Brud på Globalconnect-kabler ligner et uheld: Politi åbner ikke efterforskning

Det finske politi har endnu ikke åbnet en efterforskning af bruddet på to fiberkabler tilhørende Globalconnect. Lige nu tyder det på, at der er tale om et hændeligt uheld i forbindelse med gravearbejde.

Artikel top billede

(Foto: (c)2022 vk@studiobornholm.dk)

Meget tyder på, at det brud, der mandag aften blev konstateret på to fiberkabler fra Globalconnect, er et uheld, som er opstået i forbindelse med udførelse af gravearbejde.

Ifølge det finske medie Helsingin Sanomat har det finske politi heller ikke på nuværende tidspunkt fundet grundlag for at indlede en kriminel efterforskning af kabelbruddet.

De to kabelbrud skete på land i henholdsvis Vihti, der ligger nordvest for hovedstaden Helsinki, samt i den store forstadskommune Espoo.

Globalconnect oplyser samtidig til Børsen, at selskabet heller ikke ser tegn på sabotage.

“Et af de berørte kabler blev repareret i løbet af natten, og de fleste leverancer til vores kunder er blevet genoprettet. Dette kabel ejes af Elisa, og vi lejer det til en af vores ruter til Finland. Det er blevet bekræftet, at det var udgravningsarbejde, der knækkede dette kabel,” skriver Rikke Juul Rokkedal Therkildsen, kommunikationsdirektør i Globalconnect, i en mail til Børsen.

Rikke Juul Rokkedal Therkildsen oplyser desuden til Børsen, at selskabet fortsætter med at overvåge situationen.

Myndigheder frygtede sabotage

Kabelbruddet kommer kort tid efter, at to søkabler i Østersøen blev overrevet under mystiske omstændigheder, og tidligere på dagen lød der mere alvorlige toner fra de finske og svenske myndigheder, som hurtigt var ude og slå fast, at de så på kabelbruddet med stor alvor.

Den svenske civilforsvarsminister Carl-Oskar Bohlin oplyste til det svenske nyhedsbureau TT, at der var mistanke om sabotage.

“Vi ser alvorligt på dette. Det finske politi undersøger, hvad der er sket, og på grund af omstændighederne omkring sagen er der mistanke om sabotage,” oplyste han til nyhedsbureauet.

Globalconnect, der har den tidligere TDC-topchef Martin Lippert som administrerende direktør, er ejet af den svenske kapitalfond EQT. Selskabet har hovedkvarterer i Danmark, Norge og Sverige.

Annonce

Annonceindlæg fra Pax8

Den største barriere for AI er ikke teknologi - men at bevise dens forretningsværdi

Ny leverancemodel gør det lettere og hurtigere for partnere at konfigurere præcis den AI-løsning, der giver kunderne et hurtigere og konkret afkast.

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

Allan Kimmer Jensen

Norriq Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Ida Laursen som Junior Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Hun kommer fra en stilling som Webassistent hos PWT Group A/S. Hun er uddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation og er i gang med en kandidat i IT-ledelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med kommunikation og webindhold. Nyt job

Ida Laursen

Norriq Danmark A/S

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

Maria Juliane Friedrichsen

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Alfredo Paladino, 32 år,  som Account Manager for det danske marked. Han skal især beskæftige sig med salg af Iduras MitID- og signaturløsninger i Danmark. Han kommer fra en stilling som Head of Business Development hos Goodwings. Han er uddannet kandidat i e-business. Han har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Goodwings' kommercielle funktion og lede et internationalt BDR-team på 12 personer. Nyt job

Alfredo Paladino

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,