Storkommune i partnerskab med Microsoft

Birkerød og Søllerød kommuner, der sammen bliver den nye Rudersdal Kommune, vil være landets førende kommune inden for digital forvaltning. Storkommunen har indgået et samarbejde med Microsoft om at udvikle strategier, der skal indfri den ambitiøse målsætning.

Den nye Rudersdals Kommune i Nordsjælland vil være en af landets absolut førende kommune inden for digital forvaltning.

Den nye storkommune er en fusion af Birkerød og Søllerød kommuner, som sammen netop har indgået et partnerskab med Microsoft om udvikling af visioner og strategier, der skal bringe kommunen i front på it-området.

- De nye kommuner bliver borgernes primære indgang til den offentlige sektor, som vi i høj grad ser som en digitaliseret sektor. Derfor ønsker vi på alle områder at gøre det nemt for borgere og ansatte at bruge it til både kommunikation og sagsbehandling, siger borgmester Erik Fabrin (V), Søllerød Kommune.

Nødvendige rationaliseringer

Erik Fabrin understreger, at den øgede digitalisering er en forudsætning for, at den nye kommune kan hente de rationaliseringsgevinster, som er en af målsætningerne med sammenlægningen af Søllerød og Birkerød kommuner.

- Jeg er overbevist om, at den nye storkommune vil øge kvaliteten og effektiviteten og bidrage til helt nye services til vores borgere. Det kræver blot viljen til at se mulighederne i sammenlægningen, siger Erik Fabrin (V).

Ingen penge i aftalen

Aftalen med Microsoft omfatter i første omgang alene visions- og strategiudvikling samt en analyse af den nuværende it-tilstand for de to kommuner. Senere udvikles der en række konkretet projekter, der skal realisere de nye visioner.

- Vi har valgt Microsoft som vores største partner i projektet, men Microsoft er ikke en eksklusiv partner. Processen bliver et åbent samarbejde, hvor andre kan komme med, hvis de har noget at byde ind med, siger Erik Fabrin.

Kommunaldirektør i Søllerød Kommune, Bjarne Pedersen, oplyser, at der ingen penge er mellem kommunerne og Microsoft i partnerskabet. Når der fastlægges konkretet projekter, vil der fra opgave til opgave blive taget stilling til samarbejdspartnere og finansiering.

Blandt de første opgaver på it-områder i den nye storkommune er udviklingen af en fælles portal og et fælles elektronisk blanketsystem for de to kommuner.

Værdifulde erfaringer

Hos Microsoft Danmark håber man, at udviklingen af en serviceorienteret it-arkitektur i Rudersdal Kommune vil give nye erfaringer, som kan bruges i offentlige forvaltninger andre steder.

- Vi har længe ønsket et partnerskab med en kommune, som både har visioner og store ambitioner for den kommende kommunesammenlægning. Begge dele er til stede i Rudersdal Kommune, siger administrerende direktør i Microsoft Danmark, Jørgen Bardenfleth, i en kommentar til den nye aftale.

Han tilføjer, at Microsoft har store forventninger til både samarbejdet og resultaterne.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    EG Danmark A/S har pr. 17. august 2026 ansat Michael Banegas Madsen, 32 år,  som Senior Account Executive. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for nysalg og vækst af eksisterende kunder, samt opbygning af kunderelationer på tværs af Jylland og Fyn. Han kommer fra en stilling som Senior Talent Attraction Specialist hos Danske Commodities A/S. Han er uddannet Kandidat i Corporate Communication fra Aarhus BSS. Han har tidligere beskæftiget sig med 6 års erfaring med rekruttering af tech-profiler i bl.a. Danske Commodities. Nyt job

    Michael Banegas Madsen

    EG Danmark A/S

    Vektus A/S har pr. 22. oktober 2026 ansat Jim Neble som Consultant Manager. Han skal især beskæftige sig med konsulentchefopgaven i Jylland. Han kommer fra en stilling som ERP Manager hos Kvik. Han er uddannet indenfor økonomi og Business Andministration samt Cand.merc. i strategi, organisation og ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med Konsulentopgaver indenfor Business Central i partnerkanalen. Nyt job

    Jim Neble

    Vektus A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

    Sascha Trebbien Klinggaard

    Norriq Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

    Emil Kristoffersen

    Netip A/S