Test: Her får du verdens bedste og flotteste soundbar – og nok også den dyreste

Bang & Olufsen leverer design som ingen andre. Det gælder også selskabets store lydbar Beosound Theatre, der sætter barren for kvalitet og design. Vi har prøvet den imponerende sag med en prislap, der gør, at den kun er for de få.

Artikel top billede

En af verdens bedste og smukkeste soundbar'er, som fås i mange varianter med udskiftelig front. Også metallet i bunden fås i forskellige farvevarianter. (Foto: Bang & Olufsen PR)

Lad os adressere elefanten i rummet – her tænker jeg ikke på, at Beosound Theatre fylder rent fysisk, men rettere på prisen, der begynder omkring voldsomme 67.000 kroner.

Det er naturligvis en helt forrykt pris for de fleste af os, men køber du B&O, gør du det jo ikke for at få mest for pengene.

Prisen kan ikke retfærdiggøres, og det mener jeg heller ikke, at den skal. Den bliver købt på følelser. Det ville være som at kalde en Ferrari eller Bugatti et godt køb som en hverdagsbil.

Det giver ikke mening, og i min verden er det fedt med produkter, der stikker helt af.

Vælger du at investere i udstyr fra de gæve folk fra Struer, er det for at få design og en kvalitet, der kan holde i mange år frem. Køber du B&O, skifter du ikke ud hvert andet år, og det kan være med til at berettige den høje pris. Næsten…

Sans for (mikro) detaljen

Jeg vil ikke prøve at retfærdiggøre, hvorfor man skal ofre så mange penge på en lydbar, men efter at have levet med Theatre i et par uger, begynder jeg at forstå, hvorfor mange alligevel punger ud.

Det er naturligvis designet. Jeg mener: Hvem bygger en så massiv klods af en lydbar og formår alligevel at få den til at se elegant ud? I en grad, så man har lyst til at fremhæve den fremfor at forsøge at gemme bag møbler eller nips?

De runde linjer med aftagelig front, som du kan skifte til den type og trælameller, somdu ønsker. De buede kanter, der huser små højttalere til surroundlyden. Alt er udført med finesse og sans for detaljerne.

Designet er smukt i mine øjne – helt ned til de medfølgende beslag, så du kan hænge den 18 kilo tunge og 122,2 centimeter lange lydbar på væggen.

Den blanke metaloverflade i bunden af Theatre giver en flot kontrast til trælamellerne oven over, hvorigennem ud også let kan skimte højttaler enhederne.

Detaljer som at lydbarens touchpanel lyser op, hver gang du nærmer dig, og toner ud igen kort efter, er vanedannende.

Det er alt sammen detaljer - både design- og funktionsmæssigt - der giver så meget mening. Der er fokus på oplevelsen samtidig med, at du nærmest har en skulptur i dit hjem.

Jeg er klar over, at jeg snart lyder som en pressemeddelelse fra pr-fabrikken, men jeg mener det faktisk. Også selvom jeg personligt hellere beholder mit store surround-anlæg.

Proppet med teknologi

Indvendigt huser Theatre hele 11 højttaler-enheder. To små i hver af siderne, der er med til at generere Dolby Atmos og surroundlyd. Men også solide basenheder og en mellemtone udført som såkaldt coaxial-enhed. Det vil sige med en diskant i midten, som du ofte ser i auto-højttalere.

Opsætningen er ret enkel. Der medfølger lækker målemikrofon med stativ, som justerer helt automatisk. Du kan tilføre forskellige lyd præferencer alt efter om du ser film, dokumentar, lytter til musik eller noget tredje.

Bagpå er den generøs med tilslutningerne og her er også køleribber til de mange separate effekt-trin, der trækker højttaleren.

Den har naturligvis alle de nyeste standarder, kan tilsluttes med Bluetooth og så videre. Du vil ikke mangle muligheder for tilslutning – lad mig bare konstatere det.

Nok verdens bedste lyd for sin klasse

Theatre formår at levere en storslået lyd, som jeg ikke mindes at have hørt bedre fra nogen lydbar. Der er en saft i mellemtonen, som er betagende, og bassen er overraskende meget til stede.

Du får ikke buldrende bas i stuegulvet eller i mellemgulvet for den sags skyld. Men en meget fyldig og overraskende slagkraftig bas, der i den grad fylder rummet.

Lydbilledet er præcist og kommer godt ud i stuen. Du får ikke en rigtigt storslået surround effekt. Ønsker du det, skal du tilføje trådløse baghøjttalere, du kan sætte op sammen med Theatre.

Stemmer står klart, mens et speak fra en sportsudsendelse godt kan blive lidt skarp i lyden. Her kan lyden godt opleves lidt spinkel, og det er også et af de få ankepunkter jeg har.

Så Theatre er ikke perfekt, men når det er sagt, er den reelt blandt verdens bedste soundbars, du kan købe.

Jeg har naturligvis ikke prøvet alle, men har haft mange konkurrenters topmodeller på testbænken eller bare hørt i andre sammenhæng.

Sammenlignet med de bedste kan Beosound lydbaren uden sved på panden være med, og så er den samtidig den smukkeste af dem alle. Lidt af en bedrift uanset pris.

For de få og heldige

Havde jeg overflod af guld på kontoen kunne jeg sagtens blive fristet til at købe. Men prisen og produktet er som sagt at sammenligne med en bil i den absolutte luksusklasse.

Derfor giver det heller ikke mening at give karakter. Lyd, kvalitet og design vil være et rent sekstal, mens prisen ville være et en enkelt stjerne.

Så det afholder jeg mig fra og vil blot nyde de sidste dage med Theatre inden den sendes retur.

Læses lige nu

    Annonce

    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Digital transformation | Frederiksberg

    Roundtable: AI i drift – fra eksperimenter til ansvar, værdi og kontrol

    AI-initiativerne breder sig hurtigt, men skaleringen halter. Kun hver fjerde virksomhed har flyttet en større del af sine AI-eksperimenter i produktion. Computerworld samler en udvalgt kreds af CIO’er og digitale beslutningstagere til et...

    Sikkerhed | Online

    Det du glemmer i Azure - men aldrig on-prem: Sådan genfinder du kontrollen

    Undgå dyre fejl i Azure. Få styr på udfasede services, skjulte omkostninger og governance. Lær, hvordan Reserved Instances, Azure Hybrid Benefit og de rette styringsmekanismer giver mere værdi, lavere omkostninger og en mere robust Azure-platform....

    Se alle vores events inden for it

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

    Andreas Dyngberg Pedersen

    Norriq Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Ida Laursen som Junior Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Hun kommer fra en stilling som Webassistent hos PWT Group A/S. Hun er uddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation og er i gang med en kandidat i IT-ledelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med kommunikation og webindhold. Nyt job

    Ida Laursen

    Norriq Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

    Sascha Trebbien Klinggaard

    Norriq Danmark A/S

    Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

    Casper Voldstedlund

    Systematic A/S