Guldager om el-bils bøvl: Lade-labyrinten har mange mysterier og faldgruber

Det er stadigvæk alt for let at fare vild i den aktuelle ladejungle.

Artikel top billede

(Foto: Niels de Boissezon / Computerworld)

Overgangsfaser er svære at være midt i - uanset hvilken slags overgang og fase i livet, der er tale om. Men elbilsfasen, som vi oplever i øjeblikket er måske én af de mere frustrerende.

Ikke nødvendigvis så meget på grund af selve udviklingen, bilerne, mulighederne eller faldgruberne. Mere på grund af det i mellem.

Lad mig lige i første omgang slå fast, at jeg er et kæmpe elbilbatteri-hoved (ref. ’Petrol Heads’ om bilentusiaster). Jeg driver min egen Youtube-kanal kaldet Elektrisk, der netop kaster sig over elbiler og alt det omkring. Jeg har lavet podcast og foredrag om emnet. Men alligevel er jeg ikke helt med på vognen – pun intended.

Elbilerne vælter ud på markedet i øjeblikket med både små og store batterier, hurtigere opladninger, mellem-opladninger, billige og dyre. Der er nok at vælge i mellem. Det samme gør infrastrukturen, hvor vi i udgangen af 2021 havde 243 hurtigladere i landet. Det blev tredoblet til 784 hurtigladere i 2022, og den udvikling fortsætter. Alt sammen glædeligt nyt.

Det er dog også dén udvikling, der giver problemets kerne.

For med så mange nye ladere og så mange forskellige aktører, der popper op som svampe på en regnvåd mark, er det umuligt at følge med i som almindelig elbilist.

Lad mig give et eksempel på det kæmpe rod og ugennemskuelige jungle af forbrugeroplysninger, som vi arbejder med i øjeblikket. Jeg havde et møde i Hellerup, nord for København. Min elbil havde brug for strøm, så jeg tænkte at den klarer jeg på vejen. Et klassisk eksempel hvis man enten ikke selv har lader derhjemme eller på et eller andet tidspunkt er på farten med sin elbil. Du skal lade op – uundgåeligt.

Problemet opstod i første omgang, da den lynlader jeg parkerede ved på Østerbro ikke ville fungere. I min egen tid som elbilist (on/off 4 år), har jeg løbende oplevet diverse problemer med opladere på tværs af operatører, ladetyper og biler. Men kan også forstå, at flere aldrig oplever problemer på farten. Godt for dem.

Faktum er blot, at jeg mere end en håndfuld gange gennem årene, har måtte køre videre med uforrettet sag uden ekstra juice til bilen fordi den enten a) ikke registrerede chip eller kreditkort, b) havde systemnedbrud eller c) af uvisse årsager bare ikke begyndte at lade.

I dette tilfælde ville jeg skyde efter Problem A. Men jeg måtte videre ud i verden for at finde den nødvendige strøm. Kiggede på min app efter mulige ladepunkter. I dette tilfælde appen Plugsurfing.

Jeg fandt også et oplagt sted fra ladeoperatør Firkant, men da jeg kom derhen, stod der ladere op fra en anden ladeoperatør - Ladeoperatør Trekant. Lidt tvivlende om jeg nu kunne lade gennem en anden operatør, måtte jeg tage chancen. Den berømte rækkevidde/ladeangst begyndte at anes, når jeg kiggede på batteriets procenter.

Jeg satte kreditkortet til scanneren, men igen opstod der problemer, og jeg måtte give det oplyste telefonnummer et kald. Her fik jeg at vide, at for at lade på Ladeoperatør Trekants ladere, som nu altså var blevet omdannet til Ladeoperatør Firkant, måtte jeg hente Ladeoperatør Cirkels nye app.

Hvorfor denne kringlende og vaklende gang gennem lade-labyrinten gav de mig ikke nogen konkret forklaring på. Og selve ladestationen oplyste heller ikke noget om omvejene.

Det er jo utroligt i sig selv, at det kan være fremgangsmåden. Undskyldningen er selvfølgelig, at der bliver brolagt mens vi kører. Udviklingen går stærkt og elbilerne kommer susene og tingene bliver hele tiden bedre.

Men det ærgerlige ved sådanne episoder er, at mens jeg har et decideret forbrugerjournalistisk fokus på elbiler, så er de fleste andre blot almindelige forbrugere. Jeg bruger tid på at prøve det af og kan kalde det arbejde. Men almindelige bilister skal bruge det for at komme fra A til B. De skal ikke bruge tid og energi på at få det til at fungere ej heller til at kunne forstå hele udviklingen. Det er blot hverdag.

Jeg kan udmærket forstå, at episoder som den, der i øvrigt ikke er enestående blandt elbilister, gør, at man som fossilbilist venter endnu en omgang med at erhverve sig fremtidens køretøj.

Og de har nok af ammunition til at holde udviklingen på afstand. Her giver ladeoperatørerne dem bare endnu mere til at stopfodre kanonen med, som de kan skyde afsted i debatten. Bilerne er for dyre, de har for kort rækkevidde, der mangler ladere, det er en jungle af ladeapps og så videre og så videre. Og overordnet hvor er gennemskueligheden henne?

Her skal jeg så slet ikke begynde på den vejsidebombe, der venter dem, hvis de overvejer at skulle anskaffe sig hjemmelader. Jeg har selv endnu ikke turde kaste mig helt over det aspekt af livet, der hedder uoverlagt kaos, men jeg har fået fortalt, at valget af hjemmelader kan kræve et mentalt og overnaturligt overblik, at give sig i kast med.

Den tid den sorg. Dog venter udviklingen ikke på nogen. Den fortsætter ufortrødent. Elbilerne vælter ud på markedet. De bliver bedre og bedre, mere og mere brugervenlige og infrastrukturen skal nok også komme op på samme niveau. Men du bliver bare nødt til hakke dig igennem junglen af uoverskuelighed lidt endnu. God tur.

Læses lige nu
    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Sikkerhed | Højbjerg, Aarhus

    Cyber Security Summit 2026 - Aarhus

    Lær om organisationers evne til at modstå, håndtere og komme videre efter alvorlige digitale hændelser, herunder ledelsesansvar, forretningskritiske afhængigheder og de valg, der afgør, om plan B holder, når systemer eller leverandører svigter.

    Digital transformation | Aarhus

    AI i det offentlige - Aarhus

    Hør hvordan offentlige AI-løsninger skaleres til stabil drift med reel effekt. Få erfaringer, arkitekturvalg og styringsgreb fra frontløbere. Lær at bygge fælles AI-infrastruktur med ansvarlighed, sikkerhed og compliance.

    Digital transformation | Køge

    Derfor skal du videre fra Dynamics AX – og sådan gør du

    Computerworld giver klar viden om vejen videre fra Dynamics AX. Du ser forskellen mellem AX og moderne cloud-ERP og får et konkret beslutningsgrundlag for næste skridt. Tilmeld dig og få styr på skiftet til Dynamics 365 FO eller BC.

    Se alle vores events inden for it

    Capgemini Danmark A/S

    Open Application (Denmark)

    Københavnsområdet

    Netcompany A/S

    Cloud Operations Manager (Azure)

    Københavnsområdet

    Everllence

    Senior Embedded Software Engineer

    Københavnsområdet

    PensionDanmark

    Projektleder

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Renewtech ApS har pr. 1. april 2026 ansat Boris Sudar som Senior IT Specialist. Han skal især beskæftige sig med at sikre, at Renewtech cloudbaseret infrastruktur fortsætter på sit højeste niveau, mens han også skal drive system udvikling. Han kommer fra en stilling som Senior IT Specialist hos Eurowind Energy. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365, Intune og sikker endepunktsstyring for hybrid og cloudbaseret infrastrukturer. Nyt job

    Boris Sudar

    Renewtech ApS

    Tinne Schjoldan Gyllich, Director, CX & Services (Customer Adoption) hos TDC Erhverv, er pr. 1. juni 2026 forfremmet til Senior Director, Head of Partnerships. Tinne skal fremover især beskæftige sig med at drive strategiske partnerskaber, styrke økosystemet og skabe vækst gennem partnerbaseret omsætning. Forfremmelse
    Netip A/S har pr. 1. april 2026 ansat Claus Berg som Account Manager ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Client Manager hos itm8. Nyt job

    Claus Berg

    Netip A/S

    IFS Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sarah Warm som Account Executive, Energy & Utilities. Hun skal især beskæftige sig med salg af IFS' løsninger til nye kunder inden for energibranchen. Hun kommer fra en stilling som Account Executive hos Synergy Investment Group i Holland. Hun er uddannet BSc Economics and Business Economics, Neuroscience & MSc Business Administration Digital Business. Hun har tidligere beskæftiget sig med Solution Sales & Cybersecurity. Nyt job

    Sarah Warm

    IFS Danmark A/S