Morgen-briefing: 3Shape-stifters formue runder fire milliarder kroner / Disneys streaming-tjenester giver for første gang overskud / Den britiske premierminister raser mod Elon Musk

3Shape-stifters formue runder fire milliarder kroner. Disneys streaming-tjenester giver for første gang overskud. Den britiske premierminister raser mod Elon Musk. Britiske telemyndigheder advarer internetplatforme efter optøjer, og så er det i dag 29 år siden, at Netscape blev børsnoteret.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Howdy folks

Det er i dag torsdag 8. august, og her har du Computerworlds morgen-briefing.

Denne morgen er det igen Jacob Wittorff, der har fundet sit indre A-menneske frem og sidder klar i sit køkken på Nørrebro. Parat til at give dig dagens første nyhedsoverblik.

Lad os komme igang. Vi lægger ud med nyt om en af den danske it-branches succes-historier:

3Shape-stifters formue runder fire milliarder kroner

Medstifter af den danske it-succes 3Shape Tais Clausen har nu en personlig formue på fire milliarder kroner.

Det fremgår ifølge Itwatch af det seneste regnskab for hans personlige holdingselskab, Clausen Engineering, der nu har en egenkapital på 4,3 milliarder kroner.

3Shape udvikler 3D-skannere og software til tandlæger, og Computerworld vurderede tidligere på året, at selskabet er 20 milliarder danske kroner værd.

Disneys streaming-tjenester giver for første gang overskud

For første gang nogensinde giver Disneys streaming-forretning overskud.

Det fremgår af underholdningsgigantens kvartalsregnskab, der blev offentliggjort onsdag.

I de seneste tre måneder har selskabets tre streamingtjenester Disney Plus, Hulu og ESPN Plus haft et overskud på 47 millioner dollar, hvilket svarer til cirka 320 millioner danske kroner.

Den britiske premierminister raser mod Elon Musk

Storbritanniens nye premierminister Keir Starmer er vred på Elon Musk, skriver Politiken.

Vreden skyldes, at Elon Musk efter flere dage med optøjer i Storbritannien på det sociale medie X skrev, at “borgerkrig er uundgåelig”:

“Kommentarer som den kan ikke retfærdiggøres. Det, vi har set her i landet, er organiserede ulovlige bølleoptøjer, som hverken har nogen plads i vore gader eller online,” sagde en talsmand for den britiske premierminister og tilføjede:

“Der er tale om et mindretal af bøller, der ikke repræsenterer Storbritannien. Premierministeren er ikke enig i Musks opfattelse.”

Britiske telemyndigheder advarer internetplatforme efter optøjer

Den britiske internet- og telemyndighed Ofcom har efter de seneste dages optøjer i Storbritannien offentliggjort et åbent brev til de internetplatforme der opererer på det britiske marked

Ofcom har magt til at sanktionere denne type internetplatforme, hvis de bliver brugt til at opfordre til vold og had.

Og i brevet udtrykker Ofcom netop sin bekymring over, at nogle platforme gennem de seneste er blevet brugt til at opfordre til vold.

“Det er vores forventning, at videodelingsplatforme sikrer, at deres systemer og processer er i stand til at forudse og reagere på en potentiel spredning af skadeligt videomateriale,” lyder det i brevet.

Russiske hackere lokker med falske Audi-annonce

Den russiske hackergruppe Fighting Ursa (også kendt som blandt andet APT28 og Fancy Bear, red.) forsøger i øjeblikket at lokke folk i deres fælde gennem brug af falske Audi-annoncer.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra it-sikkerhedsfirmaet Palo Alto Networks. Annoncerne er for Audi Q7 Quattro SUV, og de er særligt målrettet diplomater, som via annoncen skal lokkes til at klikke på et inficeret hyperlink.

Klikker offeret på linket, bliver skadelig kode aktiveret, som kan bruges til at overvåge offerets computer.

Fighting Ursa bliver ifølge Palo Alto Networks betragtet som tilhørende den russiske efterretningstjeneste.

I dag er det 29 år siden, at Netscape blev børsnoteret

Internetbrowseren Netscape blev børsnoteret den 8. august 1995.

Det skete som led i en bølge af internet-begejstring, der skyllede ind over erhvervslivet, og i løbet af dagen hoppede prisen på en Netscape-aktie fra 28 dollar til 75 dollar, før den ved børsens lukketid landede i kurs 58.

Netscape blev stiftet af Marc Andreessen og James H. Clark, og var i midten af 90’erne den suverænt mest udbredte internetbrowser.

Læses lige nu

    Annonce

    Event: Computerworld Cloud & AI Festival 2027

    Digital transformation | København

    Eksplosiv udvikling i cloud og AI kræver overblik og viden. Computerworld samler 3.000 it-professionelle, 70+ leverandører og 120+ talere om AI, infrastruktur, data, compliance og sikkerhed. To dage med viden og netværk. Tilmeld dig nu.

    22 & 23. september 2027 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

    Johnny Krogsboll

    Arctic Wolf Networks

    IFS Danmark A/S har pr. 1. oktober 2026 ansat Annette Macsay Mostrup som Channel Manager Nordics. Annette skal især beskæftige sig med at udvikle og styrke IFS’ kanal- og forhandlerøkosystem i Norden. Annette kommer fra en stilling som Regional Partner Manager Nordics hos Keepit. Annette har tidligere beskæftiget sig med partnerudvikling og kanalstrategi i virksomheder som Citrix, VMware, Splunk og Zscaler. Nyt job

    Annette Macsay Mostrup

    IFS Danmark A/S

    Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

    Sophie Dalsgaard Myhrmann

    Elbek & Vejrup A/S

    Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

    Michelle Sørensen

    Netip A/S