroner til Melinda Gates, efter parret forleden meddelte, at det skulle skilles efter 27 års ægteskab.

Bill Gates’ investeringsselskab, Cascade Investments, overførte mandag værdipapirer for 1,8 milliarder dollar til Melinda Gates - samme dag som skilsmissen blev annonceret.

Melinda Gates modtog her 2,94 millioner aktier i AutoNation og 14,1 millioner aktier i Canadian National Railway.

Bill Gates har fortsat rigeligt med penge. Han er fortsat god for 128,6 milliarder dollar og verdens fjerderigeste mand.

Han ejer iøvrigt i dag blot en enkelt procent af Microsoft, efter han tidligere har frasolgt betydelige mængder aktier i selskabet.

Vikar-app vinder Publikumsprisen

Årets Publikumsprisen - som uddeles af Center for Offentlig Innovation - går i går til Københavns Kommune, der har udviklet en særlig vikar-app til brug på plejehjem og i hjemmeplejen.

Appen hedder VikarAdgangs-app, og den har gjort de ellers ret omfattende arbejdsgange med at bestille og oprette vikarer i kommunens fagsystemer langt mere effektiv, billigere og mere sikker, hedder det.

Appen - der tog seks uger at implementere - har således reduceret de årlige driftsomkostninger til håndtering af vikarerne med 6,5 millioner kroner om året - og løst alle problemer med GDPR i processen.

Københavns Kommune meddeler, at man håber, at også andre kan bruge løsningen.

Nemmere adgang til offentlige data med lov-ændring

Det bliver langt nemmere at få adgang til offentlige data, meddeler Digitaliseringsstyrelsen, efter Folketinget tirsdag vedtog at ændre i den såkaldte PSI-lov, der regulerer offentlige myndigheders håndtering af adgang til data - herunder eksempelvis formater.

Ifølge Digitaliseringsstyrelsen betyder lov-ændringen blandt andet, at loven nu også omfatter eksempelvis offentlige forsynings-virksomheder, forskningsdata og lignende.

“Loven ændrer desuden reglerne for betaling og salg af offentlige data, blandt andet ved at der skal føres en offentlig liste over de myndigheder, der af forskellige årsager kan være undtaget fra de generelle krav om gratis adgang,” meddeler Digitaliseringsstyrelsen.

Du kan læse mere om lov-ændringen hos Digitaliseringsstyrelsen her.

Datatilsynet opdaterer sin vejledning om samtykker

Datatilsynet har opdateret sin vejledning om samtykker i forbindelse med GDPR - altså de tilladelser, som stort set alle organisationer før eller siden skal anmode brugerne om for at komme videre i teksten.

Datatilsynet har blandt andet i sin vejledning tilføjet forskellige uddybninger om sin praksis og justeret forskellige detaljer i teksten, som tidligere ikke har været præcise nok.

Datatilsynet har allerede truffet flere afgørelser om håndtering af samtykke, så praksis er efterhånden nogenlunde fastlagt.

Du kan læse mere om opdateringerne hos Datatilsynet her.

10 medarbejdere i FlowIT i Odense bliver medejere

10 medarbejdere i fynske FlowIT indtræder som aktionærer i selskabet sammen med bestyrelsesmformand Mogens Nielsen.

Selskabet - der har omkring 20 medarbejdere i alt - meddeler, at alle medarbejderne har fået tilbud om at købe en andel af selskabet, som har valgt denne vej fremfor at lade sig overtage af en kapitalfond eller lignende på grund af fællesskab.

Selskabet blev etableret i 1999 Lars T. Olsen, som hurtigt efter ansatte direktør Karsten Ley Poulsen. Lars T. Olsen sælger nu alle sine aktier til Karsten Ley Poulsen.

“Det handler om fællesskabet. Vi er fælles om at skabe et softwareprodukt til projekt- og porteføljestyring i verdensklasse. Medarbejderne mulighed for at få del i den værdiskabelse, som de selv er med til at skabe,” meddeler Karsten Ley Poulsen i forbindelse med salget af aktier til medarbejderne.

Læses lige nu

    Annonce

    Event: SAP Excellence Day 2027

    It-løsninger | Online og København

    Oplev stærke cases og de nyeste muligheder med SAP, fysisk eller online.

    9. februar 2027 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Lars Erik Larsen

    Jyske Bank

    Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

    Emil Kristoffersen

    Netip A/S

    Wireless Logic Nordic, der leverer sikre IoT-forbindelser til erhverv, har pr. 28. oktober 2026 ansat Wanig Le Pennec som direktør. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af den nordiske forretning med fokus på vækst og strategiske partnerskaber. Han er uddannet MBA fra IAE Paris – Sorbonne Business School og har en ingeniøruddannelse fra ENSEEIHT i Frankrig. Han har tidligere beskæftiget sig med globale partnerskaber og kommerciel udvikling inden for telekommunikation, software og IoT. Nyt job

    Wanig Le Pennec

    Wireless Logic Nordic, der leverer sikre IoT-forbindelser til erhverv,

    Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

    Michelle Sørensen

    Netip A/S