Virus vil udnytte hacker-tyveri af kreditkort

Virus-bagmænd og internetsvindlere vil efter al sandsynlighed forsøge at udnytte hackerindbruddet hos amerikanske Cardsystems, som har bragt op mod 40 millioner kreditkort i fare. Antivirusfirmaet Bitdefender venter, at de første virus-mails, der slår plat på historien, vil dukke op inden for en uge.

Det rumænske antivirusfirma Bitdefender advarer om, at virus-bagmænd vil forsøge at udnytte det hacker-indbrud, der har kompromitteret op mod 40 millioner kreditkort, til at sprede virus.

Ifølge Bitdefender vil bagmændene udnytte, at historien i øjeblikket har mediernes opmærksomhed. Det betyder, at de i virus- eller phishing-mails kan henvise til hacker-indbruddet.

Selskabet vurderer, at der næppe vil gå mere end en uge, før de første eksempler på svindel-mails vil dukke op.

Sådanne svindel-e-mails handler ofte om, at modtagerens kreditkort muligvis er blevet misbrugt, og derfor skal modtageren bekræfte sine kontooplysninger. I virkeligheden udleverer offeret dermed sine oplysninger til de kriminelle bagmænd.

Virus-bagmænd har tidligere udnyttet historier om eksempelvis hacker-indbruddet mod kendissen og hotel-arvingen Paris Hiltons mobiltelefon og det efterfølgende tyveri af hendes private fotos.

Derfor advarer Bitdefender nu på forhånd folk mod at stole på e-mails, hvor kreditkortfirmaer og banker beder om kundernes hjælp.

Dyrt for bankerne

En sikkerhedsbrist hos det amerikanske firma Cardsystems Solutions gav hackere adgang til oplysninger om op mod 40 millioner kreditkort heraf knap 14 millioner Mastercard-kort.

Mastercard opdagede allerede i maj, at der blev svindlet med kort, som kunne spores tilbage til Cardsystems. Først fredag kendte selskabet omfanget af sagen, og bankerne blev orienteret.

En nyere lov i delstaten Californien betyder, at bankerne nu skal meddele kunderne om hackerindbrud eller andre sikkerhedsbrister, der kan afsløre kundernes personlige oplysninger.

Hackerindbruddet vil først og fremmest blive dyrt for bankerne, hvis kortene misbruges, da kunderne ikke hæfter for svindel. Desuden er der en vis udgift forbundet med at udskifte kortene.

Det amerikanske forbundspoliti FBI efterforsker sagen.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

    Allan Kimmer Jensen

    Norriq Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

    Ronni Randrup

    Netip A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

    Andreas Dyngberg Pedersen

    Norriq Danmark A/S