Accenture bliver fyret i København. Måske skulle man i stedet have fyret Københavns Borgerrepræsentation, der vælger at straffe sin leverandør og skatteydere netop som selskabet er i mål.
Kan hænde at administrerende direktør i Accenture, Jakob Kraglund, har slidt sin troværdighed op, men han har ret, når han mener, at Accenture burde have været fyret i efteråret.
Det var her, at selskabet havde svært ved at sandsynliggøre, at alle lønmodtagere kunne få den løn, de havde tjent.
Nemt at puste sig op
Et vigtigt kommunalvalg nærmer sig med stormskridt og tiden er inde til populistiske beslutninger. Det er nemt at puste sig op over for en amerikansk kommerciel virksomhed i habit.
At fyringen ikke garanterer fejlfri lønsedler, når et smilende og meget imødekommende KMD kan tilbyde hjælp med sit Opus-lønsystem og dermed ekstraregninger til borgerne, vil politikerne næppe nå at blive straffet for inden valget.
Mon ikke KMD atter har fået godt fat i København, inden et nyt udbud kan iværksættes næste år? Hvem tør byde og få ørerne i maskinen?
Vi gætter på ingen ud over KMD.
Ved det oprindelige udbud i 2003 var der kun tre virksomheder i spil: Accenture, der sejrede ad helvede til. KMD naturligvis ? og så norske Ergobluegarden, en specialist inden for løn- og personalesystemer, oprindeligt en del af det norske Statens Datasentral siden købt af Posten og i dag ejet af det svenske investeringsselskab Ratos.
Nederlaget i 2003 har fået nordmændene til at trække følehornene til sig, og derfor er kun KMD tilbage.
Måske Silkeborg Datacentral, udvikler af lønsystemer til amterne, tør byde.
Selskabet blev prækvalificeret ved seneste udbudsrunde, men valgte at trække sig på grund af betingelserne.
En klog beslutning set i bakspejlet. Og som skatteborger kunne man håbe på, at Danmarks dyreste lønsystem fra CSC ? Statens Løn System til knap en halv milliard ? kunne blive aktuelt.
Men uden fællesoffentlige standarder er det vel spørgsmålet, om de to andre lønsystemer kan vrides ind i en kommunalkøbenhavnsk sammenhæng.
Accentures fyring er derfor en gave til KMD og et slag for konkurrencen.
Offentlige lønsystemer er særdeles komplicerede.
Det kan enhver kender af lønsedler til skolelærere, pædagoger og hjemmehjælpere nikke genkendende til.
Der er løntrapper, forordninger, tillæg og undtagelser, der er så vanskelige at forstå og gennemskue (også for lønmodtagerne), at man kunne håbe på, at fremtidige overenskomstforhandlinger ville handle mere om forenklinger og gennemsigtighed end jagten på den næste 25-øre.
Et mindre kafkask aftalesystem mellem arbejdsmarkedets parter i den offentlige sektor ville gøre flere it-leverandører modne til at blande sig i det næste lønudbud. I dag går pengene til at forankre administrationen af lønningerne i digital beton.
