Fiberkabler fra Globalconnect ramt af mystisk kabelbrud - svensk minister mistænker sabotage

I Finland er der sket et kabelbrud på to fiberkabler fra Globconnect. Myndighederne undersøger lige nu om der er tale om sabotage.

Artikel top billede

(Foto: GlobalConnect/Thomas Tolstrup)

To fiberkabler fra det dansk-stiftede infrastrukturselskab Globalconnect, der løber mellem Finland og Sverige, er blevet udsat for brud.

Den finske transport- og kommunikationsminister Lulu Ranne oplyser på det sociale medie X, at sagen i øjeblikket bliver efterforsket i samarbejde med Globalconnect.

“Myndighederne efterforsker sagen sammen med selskabet. Vi tager situationen alvorligt,” skriver den finske minister.

Samtidig fortæller den svenske civilforsvarsminister Carl-Oskar Bohlin til det svenske nyhedsbureau TT, at man undersøger, om der er tale om sabotage.

“Vi ser alvorligt på dette. Det finske politi undersøger, hvad der er sket, og på grund af omstændighederne omkring sagen er der mistanke om sabotage,” skriver den svenske minister i en kommentar til TT.

De to kabelbrud er sket på land i modsætning til de to brud, der for nylig ramte søkabler i Østersøen.

Kan skyldes graveskader

Globalconnect oplyse tirsdag morgen til nyhedsbureauet Reuters, at selskabet i øjeblikket undersøger sagen.

Men sidst på formiddagen har selskabet oplyst til det svenske nyhedsbureau TT, at skaderne muligvis blot skyldes skader i forbindelse med gravearbejde og at dele af kabelskaderne allerede er blevet udbedret.

"Størstedelen af dem, som har mistet internettet, har igen fået det tilbage. Enkelte kunder udestår, men det forsøger vi at udbedre i løbet af dagen, siger Niklas Ekström, der er kommunikationschef hos Global Connect til TT.

Satser på det finske marked

Globalconnect, der har den tidligere TDC-topchef Martin Lippert som administrerende direktør, er i dag ejet af den svenske kapitalfond EQT og har hovedkvarter i Danmark, Norge og Sverige.

I løbet af de seneste år har Globalconnect især øget sin satsning på det finske marked, hvor fiberudbredelsen har haltet efter resten af Norden.

“I Finland har folk især brugt mobilt bredbånd, og vi begyndte som nogle af de første at udrulle fiber på det finske marked. Det gik ret langsomt i begyndelsen, men efterhånden begyndte flere at udbyde fiber. Det er nu gået fra at være et marked i dvale til at vokse hurtigt,” sagde Martin Lippert tidligere på året til Computerworld.

Annonce

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Cyberdivisionen søger IT-kyndig koordinator til infrastruktursystemer i Hvidovre

Københavnsområdet

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Applikationsarkitekt til stor applikationstransformation i Forsvaret

Københavnsområdet

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

IT-specialist til Lokal IT Servicecenter ved Personelkommandoen

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

Jan Julin

Genetec

Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

Allan Kimmer Jensen

Norriq Danmark A/S

Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

Michelle Sørensen

Netip A/S