Den engang så mægtige chip-kæmpe Intel er kun en skygge af sig selv.
Efter at have misset smartphone-revolutionen og de nuværende AI- og ARM-revolutioner, er selskabet en skygge af sig selv.
Men siden ingeniør-guruen Pat Gelsinger er kommet tilbage til roret i 2021, begynder Intel nu at gøre sig gældende igen – hvilket dagens test-emne, Lunar Lake processorerne er et bevis på.
Testen bringes i samarbejde med Computerworlds søstermedie PCWorld.
Endnu en omvæltning
Lunar Lake processorerne fra Intel er den anden Core Ultra processor fra selskabet – og som med første generation, er Ultra processorerne synonym med omvæltning.
Hvor første generation var den første Windows-kompatible processor med indbygget neuralt netværk (NPU) og et væld af forskelligartede kerner møntet på forskellige formål, byder Lunar Lake igen på omvæltninger.
Mest iøjnefaldende er at der kun tilbydes otte regnekerner i en fire plus fire konfiguration. Det er halvt som mange som hidtil. Samtidig sløjfes multi-threading, teknikker, hvorfor der kun kan arbejdes med otte tråde på en gang mod 22 i første generations ultra-processorer.
Til gengæld sigtes der efter at levere langt højere ydelse til AI opgaver, (47 mod 13 TOPS tidligere). Samtidig med det, er hukommelsen nu integreret, mens den grafiske chip er styrket betragteligt.
Alt dette leveres samtidig med, at det gennemsnittelige strømforbrug er sænket til 17 watt i en chip som dagens testemne, Core Ultra 258V, hvor en tilsvarende Core Ultra 155H bruger 28 watt.
En bedrift, som givetvis kommer af, at processoren ikke er fremstillet af Intel selv, men i samarbejde med TSMC og deres mere avancerede 3nm printteknologi.
Det er også bemærkelsesværdigt, at det maksimale processoren kan forbruge, er 37 watt mod 115 watt i sidste års model.
Småskuffende start
Den nye Intel-processor er altså udstyret med færre kerner, mens frekvensen ikke er hævet. Noget der tilsyneladende bør sende den nye processor på katastrofekurs i en benchmark-sammenligning.
Og den nye processor må da også siges at støde på grund, når det gælder de allermest regnetunge opgaver, hvor alle regnekerner aktiveres.
Det ses tydeligt i en renderingstest som ’Cinebench’, hvor Core Ultra 155H eller AMD Ryzen AI 9 HX 370 maskiner yder halvanden gange højere.
Sammenlignet med den ekstremt strømvenlige Qualcomm Elite X processor, gør Intel det dog meget mere overbevisende, mens den samtidig risikerer at rende ind i de kompatibilitetsproblemer Qualcomm-processoren har. Denne er nemlig bygget på en for Windows svær arkitektur, ARM-arkitekturen.
Målt på enkelkernet ydelsen, er differencen til gengæld til at overse på alle fire platforme.
Ser man på mindre regnekrævende opgaver, såsom Offices kontorprogrammer, gør den nye Intel processor det rigtig godt og placerer sig i front.
Når det hele alene skal drives af batteristrøm, begynder nøjsomheden at give gevinst, hvilket får Elite X og Core Ultra 258V til at stråle.
Grafisk sværvægter
Mens Intel ikke har været særlig rundhåndet med regnekernerne, har de tilgengæld givet den indbyggede grafikchip godt med havre at leve af.
Her er hukommelsen decideret integreret i systemet, hvilket giver fordel hvad angår båndbredde, men altså også ulemper ved, at der alene kan vælges 16 eller 32 gigabyte hukommelse til systemet.
I et 3D-benchmark program som 3DMark tager den nye Intel processor teten.
Det afspejler sig i 3D-spil, hvor der faktisk kan leveres ganske flydende spiloplevelser i Full HD opløsning, såsom 69 fps i ’Shadow of the Tomb Raider’ og 65 fps i det krævende ’Cyberpunk: 2077’.
Det skal dog bemærkes, at de flotte resultater er med de grafiske effekter kørt ned i bund, mens strømprofilen er sat op.
Ikke desto mindre udgør det ydelse, som man skal op mod dedikerede budget-grafikkort som Nvidias RTX 3050 for at matche eller slå.
Elektronernes hersker
Et er ydelsen, noget andet er dog, hvor længe den kan leveres.
Her er Intels nye stjerne dog et mønster-eksempel på nøjsomhed, da det ombord på Asus’ Zenbook 14 og dennes 73 Wh batteri kan levere hele 17 timer og syv minutters drift.
Det er seks en halv time mere end de øvrige platforme fra Intel og AMD. En Ryzen 9 AI HX 370 maskine med 78 Wh batteri og 16 tommer skærm klarer alene 10 timer og 42 minutter væk fra stikkontakten, mens en Asus Zenbook 14 med sidste års Core Ultra 155H og 75 Wh klarer sig dårligst med 10 timer og 35 minutter.
Qualcomms Snapdragon Elite X maskine gør dog også en rigtig god figur, når det gælder strømforbruget, da den formår at køre i 16 timer og 20 minutter til trods for, at den er udstyret med gruppens klart mindste batteri på 54 Wh.
Et andet tilbud
Hvorvidt Intels nye processor er en vinder, ender med at være meget afhængigt, af hvad den sættes til af opgaver.
Er målet den ultimative ydelse, er konkurrenten fra AMD oftest bedre, mens sidste års model endda kan overhale den i enkelte discipliner.
Ser man bredere på evnerne i Intels nye processor, vil man glæde sig over, at driftstiden er noget nær fænomenal og der samtidig er krummer nok i processoren til at både spille og udnytte Copilot AI-funktioner.
Samtidig slipper man for de eventuelle kompatibilitetskvaler, der kan følge med Qualcomm-processoren.
Man kan derfor skuffes lidt over det manglende højeste gear i Lunar Lake processorerne, men man kan samtidig glæde sig over, at Intel har skabt en processor uden svagheder.
