Svenskere køber danske Isic

Lagercrantz Group har overtaget 100 procent af danske Isic, der leverer computere og skærmløsninger til industrimiljøer og søfartsindustrien. Afgående bestyrelsesformand Steen Lohse betegner salget som en succes. Købsprisen er ikke offentliggjort.

Svenske Lagercrantz Group har den første april overtaget danske Isic fra hovedaktionæren Dansk Udviklingsfinansiering, der er ejet af Vertex Venture Holdings.

Isic, der oprindeligt hed InnoScan Computing, har eksisteret i mere end 15 år med hovedsæde i Brabrand uden for Århus.

- Med købet af Isic kommer virksomheden til at indgå i en stærk synergi med Lagercrantz Groups øvrige aktiviteter, og det gør det muligt at udvide Isic?s varesortiment, så virksomheden bliver mere konkurrencedygtig, siger administrerende direktør Per Ikov, Lagercrantz Group.

Per Ikov begrunder købet af Isic med, at virksomheden er et etableret navn på markedet, og at det har en solid kundebase og et sortiment af højt specialiserede komponenter og systemer, der vil være et godt supplement til Lagercrantz' øvrige OEM-produkter.

Negativt resultat

Ifølge Isic's netop offentliggjorte årsrapport forventes det, at både omsætning og indtjening stiger i 2005 efter et utilfredsstillende resultat i 2004, hvor virksomheden fik et underskud på 1,1 millioner kroner.

Underskuddet skyldes ifølge ledelsen blandt andet et fald i markedspriserne for selskabets produkter. Endvidere er der i forbindelse med salget gennemført ekstraordinære afskrivninger på varelagret, og også det har haft en negativ indflydelse på årets resultat.

Isic a/s Årsregnskab
Millioner kroner20042003
Bruttofortjeneste21,521,5
Resultat af primær drift (EBIT)-0,40,5
Resultat før skat -1,10,05
Resultat-1,10,05
Egenkapital9,36,5
Antal ansatte3029
- Der er de sidste par år gjort et stort arbejde i Isic for at lande flere store kunder, og det arbejde, forventer vi, vil medvirke til at skabe vækst i 2005, siger Steen B. Lohse, der er direktør for Dansk Udviklingsfinansiering og nu tidligere bestyrelsesformand for Isic.

Han glæder sig over, at Isic fortsætter inden for Lagercrantz Group og betegner salget af virksomheden som en succes for Dansk Udviklingsfinansiering, der ejede mere end 90 procent af aktierne i Isic. Prisen på virksomheden er efter ønske fra den nye ejer ikke offentliggjort.

Ledelsen i Isic med administrerende direktør Bent Quist i spidsen fortsætter uændret efter, at Lagercrantz Group har overtaget virksomheden.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

    Maria Juliane Friedrichsen

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

    Allan Kimmer Jensen

    Norriq Danmark A/S

    Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Lars Erik Larsen

    Jyske Bank

    Vektus A/S har pr. 22. oktober 2026 ansat Jim Neble som Consultant Manager. Han skal især beskæftige sig med konsulentchefopgaven i Jylland. Han kommer fra en stilling som ERP Manager hos Kvik. Han er uddannet indenfor økonomi og Business Andministration samt Cand.merc. i strategi, organisation og ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med Konsulentopgaver indenfor Business Central i partnerkanalen. Nyt job

    Jim Neble

    Vektus A/S