Morgen-briefing: OpenAI fordobler antallet af brugere på ét år / På opkøbstogt i Italien efter genanvendt hardware / Erfaren profil vil konkurrere mod sit tidligere selskab / Udskifter hele direktionen efter ti år

OpenAI fordobler antallet af brugere på ét år / På opkøbstogt i Italien efter genanvendt hardware / Erfaren profil vil konkurrere mod sit tidligere selskab / Udskifter hele direktionen efter ti år

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Godmorgen.

Velkommen efterårets første morgen-briefing, som i denne uge navigeres af Frederik Therkildsen, som tager jer forbi en ny rekord hos verdens mest populære AI-bot og hele tre ændringer i den danske underskov af it-virksomheder.

God læselyst.

OpenAI fordobler antallet af brugere på ét år

I takt med flere funktioner er blevet udrullet, så har OpenAI og dets hjertensbarn ChatGPT formået at fordoble antallet af brugere.

Ifølge selskabet selv bruger over 200 millioner mennesker på ugentlig basis AI-botten - og hele 92 procent af USAs allerstørste virksomheder, de såkaldte Fortune 500, har også taget ChatGPT til sig, skriver det politiske magasin Axios.

“Folk bruger nu vores værktøjer som en del af deres daglige liv, og det gør en reel forskel på områder som sundhedspleje og uddannelse – hvad enten det er at hjælpe med rutineopgaver, løse svære problemer eller frigøre kreativitet,” udtaler Sam Altman i meddelelse til mediet.

Det er selskabets mission at udkonkurrere søgemaskinen på Google, hvorfor der lige nu kører betaversioner af SearchGPT. Det er forventningen, at den model vil blive tilgængelig til masserne inden årets udgang.

Dette skal blandt andet ske med en ny kæmpe kapitalindsprøjtning, som vil give selskabet et nyt prisskilt på 100 milliarder dollars til 670 milliarder danske kroner.

På opkøbstogt i Italien efter genanvendt hardware

Danske Renewtech udvider forretningen med opkøbet af italienske SE.CO.

Administrerende direktør Bjarne Aarup fra det Aars-baserede selskab Renewtech mener, at det er et godt match.

Begge selskaber er nemlig specialister i at genanvende og sælge hardwareprodukter.

“Det er enormt vigtigt for Renewtech at være tæt på vores mange kunder, og vi er glade for at udvide vores lokale tilstedeværelse i Italien gennem SE.CO, som har de samme høje ambitioner som Renewtech for bæredygtige it-løsninger”, lyder det fra Bjarne Aarup i en pressemeddelelse.

Der nævnes ingen købspris. Renewtech havde en bruttofortjeneste sidste år på 63 millioner kroner, mens 19 af dem faldt ned på bunden.

Erfaren profil vil konkurrere mod sit tidligere selskab

It-branchen kan være svær at forlade.

Efter 20 år som blandt andet stifter og topchef i Kompetera, der sidenhen skiftede navn til Advania efter en fusion, stifter Carsten Weis Hansen en konkurrent.

Danmarks nyeste hardware og software-forhandler hedder Commitments.

“I en tid, hvor teknologiske løsninger konstant udvikler sig, og hvor virksomheder står over for komplekse beslutninger, tilbyder Commitments den nødvendige ekspertise og engagement til at sikre, at IT-løsninger skaber reel værdi,” fremgår det af selskabets første pressemeddelelse.

Carsten Weis Hansen blev topchef i Advania efter, at Advania i 2019 fusionerede med hans selskab, Kompetera. Dette selskab stiftede han i 2004.

Udskifter hele direktionen efter ti år

DBI IT, der specialiserer sig i at levere og drifte systemer til bilindustrien, udskifter sin ledelse.

Det er stifteren selv Niels Damkjær, der efter over ti år som topchef, er klar til at overlade ansvaret til anden side. Arvtageren er den kommercielle direktør Peter Sylvester Andersen.

”Det er med stor glæde, at jeg træder ind i rollen som administrerende direktør for en virksomhed, der har opnået så meget og har sat så høje standarder i branchen,” udtaler den nykåret topchef Peter Sylvester Andersen.

DBI IT står blandt andet bag Bilstatistisk.dk, Altombilen.dk Motorregistereret.dk, hvor sidstenævnte ifølge selskabet bruges af 99 procent af alle nye indregistreringer af personbiler.

Seneste regnskab viser en bruttofortjeneste på knap 17 millioner kroner, og et overskud på halvanden million.

Annonceindlæg fra Barco

De vigtigste samarbejdstrends, som enhver IT-leder bør holde øje med

I lang tid har samarbejdsbranchen fokuseret på at forbedre enhedsfunktioner – bedre kameraer, klarere lyd og smartere software. Men den virkelige forvandling handler ikke om funktioner.

Politiets Efterretningstjeneste

Centerchef til Center for Applikationer i PET

Københavnsområdet

Capgemini Danmark A/S

Microsoft AI Solution Architect

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Tinne Schjoldan Gyllich, Director, CX & Services (Customer Adoption) hos TDC Erhverv, er pr. 1. juni 2026 forfremmet til Senior Director, Head of Partnerships. Tinne skal fremover især beskæftige sig med at drive strategiske partnerskaber, styrke økosystemet og skabe vækst gennem partnerbaseret omsætning. Forfremmelse
Freja Egelund Grønnemose, junior automation developer hos WITRICS A/S, har pr. 16. juni 2026 fuldført uddannelsen diplomingeniør i softwareteknologi (B.Eng Software Technology) på Danmarks Tekniske Universitet - DTU. Færdiggjort uddannelse
Pinksky har pr. 1. maj 2026 ansat Alexander Skou Henkel, 39 år,  som Rådgivende konsulent. Han skal især beskæftige sig med optimering af forretningsprocesser i Microsoft platformen. Han kommer fra en stilling som IT forretningskonsulent hos Evobis ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling i Microsoft platformen. Nyt job
Trafikstyrelsen har pr. 1. maj 2026 ansat Nihad Hodzic som IT og Digitaliseringschef. Han skal især beskæftige sig med med IT-projekter og digital transformation, herunder især det strategiske løft af Trafikstyrelsens digitale niveau. Han kommer fra en stilling som Kontorchef hos Udviklings og Forenklingsstyrelsen. Han er uddannet i statskundskab og har en lederuddannelse fra MIT Sloan, samt en igangværende Master i IT-Ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med IT-udvikling og større projekter på momsområdet, hvor han har ledet et projekt- og udviklingskontor. Nyt job

Nihad Hodzic

Trafikstyrelsen