Nye EU-pas med biometriske data vil næsten uundgåeligt føre til biometriske databaser, som igen kan føre til mere overvågning.
Det mener afdelingsleder Birgitte Kofod Olsen fra Institut for Menneskerettigheder og juraprofessor Peter Blume fra Københavns Universitet.
- I EU-reguleringen står der faktisk, at man på længere sigt kan arbejde med oprettelsen af sådan et register, siger Birgitte Kofod Olsen til Teknologirådets nyhedsbrev til Folketinget.
Danmark skal ligesom de øvrige EU-lande til oktober indføre nye pas med biometriske oplysninger i form af ansigtsgenkendelse.
De digitale ansigter kan senere suppleres med digitale fingeraftryk, som vil blive lagret på en chip.
Passene skal øge sikkerheden ved at begrænse kriminelle og terroristers færden på tværs af landegrænserne.
I nyhedsbrevet fra Teknologirådet opfordres folketingsmedlemmerne imidlertid til at sammenligne de nye pas med videoovervågning.
Videoovervågning begyndte i Storbritannien med kameraer ved Londons indfaldsveje for at afsløre IRA-terrorister.
De første otte kameraer blev siden til 1.200, som i dag primært anvendes til at uddele fartbøder.
Det samme peger kritikerne på kan ske med de biometriske pas. For det første vil centrale databaser gøre det muligt at bruge de biometriske oplysninger i andre sammenhænge, som på sigt kan gå længere end det oprindelige mandat.
For det andet er planerne om chips i passene, at det skal være RFID-chips. Det vil sige chips, som kan aflæses uden fysisk kontakt med passet.
Det har vakt kritik i forslagets hjemland USA, hvor kritikere påpeger, at det udelukkende kan skyldes, at myndighederne vil kunne aflæse passene i andre situationer end blot paskontrollen.
Derudover er der bekymring for, at de biometriske informationer kan stjæles og indgå i identitetstyveri, der lige nu er den hurtigst voksende kriminalitetsform i USA.
