De populære reklame-blockere lukkes ned: Google udfaser en række udvidelser i Chrome

"Denne udvidelse understøttes muligvis snart ikke længere, da den ikke følger bedste praksis for Chrome-udvidelser," advarer Google i flere af udvidelserne til Chrome-browseren.

Artikel top billede

Google har udsendt en advarsel om, at den populære annonceblokker, uBlock Origin, samt andre udvidelser muligvis snart bliver deaktiveret i Chrome-browseren.

På Chrome Web Store er der nu en advarsel på uBlock Origins side, hvor der står:

"Denne udvidelse understøttes muligvis snart ikke længere, da den ikke følger bedste praksis for Chrome-udvidelser."

Der henvises desuden til et Google-supportopslag, som forklarer, at browserudvidelsen muligvis vil blive deaktiveret for at beskytte brugernes privatliv og sikkerhed.

Kan man beholde sin reklame-blocker?

Udfasningen af udvidelserne til Chrome-browseren sker som led i Googles udfasning af den tidligere udvidelsesspecifikation, Manifest V2, der har været undervejs i fem år.

Det betyder, at udvidelser fremover skal være baseret på den nye Manifest V3-standard, der blev delvist implementeret i Chrome i december 2020, og som har betydet tekniske udfordringer for udviklere af udvidelser – især dem, der som uBlock Origin kræver kontrol over browserfunktioner.

uBlock Origins udvikler, Raymond Hill, har forklaret, at Google med udfasningen af Manifest V2-platformen tvinger brugere til at finde alternativer til den fulde version af uBlock Origin.

Hill har lanceret en let version af udvidelsen, uBlock Origin Lite, der opfylder Manifest V3-kravene, men denne version har begrænsede muligheder sammenlignet med den originale.

For brugere, der har brug for avancerede filtre eller besøger specifikke hjemmesider, kan uBlock Origin Lite derfor opleves som en væsentlig nedgradering.

Flere Chrome-brugere har udtrykt utilfredshed og truer med at skifte til alternative browsere, der understøtter Manifest V2-specifikationen og dermed giver mulighed for at bruge uBlock Origin i sin fulde version.

Forsvarer sig med privatliv

Google forsvarer sig med, at udfasningen sker for ”at beskytte dit privatliv og din sikkerhed," skriver de i en meddelelse.

Kritikere hævder dog, at Googles nye softwarearkitektur vil gøre det stik modsatte – føre til mindre effektive udvidelser, der beskytter privatlivets fred og filtrerer indhold.

De første meldinger om decideret lukning af visse Chrome-udvidelser kom i juni 2023, men det var i første omgang kun brugere af Beta-, Dev- og Canary-udgaverne af Google Chrome, der fik advarslen.

”Brugerne vil blive henvist til Chrome Web Store, hvor de vil blive anbefalet Manifest V3-alternativer til deres deaktiverede udvidelser. I kort tid efter, at udvidelserne er deaktiveret, vil brugerne stadig kunne slå deres Manifest V2-udvidelser til igen, men med tiden vil denne mulighed også forsvinde,” skrev Google dengang i et blogindlæg.

Annonce

Annonceindlæg fra Computerworld

Cyber Security Festival 2026:

Årets program sætter fokus på cybersikkerhed som samfundssikkerhed

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Thomas Fossing som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Herlev. Han har tidligere beskæftiget sig med konsulentbranchen, og han medbringer mange års viden og erfaring som selvstændig inden for faget. Nyt job

Thomas Fossing

Netip A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

Andreas Dyngberg Pedersen

Norriq Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Kristoffer Hyltoft Overlund som Consultant ERP. Han skal især beskæftige sig med understøtte vores kunders forretning og vækstambitioner. Han kommer fra en stilling som Salgskonsulent hos D´Wine. Han er uddannet hos Aalborg Universitet hvor hvor han har taget en cand.it, IT-ledelse. Nyt job

Kristoffer Hyltoft Overlund

Norriq Danmark A/S

EG Danmark A/S har pr. 17. august 2026 ansat Michael Banegas Madsen, 32 år,  som Senior Account Executive. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for nysalg og vækst af eksisterende kunder, samt opbygning af kunderelationer på tværs af Jylland og Fyn. Han kommer fra en stilling som Senior Talent Attraction Specialist hos Danske Commodities A/S. Han er uddannet Kandidat i Corporate Communication fra Aarhus BSS. Han har tidligere beskæftiget sig med 6 års erfaring med rekruttering af tech-profiler i bl.a. Danske Commodities. Nyt job

Michael Banegas Madsen

EG Danmark A/S