Artikel top billede

(Foto: Photo by Austin Distel on Unsplash)

Her er 10 ledige ledelsesjob: Søg dem her

Har du ledelses-ambitioner? Så har vi fundet 10 dugfriske it-ledelsesjob, som du kan søge lige nu.

I denne uge har vi fokus på ledelse. Du kan nedenfor se et bredt udvalg af stillinger hos spændende arbejdspladser som Søfartsstyrelsen, Netcompany og Københavns Professionshøjskole.

Hver uge vil du i disse spalter kunne se friske stillinger, med forskellige temaer, eksempelvis branche, beliggenhed eller noget helt tredje.

Vi håber, du finder noget, der frister.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering søger chef til agil udvikling i ”STAR City” – Genopslag, København

Har du ledelseserfaring og har du ambitioner om at være frontløber i den offentlige digitalisering? Evner du at bygge bro mellem politik, faglighed og leverandørstyring? Og brænder du for at skabe synlige resultater? Så er du måske vores nye teamchef i Digitalisering og Support.

Som teamchef for "STAR City'" teamet får du ansvaret for udvikling og forvaltning af moderne it- og selvbetjeningsløsninger, der på landsplan understøtter beskæftigelsesindsatsen i jobcentre og a-kasser.

Du bliver teamchef og personaleleder for ca. 10-15 dygtige og erfarne medarbejdere (CPO'ere, PL'ere, arkitekter og systemforvalter m.v.). Du indgår som teamchef i kontorets ledelsesteam som udover digitaliseringschefen består af kontorets øvrige to teamchefer. Du refererer til digitaliseringschefen for Digitalisering og Support.

Læs hele annoncen her.

Erhvervsakademi Aarhus søger ud­dan­nel­ses­le­der til vi­de­re­gå­en­de it-ud­dan­nel­ser, Viby

Der er stor efterspørgsel på kompetente it-medarbejdere, og Erhvervsakademi Aarhus uddanner til en bred vifte af opgaver i it-branchen. Da vores nuværende uddannelsesleder har fået nyt job, søger vi en ny uddannelsesleder, der kan medvirke til at lede og udvikle vores videregående it-uddannelser. Jobstart er september 2021 eller efter aftale.

Jobbet som uddannelsesleder omfatter personaleledelse samt koordinering og udvikling af uddannelser inden for it-området samt undervisning i begrænset omfang. Pt. drejer det sig om datamatikeruddannelsen og professionsbacheloruddannelsen i softwareudvikling med 10-12 dygtige og engagerede undervisere, samt tilhørende deltidsuddannelser på akademi- og diplomniveau.

Du bliver ansvarlig for den daglige ledelse og planlægning af uddannelserne i samarbejde med uddannelseschefen for kompetencecenter for it og softwareudvikling, som du refererer til.

Læs hele annoncen her.

Nemlig.com søger agile lead til trans­for­ma­tion hos Danmarks største online su­per­mar­ked, Brøndby

Har du en stor passion for at udvikle organisationer og vil du være frontløber på vores agile rejse? Brænder du for at lede og guide agile teams? Og ved du, at de bedste løsninger udvikles via agile metoder med coachende og faciliterende ledelse? Så er du måske vores nye agile lead!

I Nemlig.com oplever vi en markant vækst, og det forventer vi vil fortsætte mange år frem. Vi ønsker at fastholde momentum og hele tiden afsøge nye muligheder og spændende løsninger til gavn for vores mange tilfredse kunder.

Som agile lead tager du tager styringen på vores agile rejse, hvor du modner både teams og ledelsesniveauet inden for det agile setup.

Du bruger meget af din tid på at opstarte, guide og coache teams og ledere i den agile tilgang, og du formår at tilpasse metoden til der, hvor teamet er, og til vores digitale produkter. Du fungerer som sparringspartner og coach for etablerede teams i diverse agile problemstillinger, ligesom du coacher og udfordrer ledelsen i den agile transformation.

Læs hele annoncen her.

Netcompany søger it-manager til vores Ap­pli­ca­tion Services-afdeling, København

Vi søger en manager, der kan drive et team af dygtige og engagerede medarbejdere og ikke mindst skabe en god dialog og relation til vores mange kunder.

Kan du fra første dag tage ansvar for leverance og teamledelse, så har vi et job til dig, hvor udviklingsmulighederne er talrige, og du bliver en del af en virksomhed i vækst.

Du vil i rollen som manager beskæftige dig med et væld af forskellige teknologier. I Netcompany leverer vi på alle markedsudbredte teknologier herunder .Net, C#, Java, Salesforce, Sharepoint, Dynamics CRM, Sitecore, ReactJS, Angular, Docker, Azure, Azure DevOps, Octopus, Oracle, Episerver med flere. Valget af teknologi bestemmes altid efter, hvad der giver kunden størst værdi.

Sideløbende med ledelsen af projekter og teams bliver du også mentor for unge, talentfulde konsulenter eller senior konsulenter. Mentorrelationen er en varig relation, der giver dig mulighed for at følge og udvikle dine mentees igennem deres karriere i Netcompany.

Læs hele annoncen her.

Banedanmark søger leder til sig­nal­pro­gram­mets test­cen­ter – Joint Test Lab, København

Har du lyst til at stå i spidsen for et stort testcenter med et hold af dygtige specialister, der driver signalprogrammets Joint Test Lab og spiller en central rolle i digitaliseringen af jernbanen?

Som sektionschef for Joint Test Lab & Tools bliver du leder af det team, der driver et moderne testcenter og alt hvad det kræver i forhold til udvikling af infrastrukturen, facilitering af test, og det overordnede ansvar for processer og værktøj.

Testcenteret indeholder både Signalprogrammets faciliteter til integrationstest, et pre-produktionsmiljø for signalsystemerne i drift og flere værktøj til overvågning og fejlsøgning af signalsystemer, netværk og GSM-R.

Du bliver leder for 15 medarbejdere. Den ledelsesmæssige opgave består i at videreføre og udvikle den eksisterende sektion, herunder sektionens opgavestyring, ressourceplanlægning og projektstyring.

Læs hele annoncen her.

Uddannelses- og Forskningsministeriet søger om­rå­de­le­der til stort it-projekt i Ud­dan­nel­ses og Forsk­nings­sty­rel­sen (Genopslag), København

Drømmer du om en once-in-a-lifetime mulighed for at lede et stort it-projekt til uddannelsessektoren?

Har du lyst til at videreudvikle et konstruktivt og resultatorienteret samarbejde med vores mere end 20 brugerorganisationer og med leverandøren? Kan du skabe en god arbejdsplads med tydelig retning for vores dygtige specialister? Så er du måske vores nye områdeleder for esas-teamet.

Du bliver en del af et større it-kontor, Studie- og Tilskudsadministrative systemer, der anskaffer, drifter og forvalter en række store fagsystemer i tæt samarbejde med vores interessenter. Esas er et studieadministrativt kernesystem, som anvendes af professionshøjskoler, erhvervsakademier og maritime videregående uddannelser.

Som områdeleder får du i samarbejde med kontorchefen det daglige ansvar for løsningen, herunder for drift, support og videreudvikling af løsningen.

Læs hele annoncen her.

Københavns Professionshøjskole søger leder til for­ret­nings­o­ri­en­te­ret it, København

Vil du være med til at lede en digital afdeling med centralt systemejerskab på Københavns Professionshøjskole? Kan du drive tværgående forandringsprocesser i en kompleks organisation og samtidig sikre, at vi har et samlet overblik og sammenhængende IT?

Vi har igennem de sidste tre år fusioneret alle systemer på Københavns Professionshøjskole (KP), og står nu foran næste fase i driften og udviklingen af IT på KP. Dette skal ske med udgangspunkt i KP's digitale ambitioner og i tæt samarbejde med uddannelserne og vores administrative områder.

KP har en stærk ambition om kritisk og nysgerrigt at udnytte de digitale muligheder til at højne kvaliteten af vores uddannelser. Ved at samarbejde og eksperimentere vil vi udvikle undervisningen og være på forkant med den digitale udvikling.

Vi søger en struktureret og netværksdrevet afdelingsleder, som vil bidrage aktivt til en meningsfuld anvendelse af og forståelse for digital teknologi på KP.

Læs hele annoncen her.

Lomax søger online de­ve­l­op­ment team lead, Frederikssund

Drømmer du om at stå i spidsen for et kompetent udviklingsteam, og være med til at drive den tekniske videreudvikling af en af Danmarks største webshops?

Med reference til vores head of it development søger vi en teknisk og ledelsesmæssigt stærk online development team lead til at stå i spidsen for vores interne online-udviklingsteam.

Du vil have den daglige ledelse af teamet, der består af fire senior C# udviklere, samt en test/scrum master. Afdelingen er karakteriseret ved en afslappet uformel tone og et dynamisk miljø med masser af spændende udfordringer og problemstillinger.

Du vil også få rig mulighed for at dykke ned i teknikken, da du, sammen med teamet, vil stå for den tekniske afklaring af ændringsønsker til webshoppen. Stillingen indebærer også et tæt samarbejde med vores it-projektleder om planlægning og prioritering i forhold til sprint-planlægning.

Læs hele annoncen her.

GlobalConnect søger team-leder, Im­ple­men­te­ring, København

GlobalConnect er en virksomhed i rivende udvikling. Derfor søger vi en erfaren afdelingsleder til vores netværksimplementeringsteknikere i GlobalConnects B2B-forretning i Danmark.

GlobalConnect B2B DK har ansvaret for leveranceorganisationen, når kunder skal have en ny eller opgraderet dataforbindelse. Leveranceorganisationen består af tre afdelinger:

Project Management, Produktion og Implementering. Afdelingen Implementering har ansvaret for konfiguration af fibernetværk (implementering af wan, lan og sikkerhed baseret på Cisco- og Juniper-hardware), og det er til denne afdeling vi har brug for en erfaren leder.

Det vil være dit ansvar at sikre korrekte konfigurationer og implementeringer af kundernes netværk til aftalt tid og at arbejdet udføres effektivt og fejlfrit i afdelingen. Planlægning, koordinering, rapportering og opfølgning bør derfor være en naturlig måde for dig, at arbejde på.

Læs hele annoncen her.

Søfartsstyrelsen søger kon­tor­chef til afdeling for it-drift og udvikling, Valby

Som kontorchef bliver du leder for 9 medarbejdere. Du får ansvaret for både drift og vedligeholdelse af styrelsens forretningssystemer og udviklingen af den samlede systemportefølje, så den til enhver tid passer til forretningens behov.

Vi lægger særligt vægt på, at it-drift og vedligehold fungerer optimalt og projektstyringen er effektiv, så styrelsen altid er på forkant. Det indebærer blandt andet en skarp leverandørstyring, en it-sikkerhed i top og et velfungerende beredskab ved systemnedbrud samtidig med, at vores it-udviklingsprojekter skal styres, så de kommer i mål.

Du bliver som kontorchef ansvarlig for - på linje med dine kolleger - at omsætte styrelsens strategi og mål til handling inden for dine ansvarsområder. Som chef for It Drift og Udvikling (IDU) er du ansvarlig for at udmønte styrelsens kommende digitaliseringsstrategi til en konkret it-handlingsplan for huset samt indgå i tværgående samarbejder i Erhvervsministeriets koncern.

Læs hele annoncen her.

Denne artikel er blevet til i samarbejde med Computerworld it-jobbank, og hvis ovennævnte job ikke fangede din interesse, så findes der mange andre ledige stillinger hos Computerworld it-jobbank.

Vil du i betragtning, når virksomheder søger efter it-medarbejdere?

Så kan du nemt oprette et CV på Computerworld it-jobbank, hvilket gør det let for virksomhederne at kontakte dig direkte, når de har et job, der matcher dine kompetencer.

Brug dette link til at oprette et cv eller dette link for tilmelde dig en jobagent, hvor du dagligt modtager relevante stillinger der matcher dine kompetencer.