Kort-svindlerne har forbindelser i Danmark

Svindelnummeret mod internetbutikken Digiwoo.com fortsætter med at vokse. Virksomhedens direktør oplyser, at en pakke i går blev udleveret til svindlere i København trods forsøg på at stoppe alle forsendelser bestilt med falske oplysninger.

Antallet af tilfælde af svindel mod internetbutikken Digiwoo fortsætter med at stige, efterhånden som virksomheden får gennemgået bogholderiet. I går blev pakker udleveret i både København og London trods forsøg på at stoppe det.

- Det ser ud til, at den første falske bestilling kom for en måned siden. Det kulminerede søndag, hvor der kom fem bestillinger til en samlet værdi af 150.000 kroner, siger direktør Mikkel Rostock, Digiwoo.

Han anslår, at der på nuværende tidspunkt er opdaget svindel for mere end en halv million kroner.

Digiwoo går i Danmark også under navnet Nsales og forsøgte umiddelbart efter svindelnumret blev kendt søndag at stoppe alle forsendelser bestilt med falske oplysninger.

Alligevel blev en af pakkerne sendt til England omdirigeret til en adresse i København, hvor pakken trods forsøg på at stoppe den blev udleveret af UPS onsdag.

- Pakken er tilsyneladende blevet omdirigeret til et SAS-kontor på Amager, hvor UPS har udleveret forsendelsen, siger Mikkel Rostock.

Bagmænd sender stråmænd

Det engelske politi har til Digiwoos direktør forklaret, at denne form for kriminalitet i øjeblikket stiger voldsomt i London-området og sandsynligvis er organiseret af bagmænd.

Varerne bliver typisk bestilt med falske eller stjålne kreditkort fra internet-caféer. Det er typisk småkriminelle stråmænd, der efterfølgende bliver betalt for at hente forsendelserne.

- Vi kan se, at der bliver ved med at komme bestillinger fra de samme ip-adresser og samme email-adresser, som tidligere er brugt til svindel, siger Mikkel Rostock.

Han opfordrer andre internetbutikker til at være ekstra påpasselige i øjeblikket.

- Betalingerne går igennem, når der bestilles varer, og der advares typisk først mod kortet et par dage senere, siger Mikkel Rostock.

Han fortæller, at det engelsk politi arbejder ud fra en teori om, at de kriminelle har mulighed for at generere kreditkortnumrene eller på anden måde ligger inde med oplysninger om gyldige kreditkortnumre, så betalingerne opkræves hos intetanende kortindehavere.

De varer, der når frem til svindlerne, er i flere tilfælde blevet sat til salg via internetauktioner på Ebay.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    IFS Danmark A/S har pr. 1. oktober 2026 ansat Annette Macsay Mostrup som Channel Manager Nordics. Annette skal især beskæftige sig med at udvikle og styrke IFS’ kanal- og forhandlerøkosystem i Norden. Annette kommer fra en stilling som Regional Partner Manager Nordics hos Keepit. Annette har tidligere beskæftiget sig med partnerudvikling og kanalstrategi i virksomheder som Citrix, VMware, Splunk og Zscaler. Nyt job

    Annette Macsay Mostrup

    IFS Danmark A/S

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Alfredo Paladino, 32 år,  som Account Manager for det danske marked. Han skal især beskæftige sig med salg af Iduras MitID- og signaturløsninger i Danmark. Han kommer fra en stilling som Head of Business Development hos Goodwings. Han er uddannet kandidat i e-business. Han har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Goodwings' kommercielle funktion og lede et internationalt BDR-team på 12 personer. Nyt job

    Alfredo Paladino

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Ida Laursen som Junior Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Hun kommer fra en stilling som Webassistent hos PWT Group A/S. Hun er uddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation og er i gang med en kandidat i IT-ledelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med kommunikation og webindhold. Nyt job

    Ida Laursen

    Norriq Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job