Sålerne på hans løbesko bliver hurtigt slidt op. Martin Møller er en mand, der emmer af fremdrift og ambitioner. På blot 15 år har han gjort en mangfoldig karriere i vidt forskellige hjørner af it-verdenen.
I mandags sagde Martin Møller farvel til en glorværdig koncernkarriere i TietoEnator som leder inden for forretningsområdet Banking & Insurance, som består af 2.100 medarbejdere. Tirsdag sagde han goddag til en nyoprettet stilling som forskningschef i Alexandra Instituttet i Århus, hvor han får en halv snes kolleger.
? Jeg kom til den erkendelse, at jeg ville være med til at skabe noget nyt. Jeg savnede den dynamik, som kommer af innovation og det at arbejde i en mindre netværksbaseret organisation, fortæller den 41-årige datalog og ph.d., Martin Møller.
Derfor henvendte han sig for nylig til Alexandra Instituttet, der i seks år har fungeret som matchmaker mellem it-forskningen og erhvervslivet. Heldigt nok var Alexandras ledelse faktisk på udkig efter netop den sjældne kombination, Martin Møller repræsenterer:
Et ?multikulturelt? bindeled, der kan skabe kontakt, respekt og resultater i både erhvervslivet og i forskerverdenen. Hans cv rummer tre afgørende erfaringer til at skabe innovation.
Martin Møller har erfaring med at forske, undervise og skaffe midler til projekter i universitetsregi. Han ved også, hvordan man får en forretningsidé og forvandler den til en succesfuld it-virksomhed. Det gjorde han, da han i 1997 sprang ud som iværksætter og skabte et softwareudviklingshus. Det hed IT+, og det solgte han senere til TietoEnator. Og fra sine år i den virksomhed ved han, hvad det vil sige at være leder i en stor international it-koncern.
Set med Martin Møllers øjne har han fået et skræddersyet drømmejob hos Alexandra Instituttet. Han glæder sig til en hverdag med mere variation, større udsyn og færre administrative rutiner.
? Det er som om, man ikke er et rigtigt menneske, hvis man ikke får indsigt i både det tekniske og det forretningsmæssige. Jeg føler, jeg har fået en god ballast til at hjælpe de to verdener til at forstå hinanden. Selvom der er sket meget de sidste ti år, er der stadig berøringsangst og tøven mellem forskning og erhvervsliv, mener Martin Møller.
Som eksempler nævner han, at nogle virksomheder på forhånd opgiver tanken om at indgå forskningsprojekter, fordi de frygter, at den slags går alt for langsomt. Omvendt er der også forskere, der er nervøse for, at samarbejde med erhvervslivet fører til, at de må gå på kompromis med den høje standard i forskningen.
? Men det er jo ikke enten eller. Man kan sagtens køre et stort projekt, hvor en del er grundforskning og en anden del er noget, erhvervslivet kan bruge, mener Martin Møller. Han påpeger, at forudsætningen er afstemning af forventningerne og god projektstyring.
Alexandra Instituttet, der har hovedsæde i IT-Byen Katrinebjerg i Århus, har netop åbnet en afdeling i København. Ledelsen er overbevist om, at der er mange uudnyttede match mellem forskning og virksomheder. Match, der både rummer potentiale til unikke højteknologiske produkter og ydelser. Match, der samtidig kan løfte forskningen. Men at finde og skabe nye gode match kræver tid og indsigt. Derfor blev der oprettet den nye stilling som forskningschef.
Martin Møller ser Alexandra Instituttet som et vidtstrakt edderkoppespind med Alexandra midt i.
? Der er utroligt mange interessenter, og hvis man kan få dem alle til at spille sammen, så går det op i en højere enhed. På længere sigt er det også et succeskriterium at få udenlandske virksomheder til at placere udviklingsafdelinger i Alexandra-miljøet, siger han.
Martin Møllers egen rolle i spindet kan minde om edderkoppens. Han skal spinde nye tråde og være meget opmærksom på, hvad der foregår på alle fronter omkring ham, så han kan synkronisere forventninger, behov og mål.
Med sin datalog-faglighed er han klædt på til at kunne sætte sig ind i, hvilke emner og spørgsmål, it-forskerne arbejder med. Med sin forståelse for strategi og forretning og et stort netværk i erhvervslivet kan Martin Møller tune sig ind på de behov og ønsker, der ligger mellem linierne i deres planer. Dermed føler han sig godt rustet til at kunne bringe de rigtige sammen og skabe projekter med fremdrift.
I universitetsverdenen er det ikke nok at være en dygtig forsker. Pengene til arbejdet kommer i mindre grad automatisk. Det kræver, at forskerne ansøger om midler mange steder. Her kan Martin Møller trække på værdifuld erfaring blandt andet fra sin tid som forskningschef hos Terma Elektronik. Her skaffede han 100 procent finansiering af nogle softwareprojekter via blandt andet EU og NATO.
? Tit bliver midlerne søgt lidt på ad hoc-basis af nogle ildsjæle, men det skaber en risiko for, at midler og projekter kommer i klumper og kolliderer med hinanden. Dér vil jeg arbejde på at skabe mere styring i processen, så der hele tiden er noget, man får sat i søen, forklarer Martin Møller.
Han pusler også med nogle tanker om, hvordan han i sit nye job kan være jordemoder for nye spæde virksomheder, født ud af forskningsmiljøet.
? Timing kan være afgørende, når det handler om højteknologisk iværksætteri. Går der for lang tid, kan det måske være lige meget. Vi skal undgå, at der falder en idé ned mellem to stole, fordi der ikke er nogen, der griber den, siger Martin Møller.
Han smiler i hele ansigtet, når han fortæller om sit nye job. Selvom han hverken får lønløft, fornem firmabil, flere underordnede eller en finere titel. Det er med hjertet, han har valgt.
Når it-hjernen Martin Møller holder fri, kommer kroppen på arbejde med konkurrencesport og friluftsliv med familien. For eksempel vinterbadning, løb, squash og tennis.
malene@grouleff.com
Malene Grouleff er freelancejournalist
Læs historien fra fredagens avis i pdf-format (fylder 614 kb)
Computerworld side 19
