Mindre webhoteller presses til lukning

Webhoteller: Udviklingen går mod færre men større udbydere af webhoteller. De små spillere får stadig vanskeligere ved at tjene penge og må give op, forudser kreditoplysningsbureauet KOB.

Markedet for hosting af hjemmesider er mættet. I stedet forsøger udbyderne at få overskud i butikken ved at kapre kunder fra andre og spise hinanden. Taberne er de mindste udbydere.

Sådan lyder vurderingen fra chefanalytiker John Mikkelsen i Købmandsstandens Oplysningsbureau (KOB), der løbende analyserer udviklingen i blandt andet it-branchen.

- Der har gennem mange år været et stigende behov for hosting, men efterhånden er tilgangen af nye kunder til marked begrænset. Det gør det svært for de mindre udbydere at vokse til en størrelse, der gør det rentabelt at drive forretningen, siger John Mikkelsen.

De mindste taber

Ifølge John Mikkelsen er de etablerede udbydere med mange kunder og penge i kassen begyndt at skubbe de mindre aktører ud af markedet.

- Der sker i øjeblikket en konsolidering i branchen. Livet er svært for de mindste udbydere og flere vil formentlig give op. De helt store går efter at overtage veletablerede virksomheder for at opnå et større volumen, siger John Mikkelsen.

Han trækker en parallel til telebranchen, hvor der efter en opblomstring med mange mindre udbydere nu igen er få og store spillere på banen.

- Hosting er ikke et marked, hvor man som lille udbyder kan tjene penge. Det kræver et større volumen at skabe overskud i forretning. De små prøver at skabe vækst ved at kapre nye kunder via lave priser, men det vil formentlig kun gå i en relativ kort periode, siger John Mikkelsen.

Sætter penge til

John Mikkelsen formoder, at en del virksomhed i branchen i øjeblikket tjener meget få eller ingen penge på hosting. Også her har de store aktører med andre forretningsområder en fordel i det lange løb.

- De etablerede virksomheder kan i en årrække tillade sig at tabe penge for at opnå en lukrativ del af markedet, siger John Mikkelsen.

Små til private

Hos Foreningen for Dansk Internethandel (FDIH) mener man også, at markedet for hosting af hjemmesider på webhoteller i øjeblikke er under kraftig konsolidering.

- Vi er midt i et udskilningsløb, der sandsynligvis resulterer i færre men større og mere seriøse udbydere, siger direktør Morten Kamper, FDIH.

Han forventer imidlertid, at der fortsat vil være en underskov af helt små udbydere, der primært vil gå efter at tilbyde webhoteller til meget lave priser til privatpersoner.

Læses lige nu

    Annonce

    Annonceindlæg fra Sabio

    Disruption kommer til København: Ærlige AI-samtaler når Danmark

    Efter ti år i London, Madrid, Paris og Utrecht kommer Sabios AI-fokuserede program af arrangementer om kundeoplevelser, ‘Disrupt’, for første gang til Danmark.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

    Nathalie Kajberg Knudsen

    Elbek & Vejrup A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

    Allan Kimmer Jensen

    Norriq Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
    Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job