Jakob Ellemann-Jensen ny vicedirektør i Dansk Erhverv: Får ansvaret for teknologi og digitalisering

Efter nytår tiltræder Danmarks tidligere vicestatsminister, Jakob Ellemann-Jensen, som ny vicedirektør i Dansk Erhverv. Han vil især fokusere på teknologi og digitalisering, områder som han selv kalder helt centrale for dansk erhvervsliv.

Artikel top billede

(Foto: Marie Hald/Folketinget)

Dansk Erhverv henter nu en vicedirektør fra "øverste hylde."

Sådan beskriver organisationens administrerende direktør, Brian Mikkelsen, ansættelsen af Jakob Ellemann-Jensen.

"Hans erfaring fra både politik og erhvervsliv er helt unik, og jeg er sikker på, at han kan bidrage til at løfte vores arbejde inden for digitalisering, internationalt samarbejde og forsvar," lyder det fra Brian Mikkelsen i en udsendt pressemeddelelse.

Netop digitalisering og teknologi fremhæver Jakob Ellemann-Jensen som sine primære fokusområder.

"Udviklingen inden for teknologi og digitalisering går så stærkt og er en helt uomgængelig dagsorden for alle danske virksomheder. Derfor skal vi favne udviklingen klogt," udtaler han.

Derudover vil han prioritere forsvar, rådgivning og arbejde for, at danske virksomheder får de bedst mulige rammer til at skabe vækst og innovation:

”Europa befinder sig i en udfordret situation i disse år, hvor vi kan se, at USA og Kina i den grad ruller den røde løber ud for deres virksomheder. Den udvikling har stået på i årevis, og den er senest blevet bekræftet med valget af Donald Trump som præsident i USA."

"Derfor er behovet for internationalt udsyn og samarbejde kun blevet større. Jeg vil arbejde indædt for, at Europas konkurrenceevne styrkes og EU får en tydeligere stemme globalt, så danske virksomheder bliver givet de bedst mulige rammer at virke under i den aktuelle verdensorden,” fortsætter Jakob Ellemann-Jensen.

Fortid i IBM

I sin politiske karriere har Jakob Ellemann-Jensen blandt andet været formand for Venstre samt fungeret som forsvarsminister, økonomiminister og vicestatsminister. Han forlod politik i oktober 2023.

Efterfølgende stiftede han enkeltmandsvirksomheden Fiddlestix, der senere blev til Ellemann & Co. Det fremgår dog ikke, hvad firmaet præcist beskæftiger sig med, eller hvem den tilføjede "& Co." dækker over.

Inden sin politiske karriere havde han ledende roller hos IBM Danmark, PwC og GN Store Nord, ligesom han har en baggrund i det danske forsvar.

Overtager rollen fra tidligere Microsoft-direktør

Jakob Ellemann-Jensen overtager posten som vicedirektør fra Casper Klynge, tidligere tech-ambassadør og Microsoft-direktør.

Casper Klynge stod i to år i spidsen for Dansk Erhvervs digitaliseringsindsats, indtil han i august forlod organisationen til fordel for en topstilling i det amerikanske it-selskab Zscaler.

I sin nye rolle hos Zscaler er Casper Klynge nu ’Vice President’ med ansvar for ’Government Partnerships’ i EMEA-regionen (Europa, Mellemøsten og Afrika).

Annonce

Statens IT

It-tekniker med Microsoft 365 erfaring

Københavnsområdet

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Specialister til Cloud og Platform Operations til Forsvarets nye Digitale Backbone

Nordjylland

Banedanmark

ERTMS Test Manager

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

Morten Jakobi

Fellowmind Denmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Christoffer Andersen som Sales Manager ERP. Han skal især beskæftige sig med fokus på at skalere ERP-salget og videreudvikle teamet i Valby så vi fortsat understøtter og opbygger stærke kunderelationer. Han kommer fra en stilling som Senior Key Account Manager hos NNIT A/S. Han er uddannet hos Aalborg Universitet som IT Management. Han har tidligere beskæftiget sig med Kommercielt ansvarlig for nogle af NNIT’s største strategiske enterprise-kunder. Nyt job

Christoffer Andersen

Norriq Danmark A/S

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
Norriq Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Sarah Strøyer Hove som Consultant ERP. Hun skal især beskæftige sig med de nyeste teknologiske muligheder sammen med forretningsprocesserne. Hun kommer fra en stilling som Business Controller hos NGI A/S. Hun er uddannet hos Professionshøjskolen UCN som markedsføringsøkonom og International Handel og Markedsføring. Hun har tidligere beskæftiget sig med lager og logistik. Nyt job

Sarah Strøyer Hove

Norriq Danmark A/S