Morgen-briefing: Tusindvis af brugere af password-manager er blevet kompromitteret / Få Twitters gamle pizza-ovn eller kaffemaskine - Elon Musk holder stor auktion / Sundhedssektoren får lov at beholde sin Tech Hub tre år endnu

Tusindvis af brugere af password-manager er blevet kompromitteret. Få Twitters gamle pizza-ovn eller kaffemaskine - Elon Musk holder stor auktion. Sundhedssektoren får lov at beholde sin Tech Hub tre år endnu. Taiwan er verdens største microchip-leverandør for syvende år i træk.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Godmorgen og velkommen til tirsdagens nyhedsforsamling.

Vi er samlet her i dag, for at blive klogere på den komprommitering af flere tusind password-manager-konti, der er overgået Norton LifeLock, for at læse om glædelige nyheder i krydsfeltet mellem tech og sundhedssektoren. Og for at vide, hvor meget en pizza-ovn fra Twitters kontor går for på en auktion.

Menighedens morgen-vært er Ditte Vinterberg Weng, der har skrabet morgenfladen sammen til dig.

Rigtigt god fornøjelse!

Tusindvis af brugere af password-manager er blevet kompromitteret

Tusindvis af brugere af password-manageren Norton LifeLock har fået deres konti kompromitteret i de seneste uger.

Det har potentielt givet kriminelle hackere adgang til - ja - adgangskoder til flere tjenester på samtlige af de berørte kunder.

I en meddelelse til kunder hævder Gen Digital, der er moderselskabet til Norton LifeLock, at gerningsmændene sandsynligvis har fået adgang til de mange konti via lækkede kodeord, som brugeren har brugt på flere tjenester.

Derved afviser selskabet sandsynligheden for, at der er tale om kompromittering af dets systemer.

Virksomheden meddelte, at ubudne gæster havde kompromitteret konti siden 1. december - tæt på to uger før dets systemer opdagede en "stor mængde" af mislykkede logins til kundekonti den 12. december.

"Ved at få adgang til din konto med dit brugernavn og din adgangskode kan den uautoriserede tredjepart have set dit fornavn, efternavn, telefonnummer og postadresse," stod der i meddelelsen om databrud, som Gen Digital har sendt ud.

Gen Digital har sendt direkte besked omkring 6.450 kunder, hvis konti var kompromitteret. Det skriver TechCrunch.

Få Twitters gamle pizza-ovn eller kaffemaskine - Elon Musk holder stor auktion

Seks espressomaskiner, to mindre kaffemaskiner, to køleborde dedikeret til fremstilling af pizza og to pizza-ovne, 107 kasser med N95-masker, en digital Yamaha-mixerpult, 68 otte-ports Belkin-stikdåser (stadig i æsken) og en Kegerator Beer Dispenser.

Har du undret dig over, hvordn der mon ser ud på kontoret hos Twitter, så er det her en liste over nogen af de goder, som Twitter-medarbejderne ind til nu har haft.

Men ligesom Twitters arbejdsstab siden rigmanden Elon Musks indtræden i selskabet er blevet reduceret kraftigt, så ser det også ud til, at de fysiske kontorer nu får en overhaling.

Alt dette og mere end 600 andre "overskydende viksomhedsaktiver" fra Twitter er nemlig til salg på auktion netop nu. Og priserne er fordelagtige. Man kan eksempelvis få en ny cykeldrevne USB-oplader, til kun 4.25 dollar - cirka 30 kroner.

Selv et kunstopjekt med Twitters fugle-logo som motiv kan man få for 50 dollar. Et andet formet som et snabeaf i blosterflor går for kun 25 dollar. Også mere praktiske ting som 102 stole, 97 borde og 42 taburetter er til salg - mange fra kendte designere.

Alle auktions-delene kan hentes på Twitters adresse på 1355 Market Street San Francisco-kontoret. Udsalget vil, ifølge The Register, spæde i kassen til at hjælpe Musk med at betjene de 13 milliarder dollars i gæld, han påtog sig for at erhverve det sociale medie.

Potentielle budgivere skal registrere sig her og være klar til at byde den 17. og 18. januar. Man skal hente sine købte ting mellem 23. januar og 2. februar.

Sundhedssektoren får lov at beholde sin Tech Hub tre år endnu

"Jeg er begejstret og meget stolt over at kunne meddele i dag – at Industriens Fond har valgt at fortsætte sin støtte til Health Tech Hub Copenhagen i yderligere 3 år."

Sådan lyder et opslag fra stifter og CEO af sundhedssktorens tech hub Jesper Grønbæk på LinkedIn mandag.

Health Tech Hub Copenhagen har eksisteret siden 2019, med det mål at samle og støtte danske sundhedsteknologiske startups.

"Det er dejligt at fortsætte støtten og samarbejdet fra et så visionært fundament, der har en stærk forståelse for, hvad der kræves for at opbygge et økosystem," lyder det videre i Grønbæks opslag.

På Hub'ens egen hjemmeside lyder det fra CEO'en:

"Vi har været meget glade for samarbejdet de første 3,5 år med Industriens Fond, og vi glæder os til at forlænge samarbejdet og modtage øget støtte fra Industriens Fond over de næste 3 år."

Taiwan er verdens største microchip-leverandør for syvende år i træk

For syvende år i træk er staten Taiwans microchip-eksport vokset. Helt nøjagtigt 18,4 procent steg den - og det er tredje år i træk at dette procenttal er tocifret.

Dermed fortsætter Taiwan som den absolut førende eksportør og producent af microchips.

Det på trods af, at der flere steder rundt om på kloden tages tilløb til at blive mere selvforsynende hvad angår de små computer-hjerner. Blandt andet for netop at mindske afhængigheden af Taiwan som leverndør.

Blandt andet er EU's erklærede mål at Europa senest i 2023 vil stå for produktionen af 20 procent af alle chip i verden.

Men Taiwan huser lige nu verdens største chipproducent, Taiwan Semiconductor Manufacturing Co. (TSMC). Selskabet står alene for mere end halvdelen af det globale chipmarked.

Men TSMC er da også i gang med at bygge en chipfabrik i USA og kigger også på andre områder som Singapore og Japan.

Det skriver Bloomberg.

Læses lige nu

    Annonce

    Politiets Efterretningstjeneste

    Vil du skabe sammenhæng mellem IT-systemer, data og processer i PET?

    Københavnsområdet

    Capgemini Danmark A/S

    Client Partner

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Vektus A/S har pr. 22. oktober 2026 ansat Jim Neble som Consultant Manager. Han skal især beskæftige sig med konsulentchefopgaven i Jylland. Han kommer fra en stilling som ERP Manager hos Kvik. Han er uddannet indenfor økonomi og Business Andministration samt Cand.merc. i strategi, organisation og ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med Konsulentopgaver indenfor Business Central i partnerkanalen. Nyt job

    Jim Neble

    Vektus A/S

    IFS Danmark A/S har pr. 1. oktober 2026 ansat Annette Macsay Mostrup som Channel Manager Nordics. Annette skal især beskæftige sig med at udvikle og styrke IFS’ kanal- og forhandlerøkosystem i Norden. Annette kommer fra en stilling som Regional Partner Manager Nordics hos Keepit. Annette har tidligere beskæftiget sig med partnerudvikling og kanalstrategi i virksomheder som Citrix, VMware, Splunk og Zscaler. Nyt job

    Annette Macsay Mostrup

    IFS Danmark A/S

    LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Alfredo Paladino, 32 år,  som Account Manager for det danske marked. Han skal især beskæftige sig med salg af Iduras MitID- og signaturløsninger i Danmark. Han kommer fra en stilling som Head of Business Development hos Goodwings. Han er uddannet kandidat i e-business. Han har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Goodwings' kommercielle funktion og lede et internationalt BDR-team på 12 personer. Nyt job

    Alfredo Paladino

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,