To uger efter spøgen var rigtig sjov, har en uskyldig aprilsnar nu fået status som en plage.
Det, der begyndte som en aprilsnar hos it-magasinet VNU, bliver nu sendt rundt som en ægte virusadvarsel mellem internetbrugere.
Antivirusorganisationen Outpost24 har derfor kategoriseret historien som en "hoax", altså et fupnummer.
Hopper på limpinden
Når aprilsnarren får den status, så skyldes det, at den får intetanende internetbrugere til at hoppe på limpinden og i den bedste mening videresende e-mailen.
Aprilsnarren går på, at en ny virus er dukket op, som spreder sig via trådløse forbindelser og tv-signaler.
Den afsøger omgivelserne for at finde elektroniske apparater med ure, som den nulstiller, inden den sender sig selv videre.
Derfor opfordrer "myndighederne" til, at man hiver stikket ud af alle apparater i hjemmet, som har et digitalur, der står og blinker på nul.
Zero day attacks
Spøgen i aprilsnarren er lidt indforstået, da et citat fra "professor Aprille Eine" forklarer, at sikkerhedseksperter længe har frygtet de såkaldte "zero day attacks". Altså angreb nul dage efter en sårbarhed bliver kendt. Ifølge "professoren" har nogen nu taget det bogstaveligt og nulstiller urene.
Mens der findes tusindvis af denne type fup-mails i omløb, så er der endnu ikke dukket en virus op, som spreder via tv-signaler.
Det tætteste er nok en virus, der blev skrevet til Microsofts Webtv-boks. Den ændrede det nummer, som boksen ringede op, så alarmcentralen fik boksen i røret i stedet for internetudbyderen. Denne virus spredte sig dog via boksens internetforbindelse og ikke tv-signalet.
Det er langt fra første gang, at en aprilsnar cirkulerer som en "sand" historie efter 1. april. Da Computerworlds søstermagasin PC World i 2004 berettede om, hvordan radiosignalerne fra 3G-master kunne bruges til at forsyne en bærbar pc med strøm, blev historien citeret i flere danske medier i dagene efter.
