Morgen-briefing: Aktie i danskers elbilfirma er dykket 97 procent / Snart kan du køre fulde versioner af Chrome og Firefox på iPhone / Nyt Microsoft-team skal udvikle små sprogmodeller

Aktie i danskers elbilfirma er dykket 97 procent. Snart kan du køre fulde versioner af Chrome og Firefox på iPhone. Nyt Microsoft-team skal udvikle små sprogmodeller.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Godmorgen og god fredag, kammerater.

Det er 26. januar, weekenden står for døren og arbejdsugen synger på sidste vers.

Det betyder også, at du netop har åbnet denne uges sidste morgen-briefing fra Computerworld.

For sidste gang i denne omgang er det Qëndrim Fazliu, der vil tage dig med på en kort rundtur i it- og tech-nyhedernes verden.

God læselyst, god dag og god weekend, når du kommer så langt, kære læser.

Aktie i danskers elbilfirma er dykket 97 procent

Elbilfirmaet Fisker Inc., der ejes af danske Henrik Fisker, er styrtdykket på børsen i de seneste år.

Alene i år er Fisker-aktien faldet med hele 49,9 procent.

Endnu værre forholder det sig, hvis man ser på, hvordan kursen har bevæget sig siden kurstoppen i 2021.

Her viser det sig nemlig, at kursen er faldet med 97 procent.

Det skriver Børsen.

Og det ser ud til, at kursen kommer til at fortsætte nedad, for lige nu satser de såkaldte shortsælgere på yderligere kursfald. Og det er et problem, for næsten halvdelen af aktierne er i hænderne på dem.

Nogle af årsagerne til de - mildt sagt - dårlige tal skyldes kæmpe underskud, leveringsproblemer samt enorm konkurrence på markedet for elbiler.

Den danske stifter af selskabet er dog fortrøstningsfuld for 2024.

"Jeg mener ikke, der er nogen sammenhæng mellem aktiekursen og det, vi gør som virksomhed. Vi er ikke på randen af konkurs, og vi er ikke i nogen form for alvorlig stress," siger han til mediet.

Snart kan du køre fulde versioner af Chrome og Firefox på iPhone

Brugere af iPhone vil i forbindelse med iOS 17.4 opleve en række store ændringer i telefonens operativsystem.

Det skyldes en række krav fra EU i forbindelse med Digital Markets Act (DMA).

En af disse ændringer er, at Apple fremover vil tillade alternative browsermotorer på iOS.

Brugere har førhen kunne bruge andre browsere på deres iPhones, men disse browsere har været tvunget til at køre på Safaris browsermotor WebKit, hvilket har begrænset de alternative browseres funktioner og udvidelser.

Det skriver The Verge.

Et af kravene i DMA er blandt andet, at brugere skal have mulighed for at afinstallere forudinstallerede apps - blandt andet browsere - der styrer dem i retning af gatekeeperes produkter og tjenester.

Ændringen vil dog kun gælde borgere i EU.

De opdaterede browsere forventes at være tilgængelige i App Store i marts, når det ventes, at iOS 17.4 bliver sendt på gaden.

Nyt Microsoft-team skal udvikle små sprogmodeller

Large Language Models, LLM eller store sprogmodeller er ved at blive et velkendt udtryk for folk, der til daglig har it og tech inde på livet.

Men nu skal vi måske til at begynde at lære et nyt udtryk.

Små sprogmodeller, SLM eller small language models.

Det er i hvert fald det, et nyt team hos Microsoft skal arbejde på at udvikle.

Det skriver The Information.

De mindre sprogmodeller skal være med til at nedbringe energi- og vandforbruget og lave mere omkostningseffektive AI-apps.

Samtidig spekuleres der på, om det skal gøre Microsoft mindre afhængig af OpenAI, hvis forhold til Microsoft EU er begyndt at kigge nærmere i sømmene.

Ved at udvikle deres egne modeller kan Microsoft sikre, at de kan levere deres AI-tjenester uafhængigt af OpenAI's GPT-modeller, hvis EU eksempelvis skulle sætte en kæp i hjulet for samarbejdet.

Teamet vil blive integreret i Azure-divisionen og skal ledes af Misha Bilenko, der får til opgave at sigte mod at gøre de mindre sprogmodeller konkurrencedygtige mod LLM'erne trods deres mindre computerkraft.

En 37 procent stigning i ransomware-angreb bekymrer eksperter

Forskergruppen Unit 42 har fundet en optrapning i ransomware-gruppen Medusas operationer og fundet ud af, at gruppen har skiftet taktik.

Medusa, der i november 2023 angreb Toyotas tyske finansafdeling og stjal kunders personlige oplysninger, herunder navne, adresser, IBAN-numre og andre oplysninger, er i højere grad begyndt at bruge afpresning end tidligere.

Det skriver Unit 42.

Afpresningen foregår ved brug af gruppens dedicated leak site (DLS).

Introduktionen af den nye Medusa Blog, der kan findes via TOR, blev udgivet i begyndelsen af 2023 for at afsløre følsomme data fra ofre, der ikke var eller er villige til at imødekomme gruppens krav om løsepenge.

Alene i 2023 angreb Medusa op imod 74 organisationer verden over i en bred vifte af brancher, herunder teknologi, uddannelse, produktion og sundhedspleje.

Gruppen udnytter en offentlig Telegram-kanal ved navn "information support", hvor filer fra kompromitterede organisationer deles og er mere tilgængelige end traditionelle Onion-sites – her kan de skjule deres lokation og identitet meget bedre.

Læses lige nu

    Annonce

    Netcompany A/S

    Linux Operations Engineer

    Midtjylland

    KMD A/S

    Business Analyst - Boligbeskatning

    Københavnsområdet

    Capgemini Danmark A/S

    Client Partner

    Midtjylland

    Annonceindlæg fra Jysk IT

    Sikkerhed skal være en del af driften

    Skal virksomheder stå stærkere mod angreb og kunne udvikle sig, skal sikkerhed, drift og forretning tænkes sammen. Det er tanken bag Jysk IT’s ambition om at skabe en “sikker fremtid” for kunderne.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

    Nathalie Kajberg Knudsen

    Elbek & Vejrup A/S

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
    EG Danmark A/S har pr. 17. august 2026 ansat Michael Banegas Madsen, 32 år,  som Senior Account Executive. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for nysalg og vækst af eksisterende kunder, samt opbygning af kunderelationer på tværs af Jylland og Fyn. Han kommer fra en stilling som Senior Talent Attraction Specialist hos Danske Commodities A/S. Han er uddannet Kandidat i Corporate Communication fra Aarhus BSS. Han har tidligere beskæftiget sig med 6 års erfaring med rekruttering af tech-profiler i bl.a. Danske Commodities. Nyt job

    Michael Banegas Madsen

    EG Danmark A/S