Den 42-årige Carsten Dillings pludselige exit fra topposten hos Columbus IT Partner efter godt tre år på posten var forudsigelig. Fra den dag, hvor pengemanden Ib Kunøe kom den betrængte virksomhed til hjælp, stod skriften på væggen.
Ib Kunøe fik sig straks et kontor og flyttede ind. Redningsmanden blev de facto administrerende direktør for selskabet, der sælger og tilpasser systemer fra Microsoft Business Solutions - især Axapta. Og Kunøe førte ordet offentligt, hver gang emnet var virksomhedens strategi.
Pengemanden har da også 76 procent af aktierne i ryggen frem til foråret, hvor Columbus går ud i en rettet emission. Hans egen aktiepost er på 33 procent, men de tidligere hovedaktionærer, Nordea og Columbus-stifteren Michael Gaardboe, har givet fri råderet over deres aktier frem til den bebudede nyemission i foråret. Altså massiv beslutningskompetence.
At Kunøe ikke officielt blev administrerende direktør skyldes blot dansk lovgivning. I USA er et sammenfald af posten som bestyrelsesformand og administrerende direktør tilladt.
Slår til ved pengetrang
Ib Kunøe er en dygtig forretningsmand, der evner at få det bedst mulige ud af andres pengetrang, hvadenten det er iværksættere eller trængte etablerede virksomheder som Systemforum og Gatetrade.
Hans millioner kommer især fra årene som boss og medejer af det succesrige rekrutteringsfirma Mercuri Urval og som oprindelig investor i teleselskabet Telmore, der for et år siden blev købt af TDC for 400 millioner kroner.
Valget af den nye koncernchef for Columbus IT Partner kan ligne Ib Kunøes svendestykke, hvis det ikke lige var fordi manden har mange andre svendestykker bag sig. Aktiemarkedet applauderede ved nyheden om, at den 35-årige russer Vladislav Martynov overtager Dillings post. Belønningen faldt prompte i form af et kursspring på 20 procent.
Martynov er nøglen til en fremtid for Columbus, også fordi han har fortiden med sig. Han var strategen bag opbygningen af Columbus? største succes gennem de seneste år ? det russiske selskab. Siden blev han en del af Navision, og da Microsoft opkøbte det danske selskab, nuppede softwaregiganten ham til hovedkontoret i Redmond ved Seattle.
Navlestreng til Microsoft
Martynov, som har en Master of International Economics i ryggen, er i dag strategidirektør hos Microsoft, hvor han i 2003 blev prisbelønnet som årets mest bemærkelsesværdige leder.
Ib Kunøe har altså sikret sig en strateg med stor troværdighed hos det selskab, som Columbus? fremtid afhænger af.
Næste træk i skakspillet er at gøre Columbus til den helt uundværlige Microsoft-partner i det tidligere Sovjet og Østeuropa - regioner, som er præget af langt højere vækst i softwaresalget end Vesteuropa. Rusland er allerede diamanten i Columbus' krone, og det baltiske område præsterer også godt, men det halter i andre lande.
Kommer det på plads bliver Columbus ikke til at komme uden om, når Microsoft Business Solutions (MBS) vinder globale ordrer fra koncerner, der også er repræsenteret i Østeuropa. Orden fra kontorgiganten Esselte viste vejen. Her satsede MBS på både Columbus og det daværende Aston IT Solutions (nu Tectura) for at kunne dække alle Esselte-datterselskaber.
Ib Kunøe satser også på Asien. Her er der i forvejen forhandlere, som Columbus samarbejder med, og opkøb er sandsynligt. Dertil kommer, at Australien også er i kikkerten.
Lykkes det for Columbus at blive MBS? foretrukne partner i Østeuropa, Asien og Australien, får Ib Kunøe som en anden Joakim von And en pengetank af kæmpeformat. Columbus vil udgøre en sand lækkerbisken for potentielle opkøbere.
Lokkemidlerne
Det store spørgsmål er, hvad Kunøe har brugt som lokkemiddel til at trække russeren væk fra Microsofts pengetank, gavmilde aktieordninger og indflydelse. Hvad har lokket ham over til et selskab med så mange nærdødsoplevelser i baggagen?
Der er grænser for, hvor meget Martynov kan forgyldes lønmæssigt og Columbus-aktieoptioner er ikke mere sikre end skrabeblodder. Men det har sikkert talt, at Vladislav Marynov har nær familie i Moskva - lang, lang rejse fra Seattle. Flyturen fra København er overskuelig.
Men vi kan også se i vores egen andegård af Navision-kändisser for at få et indtryk af, hvad der kan tælle.
Hvorfor forlod Preben Damgaard, Jesper Balser, Erik Damgaard og René Stockner Microsoft?
Fordi de fik iltmangel hos giganten. Iværksættere, der har slidt en vis legemsdel ud af buskerne for at etablere en succes, får det svært i store organisationer. Lysten til selv at kunne bestemme alting, forsvinder ikke. Frustrationen over, at gammel-Microsoft?ere altid undervurdere nykommerne, slider. Gløden, der siger "go get it lige på en studs", slukkes ikke.
Det eneste problem med russeren er hans styrke.
Han er strateg, og det er der brug for i kampen for at få delejerne af de lokale Columbus-selskaber til at bytte deres aktier ud med koncernaktier, som planen er for at få alle til at trække på samme hammel. Men Vladislav Martynow er ikke driftsmenneske af hjerte. Derfor er der en stor sandsynlighed for, at vi snart ser flere udnævnelser hos Columbus.
