I sin tid konstaterede James Brown, at It’s a Man’s Man’s Man’s World, og det er i helt store træk også budskabet i bogen” Invisible Women: Exposing Data Bias in a World Designed for Men” af Caroline Criado Perez.
I Invisible Women gennemgår forfatteren, hvordan alt fra sundhedspleje til IT-systemer og gadgets, karriereplaner og arbejdsmarked i vidt omfang er indrettet, så mænd har en fordel.
Eksempelvis nævner Perez, hvordan offentlig transport i næsten alle byer er designet efter ”fingersystemet,” hvor det er nemmere at komme mellem forstæder og bymidte – og dermed til og fra job – end på tværs af byen for eksempelvis at transportere børn. Hvilket oftest er kvindens tjans.
Ligeledes er bilers sikkerhedssystemer indrettet, så kvinder er mere udsat end mænd for alvorlige skader ved uheld, ligesom mange redskaber som f.eks. telefoner ofte er for store til deres hænder.
Bogen har høstet ros i selv konservative medier såsom Financial Times. Men det er i sagens natur også en bog, der deler vandene.
Sådan er vilkårene, lige så snart diskussionen handler om kønsforskelle, og man kan rimeligvis gætte på, at mange af dem, der kunne have mest gavn af at læse den, ikke vil røre den med en ildtang.
Og ja: Forfatteren kunne have gjort mere ud af det faktum, at drenge i gennemsnit er mere kriminelle og voldelige, oftere bliver misbrugere, lettere mister børnene ved skilsmisse, klarer sig stadig ringere i uddannelsessystemet og af en lang række årsager sædvanligvis får et kortere liv end piger.
Men det er ikke denne bogs ærinde. Og hvad enten denne vægtning er bevidst eller ej, så ændrer det ikke på det faktum, at det selv efter mange års indsats for ligestilling stadig er lidt lettere at være mand end kvinde. Hvilket Caroline Criado Perez dokumenterer med en næsten uendelig række af data og statistikker i hånden.
Og det er måske ikke det værste udgangspunkt for en informeret samtale om, hvordan man på sigt kunne indrette samfundet lidt anderledes – til gavn for både kvinder og mænd.
