Trods et års diskussioner i en arbejdsgruppe er it- og telebranchen stadig langt fra regeringen, når det gælder kravene til at gemme data om danskernes telefon- og internetbrug i kampen mod terror.
Nu er EU på vej med nye fælles krav, som er mindre omfattende end først planlagt. Her skilles vandene igen, når det handler om udgifterne for danske selskaber.
- Jeg tror stadigvæk, at vi er langt fra hinanden, når det gælder, hvor meget det egentlig koster. Det forlyder, at Justitsministeren har sagt, at det koster mindre end en million euro om året, og det er vi ikke enige i, selv når det kun er det begrænsede forslag, siger telechef Mogens Ritsholm fra TDC.
Hos Justitsministeriet kan kontorchef Mette Lyster Knudsen ikke genkende, at det beløb skulle være nævnt. Hun mener, det er for tidligt at tale om beløb, før man kender de tekniske krav.
Milliardudgifter
Et dansk udkast til en bekendtgørelse, også kaldet logningsbekendtgørelsen eller anti-terrorpakken, mødte massiv modstand, da det blev fremlagt sidste forår.
Mogens Ritsholm har været med i den arbejdsgruppe, som har diskuteret bekendtgørelsen, og han fortæller, at parterne fortsat står et stykke fra hinanden.
- Man har fra Justitsministeriets side haft det udgangspunkt, at enhver form for kommunikation i telenettet må afføde data, som man kan gemme. Virkelighedens verden er ikke så enkel, og det bliver specielt kompliceret, når man kigger på sådan noget som internettet, mener han.
Mogens Ritsholm fortæller, at man i arbejdsgruppen har talt om udgifter helt op i milliardklassen, hvis de mest ekstreme krav til logning gennemføres.
Det ville betyde, at TDC skal bygge en ring af proxy-servere til overvågning mellem net og kunder.
Danmark afventer
EU's justitsministre mødtes i begyndelsen af denne måned for at diskutere fælles EU-regler på området, og det betyder, at man indtil videre afventer situationen i Danmark.
I EU overvejer man nu at begynde blidt og eksempelvis begynde med fastnettelefoni og lade mere omfattende overvågning vente til senere.
Næste udspil bliver formentligt fra Europa-Kommission, som vil komme med et bud på, hvilke data der rent konkret skal registreres.
Her har it-kommissær Viviane Redings allerede stillet sig kritisk over for det oprindelige forslag fra Frankrig, Irland, England og Sverige. Hun mener, de har fokuseret meget på sikkerhed og glemt de private og kommercielle hensyn.
Mogens Ritsholm fra TDC mener, at man helt skulle opgive den ambitiøse overvågning af alle europæere og i stedet fokusere indsatsen.
- Vi synes, at man måske skulle koncentrere sig mere om det at kunne overvåge en faktisk mistænkt end bare at logge alle personer med den tro, at man efterfølgende kan bruge disse data på en fornuftig måde, siger han.
