Her er Googles spritnye Pixel-mobiler: Alt om Pixel 8 og Pixel 8 Pro telefonerne

Googles nye mobilkollektion er ude. Her er alt du skal vide om den nye Pixel 8 og Pixel 8 Pro smartphone.

Artikel top billede

(Foto: Google PR)

Google synes at være fuldt indstillet på at gøre comeback på den danske smartphone-scene, efter at have tilbragt en del år på sidelinjen.

Den amerikanske tech-gigant har siden sin genkomst for to år siden udvidet kollektionen med tre modeller og er nu klar med to nye smartphones i toppen af selskabets line-up: Pixel 8 og den mere ambitiøse Pixel 8 Pro.

I den nye kollektion finder du en spritny Tensor G3-processor, der muliggør en stribe nye AI-features, indbygget sikkerhedschip og VPN-service, samt et stærkere kamera-setup samt ,som noget helt nyt, et indbygget termometer.

Pixel 8 Pro – tager temperaturen på dig

Pixel 8 Pro er Google nye topmodel, der ligesom Pixel 7 Pro får lov til at tilbyde 6,7 tommer storskærm og et tredobbelt-kamera bagpå.

Skærmen opdateres med mellem en og 120 Hz, for at sikre både en gnidningsfri oplevelse og optimere strømforbruget.

Mobilen består fortsat af glas og højglans letvægtsmetal, men hvor bagsiden nu får en mat glasfinish, mens kameramodulerne er bedre integreret og som altså flankeres af et termometer-modul, der kan måle temperaturer fra hverdagsgenstande omkring en med mindst en grads nøjagtighed - nok til også at måle ens kropstemperatur, forsikrer Google.

Kamerapakken byder på tre moduler på mellem 48 og 50 megapixels, som yder fra 0,6 til fem gange optisk zoom.

Standard-modulet er dog størst og mest lysstærk og kan tilbyde bedste mulige resultater i mørke eller under videooptagelse.

Foto-entusiaster kan her fintune resultater med en ny dedikeret 'Pro' kamera-app.

Hjernen i Pixel 8 Pro er den nyudviklede Tensor G3, hvor AI-evner såsom diktering og live-transskribering fintunes, så den tekst, der genereres, strammes op og kortes ned efter behov. En lovende feature er den nye tekst-oplæser, som kan omdanne en artikel på nettet til en lydfil, der kan aflyttes som en podcast.

Hardwaren er i stand til at køre en generativ AI-model direkte fra mobilen, selvsamme type modeller, som anvendes af tjenester som ChatGPT eller Google Bard. Det anvendes blandt til at forbedre tastaturet til at fjerne stavefejl og foreslå kontekstbaserede svar.

AI-evnerne benyttes også til at fjerne støj i alt fra omgivelserne under samtale eller i din nattefotos sammen med det nye Android 14 styresystem. Hertil følger 12 gigabyte hukommelse og op til en 512 gigabyte lagerplads.

Batteriet er ligesom i Pixel 7 Pro på hele 5.000 mAh og kan lynlades til 50 procent på en halv time.

Pixel 8 - det fikse alternativ

Næste model i række er Pixel 8, som krymper lidt i størrelse i forhold til sin forgænger.

Skærmen strækker sig her over et par millimeter mindre med sin diagonal på 6,2 tommer. Til gengæld tilbydes der nu frekvenser på op til 120 Hz for at sikre flydende bevægelser på skærmen.

Slankekuren gør Pixel 8 2,5 millimeter smallere og en halv centimeter kortere, mens vægten reduceres til 187 gram.

Inde i telefonen er det også en Tensor G3-chip, der sammen med otte gigabyte hukommelse driver Android 14 styresystemet frem, som ligeledes er sikret syv år med opdateringer. Batteriet er på 4.485 mAh og er dermed lidt større end i den forrige model.

Kameramæssigt bydes der på to moduler, det primære kamera fra Pixel 8 Pro, som dog flankeres af en mere ydmyg ultravidvinkel modul på 12 megapixels.

Mobilen er ligesom Pixel 8 Pro samtidig mere fremtidssikret med i alt syv års garanti for sikkerhedsopdateringer og en opbygning, som er lettere at reparere.

Google Pixel 8 og Pixel 8 Pro får dansk salgsdebut 12. oktober til priser fra 6.199 kroner.

Priserne for de enkelte konfigurationer er som følger:

Pixel 8: 128 gigabyte lager - 6.199 kroner, 256 gigabyte lager- 6.799 kroner.

Pixel 8 Pro: 128 gigabyte lager – 8.499 kroner, 256 gigabyte lager – 8.999 kroner, 512 gigabyte lager – 9.999 kroner.

Pixel 8 serien lanceres sammen med et sæt nye Pixel Buds Pro, der debuterer til 1.700 kroner - disse inkluderes dog i handlen, hvis du forudbestiller de nye Pixel-telefoner på Googles hjemmeside. Alternativt tilbyder Google 1.799 kroners rabat på det nye Pixel Watch 2 smartwatch.

Læses lige nu

    Annonce

    Netcompany A/S

    Microsoft Operations Engineer

    Nordjylland

    Forsvarets Efterretningstjeneste

    Network engineer - Routing & Switching

    Københavnsområdet

    Forsvarets Efterretningstjeneste

    Network engineer - Datacenter & Automation

    Københavnsområdet

    Annonceindlæg fra Cognizant

    93 % af alle job påvirkes af AI. Hvad betyder det for danske virksomheder?

    I mange år har vi talt om, hvordan AI en dag ville forandre arbejdslivet. Nu er "en dag" blevet til i dag.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
    Norriq Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Kristoffer Hyltoft Overlund som Consultant ERP. Han skal især beskæftige sig med understøtte vores kunders forretning og vækstambitioner. Han kommer fra en stilling som Salgskonsulent hos D´Wine. Han er uddannet hos Aalborg Universitet hvor hvor han har taget en cand.it, IT-ledelse. Nyt job

    Kristoffer Hyltoft Overlund

    Norriq Danmark A/S

    Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

    Sophie Dalsgaard Myhrmann

    Elbek & Vejrup A/S

    Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job