Center for regnekraft får lov at fortsætte

En evalueringsrapport har vejet Dansk Center for Scientific Computing (DCSC) og har fundet det tungt nok til at fortsætte. Evalueringspanelet understreger dog, at der er brug for endnu mere regnekraft og flere finansielle midler.

En treårig prøveperiode er vel overstået for Dansk Center for Scientific Computing, konkluderer en evalueringsrapport, der samtidigt peger på, at centrets brugere har behov for stadigt større og hurtigere computersystemer, da deres beregningsbehov fortsætter med at vokse.

Derfor kan det, ifølge panelet der står bag evalueringen, retfærdiggøres at tilføje betragteligt flere økonomiske midler.

? Der er ikke umiddelbart lagt op til, at der skal gives ekstra bevillinger over finansloven. Og det der vil ske nu er, at der skal skrives et brev til bestyrelsen for centret, som skal give deres bud på, hvordan evalueringens anbefalinger kan implementeres, siger Jan Windmüller, fuldmægtig i Videnskabsministeriet.

Da centret blev etableret i 2001, var det på en midlertidig tre års bevilling, som skulle opfølges af en evaluering. Jan Windmüller oplyser, at ministeriet på baggrund af den gennemførte positive etablering har besluttet, at DCSC skal gøres permanent med de nuværende basisbevilling.

Regnekraft til forskere

Hovedformålet med Dansk Center for Scientific Computing var at give danske forskere adgang til store mængder af regnekraft, og evalueringspanelet vurderer, at det mål er nået.

I centrets treårige liv er der sket en voldsom forøgelse af Scientific Computing-ressourcer, og Danmark er nu ressourcemæssigt på højde med de nabolande, vi normalt bliver sammenlignet med.

DCSC har medvirket til en høj videnskabelig kvalitet, og flere af centrets brugere er videnskabelige sværvægtere i verdensklasse. Rapporten peger, ikke overraskende, på, at brugerne af centret er tilfredse med de muligheder, centret har givet dem.

Evalueringspanelet mener, at DCSC skal fortsætte med arbejdet, som det har foregået indtil nu, men at der skeles til diverse anbefalinger.

Det anbefales blandt andet, at et eksisterende statut om maksimalt fire driftcentre bliver skrevet om, så det bliver muligt at oprette yderligere driftcentre.

Flere penge

Derudover anbefaler evalueringspanelet, at der bliver lavet et oplæg, der skal afdække behovet for driftcentre, bilaterale netværk og grid.

Sidst, men ikke mindst, peger ekspertpanelet på behovet for en ny budgetplan. Planen skal laves på baggrund af analyser af potentielle og eksisterende brugeres fremtidige behov for regnekraft.

Planen skal kortlægge, hvorledes et større budget kan være med til at øge kvaliteten i dansk forskning.

Evalueringspanelet bag rapporten er et eksternt, internationalt hold sammensat af tre forskere uden direkte tilknytning til centeret og med stor indsigt i scientific computing.

De tre forskere blev udpeget i foråret 2004 af Videnskabsministeriet efter indstilling fra Statens Naturvidenskabelige Forskningsråd.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Vlad-Andrei Fagarasan som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med moderne dataplatforme og arkitekturer hvilket er med til at sikre at vi fortsat tilbyder vores kunder skræddersyede løsninger. Han har tidligere beskæftiget sig med BI- og dataprojekter i både privat og offentlig regi. Nyt job

    Vlad-Andrei Fagarasan

    Norriq Danmark A/S

    Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

    Morten Jakobi

    Fellowmind Denmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. december 2025 ansat Thomas Harboe Hald som Director Commercial Excellence. Thomas skal især beskæftige sig med opbygge og lede vores nye Customer Excellence Office. Thomas kommer fra en stilling som Partner hos Deloitte. Thomas er uddannet hos Copenhagen Business School som Graduate Diploma in Business Administration, Sales & Marketing. Thomas har tidligere beskæftiget sig med digital transformation, IT-strategi, ERP og forretningsudvikling. Nyt job

    Thomas Harboe Hald

    Norriq Danmark A/S