Tre sikkerhedshuller i Word og Windows

Microsoft har netop udsendt opdateringer, som lukker tre kritiske sikkerhedshuller i Office og Windows. Heriblandt et sikkerhedshul i Internet Explorer, som allerede udnyttes på internettet. Alle tre sikkerhedshuller kan give hackere fuld kontrol med den sårbare Windows-pc.

Microsoft har frigivet tre opdateringer, som lukker kritiske sikkerhedshuller i Windows og Office. Alle tre sikkerhedshuller kan ifølge Microsoft udnyttes af hackere til at få fuld kontrol med en Windows-pc.

Det ene sikkerhedshul findes i tekstbehandlingsprogrammet Words håndtering af skrifttyper.

En usikker buffer i denne del af programmet kan udnyttes ved eksempelvis at overtale en bruger til at åbne et specielt udformet dokument.

Sikkerhedshullet findes også i Microsofts billigere tekstbehandlingsprogram, der følger med Works-pakken.

Office 2003 er dog ifølge Microsoft ikke påvirket af sikkerhedshullet.

Et andet sikkerhedshul findes i Windows' håndtering af farvekort. Dette sikkerhedshul kan udnyttes ved at lokke brugeren til at åbne en billedfil, eventuelt blot ved hjælp af preview-vinduet i et e-mailprogram.

Både Computer Associates og danske Secunia betegner netop dette sikkerhedshul som ekstremt kritisk. Alle Windows-versioner, som Microsoft fortsat yder support for, er ramt af sikkerhedshullet.

Det sidste sikkerhedshul, som Microsoft har rettet i juli måneds opdateringer, findes i en komponent til debuggeren for Microsofts egen virtuelle maskine til Java.

Denne sårbarhed er allerede kendt i offentligheden, og bliver ifølge flere sikkerhedsfirmaer også forsøgt udnyttet på internettet.

En fejl i Jview Profiler, eller Javaprxy.dll, kan udnyttes ved hjælp af et særligt udformet websted til at lukke Internet Explorer ned. Samtidig kan hackeren overtage kontrollen med pc'en, hvis brugeren er logget på med administrator-rettigheder.

Relevant link

Microsofts danske sikkerhedsportal




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Computerworld Cloud & AI Festival 2025

Med den eksplosive udvikling indenfor cloud & AI er behovet for at følge med og vidensdeling større end nogensinde før. Glæd dig til to dage, hvor du kan netværke med over 2.400 it-professionelle, møde mere end 50 it-leverandører og høre indlæg fra +90 talere. Vi sætter fokus på emner som AI; infrastruktur, compliance, sikkerhed og løsninger for både private og offentlige organisationer.

17. september 2025 | Læs mere


IT og OT i harmoni: Sikring uden at gå på kompromis med effektiviteten

IT og OT smelter sammen – men med risiko for dyre fejl. Få metoder til sikker integration med ERP, kundesystemer og produktion. Tilmeld dig og få styr på forskellene og faldgruberne.

24. september 2025 | Læs mere


NIS2: Vi gør status efter tre måneder og lærer af erfaringerne

Vær med, når vi deler oplevelser med implementering af NIS2 og drøfter, hvordan du undgår at gentage erfaringerne fra GDPR – og særligt undgår kostbar overimplementering.

30. september 2025 | Læs mere