To ministre måtte onsdag troppe op i Folketingets udvalg for Videnskab og Teknologi for at berolige oppositionen, der frygter uventede milliardudgifter til it, når 271 kommuner snart bliver til 99.
Regeringens målsætning er et løft for det digitale offentlige Danmark, men den kan endnu ikke sige, hvor meget det kommer til at koste.
- Vi har ikke et færdigt tal. Det afventer diskussionen til maj-juni med kommunerne, sagde finansminister Thor Pedersen.
Flere politikere fra oppositionen er interesserede i at vide, hvor meget it-investeringerne løber op i, om de bliver øremærket it, og hvordan regeringen vil sikre, at den digitale forvaltning får et løft.
Forskellige skøn
Finansministerens bud på en ekstrabevilling lyder på mellem 750 millioner kroner og i omegnen af 1,2 til 1,3 milliarder kroner.
Altså et skøn på omkring en rund milliard, baseret på case-studier fra Kommunernes Landsforening og erfaringerne fra kommunesammenlægningen på Bornholm, oplyste finansministeren.
Pengene skal lægges til de de mellem tre en halv og fem milliarder kroner per år over en toårig periode, som kommunerne i forvejen bruger på it.
Det er langt fra det beløb, som Anne Baastrup (SF) frygter, udgifterne vil rende op i. Fra sit arbejde i kommunaludvalget har hun hørt bud fra kommunerne om nødvendigheden af mellem tre en halv og fire milliarder kroner.
Anne Baastrup er derfor bekymret for, om kommunerne vil blive nødt til at fyre, fordi regeringen pålægger dem en opgave, der ikke kan klares inden for de givne økonomiske rammer.
Samtidig bekymrede Morten Østergaard (R) sig for, om regeringen skulle misse chancen for at få givet det offentlige Danmark et løft, fordi spørgsmål om efteruddannelse og efterslæb også er uafklarede.
Frie rammer for kommuner
Morten Østergaard (R) berørte desuden regeringens holdning til at lade kommunerne selv vælge de løsninger, der skal bruges.
Han henviste til, at både Strukturkommissionen, Erik Bonnerup, tidligere leder af Teknologirådet, og Den Digitale Task Force har sat som forudsætning for rationaliseringsgevinster, at kommunerne begrænses i handlefrihed.
- Det er regeringens holdning, at man ikke direkte vil gå ind og levere svar, men give muligheder. Vi gør, hvad vi kan for at sikre så åbne standarder som muligt, sagde videnskabsminister Helge Sander.
Videnskabsministeren gav udtryk for, at krav om standarder til kommunerne direkte ville aflede økonomiske krav.
Finansministeren pegede på, at det ville være et indgreb i kommunernes forvaltning, hvis regeringen gik ind og pålagde kommunerne bestemte løsninger.
Ifølge videnskabsministeren arbejdes der i øjeblikket på et større katalog, som kommunerne kan benytte i den videre beslutningsproces.
Begge ministre var uanset oppositionens udtrykte bekymringer ikke til at rokke i deres holdning til it-sammenlægningerne i kommunerne.
- Det, vi kommer til at se, er et Danmark, der digitalt er helt i front i forhold til de lande, vi normalt sammenligner os med, sagde finansminister Thor Pedersen.
