Når man kigger over elbilslandskabet, er der reelt kun tre typer elbiler at få: Små bybiler med klejne batterier, store sedaner med lang rækkevidde og så publikumsfavoritterne, SUV’er i varierende størrelser.
Familiefavoritten, MPV’en, med oceaner af plads til den store børnefamilie, godt med autostole og klapvogne har indtil nu været overset, da de store biler kræver batterier i XXL-størrelse for at kunne tilbyde rækkevidder, som kan forvise eventuel rækkeviddeangst.
Her stempler Volkswagen ind med den lækkert designede ID.Buzz, som formår at mikse livsstil og masser af plads med en eldreven drivlinje.
Retro-chic
Volkswagen har et stort bagkatalog af ikoniske bilmodeller på cv’et, og denne har selskabet flittigt trukket på i sin ID.Buzz, som på mange områder trækker på det berømte folkevognsrugbrøds historie.
I dagens testmodel bydes der på den ikoniske tofarvede lakering (et tilkøb til 35.000 kroner), som kan få et aldrende hippiehjerte til at banke lidt hurtigere.
Udefra set minder proportionerne en del om originalen, Transporteren ’T1’, om end Buzzen virker noget mere sporty qua sin øgede bredde og noget mere strømlinede ydre, der mønstrer en cw-værdi på 0,29 – det laveste hidtil i hvad der dybest set er en kassevogn.
På afstand ser ID.Buzz mindre ud, end den reelt er, et optisk bedrag, der styrkes af de kæmpemæssige 21 tommer-fælge, som bilen her er udstyret med.
Sesam luk dig op!
ID.Buzz er altså i en helt anden liga størrelsesmæssigt i forhold til sin forgænger med dimensioner på 4,71 gange små to meter i bredden.
Det er en halv meter længere og 27 centimeter bredere end originalen, mens højden forbliver omkring de 1,94 meter.
Resultatet er en bil, som kan sluge alt, hvad man som storfamilie kunne drømme om med fænomenale 1.120 liters plads i bagagerummet, når bagsæderækken er rykket helt frem.
Klappes bagsæderækken helt sammen, fordobles den i forvejen enorme lastekapacitet, og man får mere end 2,2 meters længde at arbejde med.
Når bagklappen er skudt op, og man kigger ind i det store gab, undrer man sig over, at VW ikke har tænkt i flere net eller kroge til at fastholde lasten under kørslen.
Et par bænke sikrer dog, at man kan få en plan flade at stable sine IKEA-indkøb på.
12V-udtag er der naturligvis også, mens der skal ses længe efter et ellers oplagt 220v-stik, som kunne drive eventuelt camping-grej.
Det, der undrer mest, er dog, at der findes både kopholdere og armlæn til en tredje sæderække, som altså ikke kan fås, men som først bliver en realitet, når den længere ID.Buzz med større batteri og længere akselafstand debuterer en gang i 2024.
Desuden har VW overset to vigtige detaljer: Den ene er et isofix-beslag til det midterste bagsæde til de flittigt avlende børnefamilier.
Mest problematisk er lasteevnen, som er begrænset til 447 kilo i min fuldt udstyrede testmodel – det er mindre, end hvad du kan få med i den væsentligt mindre søstermodel, VW’s ID.4 og en halvering af, hvad den fossildrevne Multivan kan mønstre.
Du får desuden ikke lov til at trække mere end 1.000 kilo på krogen.
Vellykket minimalisme
Inde i kabinen på ID.Buzz tilbydes man kolossale mængder luft og lyd omkring en.
Man sidder naturligvis højt med et godt udsyn over trafikken, men man bliver først lidt overrasket over, hvor langt fremme forruden er foran en. Har du noget monteret på den, vil du ikke kunne nå det med selen på.
Ellers glimrer ID.Buzz med sin vellykkede minimalisme, hvor det er lykkedes at skabe et nydeligt indtryk til trods for, at den hårde plast regerer - lige med undtagelse af de strategisk polstrede overflader.
De valgte sæder i hvad der ligner lys alcantara er behagelige, fuldt ud justerbare og klar til at danne rammen om en på de lange motorvejsstræk.
Det gode indtryk fortsætter også, når man er i fart, hvor ID.Buzz er overraskende lydløs for en minibus at være.
Enkelte unoder er der dog fra det fornævnte plastik, som godt kan finde på knirkende at meddele, at det ikke er en BMW eller Mercedes, som du triller rundt i.
Kigger du op omkring vinduerne, ser du også rå flader af malet metal, der i stedet signalerer, at bilen også kan fås som varevogn.
Praktiske detaljer finder du også flere af så som den aftagelige midterkonsol, der helt kan fjernes og i stedet fungere som ekstra stuverum.
Samtidig har VW strøet små sjove indslag omkring kabinen, såsom en ’Play’- og ’Pause’-knap på henholdsvis speeder- og bremsepedal, samt ID.Buzz logoer skjult omkring i kabinen.
Alt sammen for at vise, at de skam også har humor dernede i Wolfsburg.
Mindre sjovt er til gengæld betjeningen, hvor man i minimalismens (og besparelsernes) navn har vraget mange knapper til blandt andet betjening af klima-anlæg og forvist dem til den 12 tommer store infotainment-skærm.
Selve skærm-inputs lystrer dog træfsikkert, og børnesygdommene som tidligere elektriske biler fra VW synes at være væk.
ID.Bluff
ID.Buzz er, som navnet antyder, en bus. Og derfor har jeg hverken forventet eller bare håbet på en dynamisk køreoplevelse bag rattet.
Men Buzz’en byder på et flere små bluff-numre, hver gang der trykkes på speederen og drejes på rattet.
Den er overraskende væver for sin størrelse med en venderadius på 11 meter (det samme som VW’s kompakte Golf) og det indtryk styrkes af, at både speeder og rat lystrer hurtigt og sikkert, mens kræfterne leveres på baghjulene.
Selve undervognen er også mere Golf end bus med en afdæmpning, som er sat op til det mere stramme og præcisefremfor det bløde og sejlende.
Nuvel, med 204 heste til at sende det 2,5 tons tunge korpus videre i trafikken, bliver den aldrig nogen raket, men kedeligt, blødt eller sjasket bliver det aldrig.
Hurtig i optrækket
ID.Buzz’ gode køreegenskaber kommer sandsynligvis af, at den er bygget omkring den samme MEB-platform, som man finder i VW-koncernens elbiler fra den mindre ID.3 op til den store Skoda Enyaq.
Her er dog tale om en revideret udgave, som kan lade væsentligt hurtigere end sine ældre søskende, hvorfor 10-80 procents disciplinen kan klares på under en halv time – omkring fem minutter hurtigere end de små søskende i koncernen.
Du kan faktisk lade til 90 procent i den tid, somdet tager for de andre at nå 80.
Til gengæld sluger den mere, den store bil.
Den officielle rækkevidde er på op til 417 kilometer, men med lavprofildæk er vi under de 410 kilometer og selv om jeg kunne køre med under nær optimale betingelser, vil jeg ikke regne med at kunne tilbagelægge mere end 300 kilometer på motorvej eller 360 kilometer med blandet landevejs- og bykørsel.
Skulle der blive koldt eller vådt på vejene, kan du i øvrigt trække yderligere 50 kilometer fra de tal.
Når det er sagt, befinder VW sig en klasse for sig, når det gælder rækkevidde, hvor konkurrenter som Peugeot E-Rifter og Mercedes e-Vito kører væsentligt kortere og lader langsommere.
Her kan man faktisk overveje de længere ture.
Men inden du sætter kurs mod den franske eller italienske Riviera, skal du altså regne med mindst en lille halv times pitstop hver anden time, før du er fremme.
I en klasse for sig
VW tilbyder noget ganske unikt med VW ID.Buzz, som høster en velfortjent titel som årets bil.
Her har selskabet formået at fintune sin MEB-platform og klemme det i et praktisk og velykket design, der igen har klassiker-potentiale.
At man kan skrive det om noget så lavpraktisk og snusfornuftigt som en modificeret varevogn er noget af en blåstempling i sig selv.
Når det er sagt, plages den af fortsat af små ulemper, som man typisk finder i en version 1.0 af et produkt.
Batteriet kunne eksempelvis sagtens tåle at være større, mens lasteevnen er en begrænsning, der skal holdes for øje.
Og så er der det med prisen.
Vi begynder ved 489.000 kroner, men man kommer op på de 615.000 kroner, hvis man vil have den opgraderede ’Style’ model med 20 tommer fælge, 12” infotainment skærm, opgraderede sæder, ambientbelysning, matrix-lys og andet nice-to-have udstyr samt den nærmest obligatoriske tofarvede lakering.
Det er tilsyneladende meget for en bil, men når man har en niche for sig selv, har man som bekendt lov til selv at bestemme prisen. Det gør VW så.
