Google liner op til det store hardware-show: Bliver ekstra interessant for danskerne i år

Google har nye telefoner og smartwatches med til årets hardware-event fra selskabet – men vigtigst bliver dog, hvorvidt vi nærmer os en dansk lancering.

Artikel top billede

(Foto: Google)

Hos Google danner oktober måned oftest rammen for selskabets store hardware-lanceringer. I år er ingen undtagelse.

Google har netop inviteret til et Pixel-event den 6. oktober, hvor en helt ny kollektion af Pixel-enheder står til at blive introduceret.

Stjernerne ved showet bliver nok den kommende Pixel 7 og dennes ledsager, Pixel 7 Pro, som arvtagere til Google Pixel-familie af smartphones, hvor Google får sin egen software-teknologi og hardware til at spille bedst muligt sammen.

Samtidig vil eventet danne rammen om lanceringen af Googles første smartwatch i nyere tid, med hvad der med al sandsynlighed vil blive Pixel Watch.

Flere læk af uret i sit prototypestadie viser, at der bliver tale om en særdeles minimalistisk enhed, som vil ligne en lille afrundet metal-skive, men gemme på en række smartwatch-funktioner med en videreudvikling af selskabets WearOS.

Danske muligheder

Set med danske briller har Googles Pixel-events ikke haft den helt store interesse, da annoncegiganten endnu ikke har prioriteret at sende sine Pixel-enheder ud på det danske marked.

Årets event kan dog danne rammen om et eventuelt bredere lancering af Pixel-enhederne, da der er tegn på, at Google agter at danne et smartphone-hold i Norden.

Tidligere på året slog annonce- og søgegiganten nogle stillinger op, som kunne indikere, at der forelå nogle konkrete planer for et nordisk indtog for Google.

Særligt stillingen som en dansk marketingschef, der skal varetage forholdet til teleoperatører og detail-partnere, indikerer, at man vil etablere sig som smartphone-leverandør i landet.

Samtidig søger selskabet også efter en nordisk partner manager til Pixel-produktlinjen, hvilket at andet lige indikerer, at et nordisk salgsfremstød er under opsejling.

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Pinksky har pr. 1. maj 2026 ansat Alexander Skou Henkel, 39 år,  som Rådgivende konsulent. Han skal især beskæftige sig med optimering af forretningsprocesser i Microsoft platformen. Han kommer fra en stilling som IT forretningskonsulent hos Evobis ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling i Microsoft platformen. Nyt job
    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Steffen Bendix Søjberg som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Rødekro. Han kommer fra en stilling som Systemadministr,og har været i branchen i mange år. Nyt job
    IFS Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Marlene Gudman som HR Business Partner. Hun skal især beskæftige sig med HR i Danmark og Norden og lede udvalgte internationale HR-projekter. Hun kommer fra en stilling som Nordic Lead HR Business Partner hos Salesforce. Hun har tidligere beskæftiget sig med international HR med fokus på udvikling af og udfordringer i HR ud fra et forretningsperspektiv. Nyt job

    Marlene Gudman

    IFS Danmark A/S

    WITRICS A/S har pr. 1. juli 2026 ansat Tim Meicker som Sales & Marketing Manager. Han skal især beskæftige sig med marketingstrategi, salgsaktiviteter, samt virksomhedens kommercielle vækst. Han kommer fra en stilling som projektansat hos WITRICS A/S. Han er uddannet BA (hons) Strategic Management og MBA fra Syddansk Universitet. Nyt job

    Tim Meicker

    WITRICS A/S