Resultatet af det amerikanske præsidentvalg har været sød musik for det kontroversielle amerikanske it-selskab Palantir, der er stiftet af den ikke mindre kontroversielle it-rigmand Peter Thiel.
Siden valget for blot to uger siden, er Palantirs markedsværdi nemlig steget med enorme 23 milliarder dollar - omkring 165 milliarder kroner.
Det betyder, at selskabet nu har en markedsværdi i omegnen af 140 milliarder dollar.
Det gør Palantir til en af de store vindere af det, som amerikanerne kalder for ‘Trump trade’ - altså virksomheder, der har stor gevinst af, at han er blevet præsident. Ligesom det er tilfældet med Tesla og våbenproducenten Anduril.
Den eksplosive stigning skyldes ifølge Financial Times ikke mindst, at Palantir vurderes til at blive blandt de helt store vindere, hvis USA som ventet skruer op for sine investeringer i områder som it-sikkerheds, immigrations-håndtering og rum-forskning.
Palantir står nemlig bag et omstridt, men meget effektivt, datamining-værktøj til avanceret data-analyse, som myndigheder og andre i dag i stor stil anvender til analysere store mængder data og finde komplekse mønstre og systemer i dem.
Det kan være med til eksempelvis at spore terrorister, finde og deportere illegale indvandrere, finde finansielle forbrydere, finde og stoppe hackere og meget andet.
Den amerikanske stat er Palantir største kunde i dag. Både CIA, NSA, de væbnede styrker, politiet og mange andre har købt ind på værktøjet.
Ifølge Financial Times har de amerikanske myndigheder anvendt Palantir blandt andet til at finde Osama bin Laden i sin tid samt til at håndtere Covid-19 og til retssagen mod finansmanden Bernard Madoff.
Værktøjet er samtidig ofte blevet kritiseret, fordi det meget nemt kan anvendes til massovervågning og lignende.
Avisen skriver, at Palantir i foråret vandt en stor kontrakt på 480 millioner dollar på integration med det amerikanske AI-system Maven, som den amerikanske hær anvender til at identificere militære mål.
Markedsanalytikere vurderer, at Palantir kommer til at spille en vigtig rolle i Trumps håndtering af verdens brændpunkter - eksempelvis Israel og Ukraine.
Trump har ganske vist bedyret, at han vil skære ned for offentlige investeringer.
På den anden side har hans store støtte, Elon Musk, flere gange luftet, at en større del af USA’s betydelige investeringer i våben og lignende bør gå til det, som Musk har kaldt for ‘iværksætter-virksomheder’ fremfor de klassiske våbenproducenter. De tæller i Elon Musks optik blandt andet Palantir.
Elon Musk og Peter Thiel er gode venner og var sammen med til at stifte PayPal i sin tid. Palantir er i dag med i det såkaldte Starlab-konsortie, der sigter mod at åbne sin egen rumstation inden længe.
Selskabet blev stiftet i 2003 af Peter Thiel, Alex Karp og Stephen Cophen, men landede først sit første overskud i 2023.
Palantir er opkaldt efter de syv sten i Ringenes Herre [‘palantiri’], hvor igennem brugerne kan se, hvad der foregår andre steder i verden.
Tyskfødte Peter Thiel har altid haft blik for muligheder og har skabt sin formue pål at udtænke og stifte PayPal, ligesom han var med til at stifte eBay og var Facebooks første udefrakommende investor.
Han står bag venturefonden Founders Fond, der blandt andet har investeret i Airbnb, er erklæret superliberalist og tror dybt og fast på markedet fremfor på staten. Men han har også kontroversielle synspunkter.
Peter Thiel er desuden som erklæret superliberal en af Donald Trumps faste støtter og vakte i 2009 nogen opsigt ved åbent at hævde, at han mener, at ‘frihed og demokrati ikke er kompatible’ med hinanden.
Mens Palantir-platformen har vist sig effektiv til at analysere data og gøre data fra mange datakilder søgbare, har værktøjet et noget blakket ry blandt ikke mindst borgerrettighedsfolk.
Palantir kan nemt pløje gennem eksempelvis GPS-data, printer- og download-data, udskrifter af optagede samtaler, kørekort-data, familieforhold, venner, forbindelser, mail- og browserhistorik og meget andet.
Herhjemme valgte Rigspolitiet og Politiets Efterretningstjeneste for nogle år siden at investere i netop Palantir-platformen, som er blevet anvendt herhjemme i form af systemet POL-Intel.
