Morgen-briefing: Her er årets bedste iPhone-app / Regeringens tech-ekspertgruppe klar med ny rapport i dag / Alphabets aktie brager i vejret efter kvantegennembrud

Her er årets bedste iPhone-app. Regeringens tech-ekspertgruppe klar med ny rapport i dag. Alphabets aktie brager i vejret efter kvantegennembrud. Zalandos milliardopkøb begejstrer Anders Holch. Lunar klar med stor app-opdatering, og så er det i dag 44 år siden, at Apple blev børsnoteret.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Godmorgen, venner

Det er i dag torsdag 12. december, og det betyder, at du nu har åbnet halvdelen af lågerne i din chokolade-julekalender.

Altså, hvis vi forudsætter, at du er mere disciplineret end undertegnede.

Speaking of, så er det igen i dag Jacob Wittorff, der har strikket dagens første it-nyhedsoverblik sammen til dig.

Lad os straks kaste os over den første historie, der handler om Apple, som i går kårede de bedste apps til iPhone.

Her er årets bedste iPhone-app

Apple har netop offentliggjort vinderne af sine årlige App Store Awards, hvor de bedste apps og spil på selskabets platforme bliver kåret.

På Apples største platform, iPhone, var det video-redigerings-appen Kino fra udvikleren Lux Optics, der løb med prisen som årets bedste app, mens årets bedste spil til iPhone var fantasy-spillet AFK Journey, der er udviklet af Farlight Games.

Få overblikket over alle vinderne ved App Store Awards her.

Regeringens tech-ekspertgruppe klar med ny rapport i dag

Ved et pressemøde i dag klokken 11 vil regeringens ekspertgruppe om techgiganter offentliggøre sin rapport.

Samtidig vil regeringen få overrakt en række nye principper om tech-giganternes rolle som digital infrastruktur, som ekspertgruppen har udarbejdet.

Digitaliseringsminister Caroline Stage (M), erhvervsminister Morten Bødskov (S), europaminister Marie Bjerre (V) og formanden for regeringens ekspertgruppe om techgiganter, professor Mikkel Flyverbom, vil deltage i pressemødet.

Alphabets aktie brager i vejret efter kvantegennembrud

Aktiekursen for Googles moderselskab, Alphabet, er steget markant oven på denne uges melding om, at selskabet med en nyudviklet kvantechip har opnået et signifikant gennembrud, der har bragt selskabet et skridt tættere på at udvikle en egentlig kvantecomputer.

Efter offentliggørelsen af nyheden tirsdag steg aktien med seks procent.

Den positive kursudviklngen fortsatte onsdag, hvor Alphabets aktiekurs ramte sin højeste kurs nogensinde. Her var der dog flere faktorer på spil, og Alphabet-aktien blev ikke mindst hjulpet på vej af en ualmindelig positiv stemning på det amerikanske aktiemarked.

Googles nye kvantechip, der har fået navnet Willow, er ifølge søgegiganten så kraftfuld, at den på blot fem minutter kan løse problemer, som det indtil nu ville have taget verdens hurtigste supercomputer 10.000.000.000.000.000.000.000.000 år at udføre.

Læs mere om Googles gennembrud i denne artikel

Zalandos milliardopkøb begejstrer Anders Holch

Den tyske e-handelsgigant Zalando køber konkurrenten About You for omkring 9 milliarder kroner.

Og det opkøb glæder den danske Bestseller-rigmand Anders Holch, der er medejer af både Zalando og About You.

Til Børsen oplyser han, at han i lang tid har gået og håbet på opkøbet.

“Det er online, at konkurrencen er hårdest på modemarkedet, så der kræves mere. En stærkere platform, en stærkere logistik, det hele. Det er nødvendigt,” siger han til Børsen.

Anders Holch står i øvrigt ifølge Børsen selv til at indkassere et milliardbeløb på sine aktier i About You.

Lunar klar med stor app-opdatering

Onsdag udrullede den digitale bank Lunar, hvad banken selv betegner som den største opdatering til sin bank-app nogensinde.

Appen, der har versionsnummeret 5.0, får et nyt design og derudover også nye muligheder for, at brugerne kan personliggøre deres startskærm og tilføje egne wallpapers til deres kontovisning.

“I modsætning til traditionelle bankapps er Lunars app designet til at tilpasse sig individuelle behov. Den tilbyder modulopbyggede widgets og værktøjer, som fx Lunar AI-assistenten, der gør bankoplevelsen smartere og mere personlig,” skriver Lunar i en pressemeddelelse.

I dag er det 44 år siden, at Apple blev børsnoteret

Da Apple Computer blev børsnoteret 12. december 1980, var det den største amerikanske børsnotering siden, at Ford Motor Company gik på børsen i 1956.

Apple udstedte ved sin børsnotering 4,6 millioner aktier til 22 dollar, hvilket på daværende tidspunkt svarede til en markedsværdi på cirka 1,8 milliarder dollar.

Til sammenligning har Apple i skrivende stund en markedsværdi på 3,8 billioner dollar.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Lars Erik Larsen

Jyske Bank

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

Maria Juliane Friedrichsen

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

Johnny Krogsboll

Arctic Wolf Networks