Danske it-topfolk vil forbyde mobiltelefoner i skolerne - men have øget teknologiforståelsen

Netcompany-topchef André Rogaczewski og tidligere Microsoft-topchef Nana Bule og andre it-topfolk vil have forbudt mobiltelefoner i folkeskolen, som til gengæld bør indføre teknologiforståelse som fag.

Artikel top billede

(Foto: Povl D. Rasmussen)

Mobiltelefonerne skal gemmes helt væk i skoletiden. Og teknologiforståelse skal indføres som fag i skolerne.

Sådan lyder meldingerne fra en række it-topfolk, herunder Netcompany-topchef André Rogaczewski og tidligere Microsoft-topchef Nana Bule, som i Børsen slår på tromme for, at der overalt indføres relativt stramme regler for brug af mobiltelefoner i skoletiden.

De mener, at det især er børnenes brug af sociale medier på telefonerne, som er uheldig og som skader mulighederne for fælleskab, koncentration og fordybelse.

Til avisen siger Nana Bule, at hun mener, at der brug for regler a la dem, der anvendes på den folkeskole, som hendes egne børn går på. Her bliver telefonerne låst inde i et skab, når der er undervisning.

André Rogaczewski peger på, at der visse steder er opstået en form for forherligelse af de unges evner til at anvende teknologi.

“Men du bliver ikke en dygtig datalog, fordi du har været meget på SoMe eller Youtube. Tværtimod. Det er vigtigt at kunne fordybe sig og høre efter i timerne, for du skal være god til både dansk og matematik for at kunne gennemføre de relevante uddannelser,” siger han.

Til gengæld vil de gerne fremme brugen af teknologi i folkeskolerne, hvor diskussionen ikke bør forsimples til at blive et spørgsmål om for eller imod skærme, som ifølge dem blot er et redskab.

Istedet bør det handle om, hvad der undervises i, mener de.

“Danmark er et af de mest teknologiserede lande i hele verden, og vi ligger helt i top, når det gælder brugen af digitale løsninger. Det er den verden, de unge kommer ud i, og som også giver Danmark en konkurrencemæssig fordel. Så det her med at sige, at nu skal vi gå tilbage til bøgerne, det er både ude af trit med, hvordan det danske samfund er, og hvad erhvervslivet efterspørger,” lyder det fra Atea-direktør Kathrine Forsberg i avisen.

Regeringen afsatte for et års tid siden i sin digitaliseringsstrategi 200 millioner kroner til teknologiundervisning i folkeskolen.

Der har i årevis været talt om et regulært teknologifag i folkeskolen, men snakken og eksperimenterne har endnu ikke udmøntet sig i noget konkret.

Læses lige nu

    Annonce

    Event: Cyber Security Festival 2026

    Sikkerhed | København

    Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 80 talere og møde mere end 50 leverandører over to dage.

    18 & 19. november 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

    Morten Jakobi

    Fellowmind Denmark A/S

    Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

    Casper Voldstedlund

    Systematic A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

    Sascha Trebbien Klinggaard

    Norriq Danmark A/S

    Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

    Jan Julin

    Genetec