Nokia giver sine patenter til Linux

Den finske mobilgigant Nokia opfordrer til frit at bruge alle selskabets patenter i Linux-kernen. Undtaget er firmaer, der selv kører patentsager mod Linux. Nokia er det seneste i rækken af selskaber, som stiller patenter til rådighed for open source.

For at skabe yderligere tryghed om udviklingen af open source-styresystemet Linux har Nokia valgt at stille alle selskabets patenter til fri rådighed.

Den finske mobilproducent følger dermed i hælene på it-selskaber som IBM, der også har stillet en række patenter til rådighed.

Spørgsmål om immaterielret og Linux blev brandvarmt, da it-selskabet SCO lagde sag an mod IBM over rettighederne til Linux og Unix.

Med sin udmelding håber Nokia at give udviklerne en garanti for, at lignende ikke sker, hvis de bruger Nokias teknologi. Nokia opfordrer andre firmaer til at følge trop.

Undtaget er dog selskaber, som selv kører patentsager mod Linux-kernen.

- Nokia tror også på, at en part ikke skal nyde brugen af Nokias patenter og samtidig true udviklingen af Linux-kernen ved at gøre brug af egne patenter, skriver Nokia i en meddelelse.

Der er andre undtagelser, og Nokia garanterer således ikke, at alle fremtidige patenter også stilles frit til rådighed.

Nokias fredning af Linux-kernen kom samme dag, som det finske selskab frigav sit første produkt baseret på netop Linux.

Relevante link

Nokias meddelelse om patentstøtte til Linux-kernen

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Jouni Salo som Account Manager for Sverige. Han skal især beskæftige sig med med at styrke Renewtechs nordiske tilstedeværelse med fokus primært på det svenske marked. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos GoGift. Han har tidligere beskæftiget sig med udvikling af salgsaktiviter og kunderelationer på tværs af flere markeder. Nyt job

    Jouni Salo

    Renewtech ApS

    Guardsix har pr. 1. april 2026 ansat Annbritt Andersen som Global Chief Revenue Officer (CRO). Hun skal især beskæftige sig med at geare organisationen til en markant skalering i Europa. Hun har tidligere beskæftiget sig med globale kommercielle strategier for nogle af branchens allerstørste spillere, herunder Microsoft. Nyt job