Hackere får skyld for skjult sex i voldsspil

Spilfirmaet Rockstar Games hævder, at hackere har ændret i spilkoden for at skabe en modificeret udgave af spillet "GTA: San Andreas" med pornografisk indhold. Skaberne af modifikationen har hidtil hævdet, at de blot har låst op for indhold, der i forvejen fandtes i spillet.

Det i forvejen kontroversielle computerspil "GTA: San Andreas" er kommet i yderligere modvind, efter en fanskabt modifikation til spillet afslører pornografisk indhold gemt i spillet.

Spillet, hvor man skal stjæle biler, skyde konkurrerende gangstere, slå folk ned med baseball-køller og køre dødskørsel i boligkvarterer, er i forvejen kritiseret for at forherlige vold og bandekriminalitet trods spillets stærkt ironiske tone.

Men er der noget, der for alvor kan få den amerikanske mediecensur op af stolene, så er det pornografisk indhold.

En modifikation til spillet, kaldet "Hot Coffee", er ifølge spilmagasinet Gamespot udbredt blandt spillets fans.

Modifikationen giver adgang til minispil med et pornografisk indhold. Skaberne af modifikationen hævder, at der blot er tale om, at de har låst op for indhold, der allerede fandtes i spillet.

Ændret i spilkoden

Hvis det er tilfældet, kan det give problemer for firmaet bag spillet, Rockstar Games, fordi spillet så vil have fået for mild en aldersgrænse.

"GTA: San Andreas" er i USA sat til en aldersgrænse på 17 år, men skulle have været sat til 18 år, hvis spillet indeholder pornografisk indhold ifølge organisations ESRB, som fastsætter anbefalede aldersgrænser for computerspil USA.

Rockstar har nu valgt at svare igen og hævder ifølge Gamespot, at modifikationen er et resultat af en gruppe hackere, som møjsommeligt har ændret indhold i spillet for at skabe modifikationen.

Selskabet hævder, at skaberne af "Hot Coffee" har taget elementer fra spillet, ændret dem, sat dem sammen på ny og kompileret ny spilkode.

Også den tidligere præsidentfrue og nu senator for delstaten New York, Hillary Clinton, er gået ind i sagen. Ifølge Gamespot vil hun kræve, at det offentlige medietilsyn sætter en undersøgelse i gang for at nå til bunds i sagen.

Læses lige nu

    Annonceindlæg tema

    Offentlig digitalisering

    Fra effektivisering til digital suverænitet. Hvordan skaber det offentlige en digital fremtid med AI, sikkerhed og kontrol i centrum?

    Navnenyt fra it-Danmark

    Guardsix har pr. 1. maj 2026 ansat Louise Sara Baunsgaard som Global Marketing & Communications Director. Hun skal især beskæftige sig med at positionere virksomheden som et europæisk alternativ i en tid, hvor cybersikkerhed i høj grad handler om geopolitik. Hun kommer fra en stilling som Co-Founder og CMO hos Get BOB. Hun er uddannet Ba.ling.merc fra CBS og har desuden en Mini MBA i marketing. Hun har tidligere beskæftiget sig med marketing og kommunikation i ledende nordiske roller hos bl.a. Meta og Nets. Nyt job
    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Steffen Bendix Søjberg som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Rødekro. Han kommer fra en stilling som Systemadministr,og har været i branchen i mange år. Nyt job
    Netip A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Kristina Svingel Jeppesen som bogholder ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Kontorassistent hos DFI Geisler. Nyt job
    Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

    Honey Arora

    Immeo