Morgen-briefing: Verdens første sms solgt for 800.000 kroner / Facebook og Twitter dropper CES i Vegas / El-løbehjulsselskabet Voi vil gøre dansk comeback

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Godmorgen og velkommen til den andensidste morgen-briefing, inden vi rammer juleaften.

Det er Rasmus Ferdinand Ginman, der har æren af at guide jer igennem det tidlige nyhedsoverblik fra it-verdenen.

Rigtig god læselyst.

Verdens første sms solgt for 800.000 kroner

Tirsdag eftermiddag kom et stykke teknologisk verdenshistorie under hammeren.

Det, der formodes at være verdens første sms, blev solgt for 107.000 euros, eller godt 800.000 kroner, skriver Reuters.

Sms'en er fra 1992, og i den står teksten "Merry Christmas."

Beskeden blev solgt som en non-fungible token (NFT), hvilket er et digitalt bevis på ejerskabet af objektet.

Det var programmøren Neil Papworth fra teleselskabet Vodafone, der sendte beskeden afsted og derved markerede begyndelsen på en ny teknologisk æra.

Modtageren var hans kollega, der åbnede beskeden under en julefrokost i selskabet, hvilket samtidig forklarer juletemaet i sms'ens indhold.

Den endelige pris for sms'en endte i den lave ende af forventningsspektret. Forventningen havde lydt på mellem 100.000 og 200.000 euro.

Det er Vodafone, der står bag salget, og ifølge selskabet skal pengene doneres til FN's flygtningsorganisation, UNHCR.

Tech-selskab bag diabetes-app rejser 20 millioner

En række investorer har smidt 20 millioner kroner i tech-selskabet Hedia fra København.

Hedia står bag en app, der gør hverdagen nemmere for diabetes-patienter, som kræver insulin, skriver Børsen.

Selskabet har sammenlagt hentet 50 millioner kroner siden stiftelsen tilbage i 2016.

Den friske kapital skal nu bruges på et indtog på de britiske og tyske markeder, skriver mediet.

"Det er super fedt, at vi har en investorkreds, som tror på os, og som er villig til at følge vores udvikling,” siger Hedias medstifter og CEO, Peter Lucas, til Børsen.

Blandt investorerne findes børnebørn af Novo Nordisk-stifteren Thorvald Pedersen.

Facebook og Twitter dropper CES i Vegas

Både Facebook, Twitter og Pinterest melder nu ud, at de alligevel ikke vil sende delegationer til Las Vegas til den årlige elektronikmesse CES, der løber af stablen næste måned.

Normalt sender selskaberne hver især en stor flok afsted, men det droppes altså i år på grund af bekymringer om stigende smitte med omikron-varianten, skriver Reuters.

"Af forsigtighed og omsorg for vores medarbejdere vil vi ikke deltage fysisk i CES på grund af de voksende sundhedsproblemer relateret til covid-19," oplyser Meta, der er Facebooks moderselskab.

De senere år har CES tiltrukket mere end 180.000 personer fra hele verden, der er kommet til syndens by for at overvære kilometervis af produktpræsentationer og få indblik i de seneste tech-trends.

El-løbehjulsselskabet Voi vil gøre dansk comeback

Svenske Voi, der står bag de røde el-løbehjul, har netop modtaget en større kapitalindsprøjtning på små 800 millioner kroner.

De penge skal blandt andet bruges til at udvide i Danmark, skriver Børsen.

"Det har været et fantastisk år for Voi, og vi er vokset meget. Nu er vi også kommet tilbage til København, efter at der er kommet bedre reguleringer på markedet,” fortæller Voi-direktør Fredrik Hjelm til Børsen.

El-løbehjulene gjorde indtog i slutningen af 2018 i København, men ikke lang tid efter mødte konceptet kritik. Det førte til, at alle løbehjul blev smidt helt ud af byen.

Men for få måneder siden kom de tilbage igen, hvor der gælder andre regler for parkering, så løbehjulene ikke længere kan placeres hvor som helst.

J. P. Morgan udvikler blockchain-system til Siemens

Den amerikanske storbank J. P. Morgen er i færd med at udivkle et nyt betalingssystem til kunden Siemens, der skal køre på blockchain-teknologi.

Det skriver Financial Times.

"Grunden til, at vi udforsker nye betalingssystemer, er, at vi ser store ændringer på markedet. Der er en markant vækst i digitale forretningsmodeller og vi kan ikke længere forudsige fremtiden for kontanter,” siger Heiko Nix, ansvarlig for pengestyringen i Siemens, til mediet.

Systemet står til at blive den første af sin slags, lyder det. Formålet er at registrere og godkende transaktioner på samme måde som med bitcoin.

Dette skal på sigt medføre, at betalingerne bliver mere effektive til trods for, at det bliver et stærkt stigende antal transaktioner, lyder det.

Læses lige nu

    Annonce

    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    It-løsninger | Online

    ERP Insights 2026

    Webinaret giver et samlet overblik over, hvordan ERP-landskabet ændrer sig, og hvilke arkitekturvalg der får direkte betydning for forretningens evne til at tilpasse sig.

    Sikkerhed | København

    Cyber Security Festival 2026

    Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 80 talere og...

    It-løsninger | København

    Dynamics 365 FO: Næste niveau for data, AI og forretning

    Få overblik over vejen fra Dynamics AX til Finance & Operations – eller løft værdien af Dynamics FO. Hør praksisnære cases om strategi, migration og optimering. Vælg spor, få dyb faglig indsigt, styrk beslutningerne. Tilmeld dig konferencen i...

    Se alle vores events inden for it

    Navnenyt fra it-Danmark

    IFS Danmark A/S har pr. 1. november 2026 ansat Pernille Solvig Graux som Senior Director, Demand Generation. Pernille skal især beskæftige sig med Demand Generation i Europe North. Pernille kommer fra en stilling som Director, Commercial Excellence hos Kahoot. Pernille er uddannet Akademiøkonom. Pernille har tidligere beskæftiget sig med kommerciel ledelse med fokus på salg og marketing. Nyt job

    Pernille Solvig Graux

    IFS Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
    Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Lars Erik Larsen

    Jyske Bank

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Alfredo Paladino, 32 år,  som Account Manager for det danske marked. Han skal især beskæftige sig med salg af Iduras MitID- og signaturløsninger i Danmark. Han kommer fra en stilling som Head of Business Development hos Goodwings. Han er uddannet kandidat i e-business. Han har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Goodwings' kommercielle funktion og lede et internationalt BDR-team på 12 personer. Nyt job

    Alfredo Paladino

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,