Tilbudsguide: Her er de bedste bærbare til prisen lige nu

Computerworld gør status og finder de bedste laptop-tilbud på markedet lige nu.

Artikel top billede

Asus Vivobook S15 giver exceptionel lang driftstid og en lækker skærm til få penge. (Foto: Niels de Boissezon)

Vinteren er højsæson for udgivelser af nye bærbare, hvilket betyder, at det samtidig er højsæson for skarpe tilbud på lidt ældre men fortsat gode, fine laptops, som ryger på udsalg, for at give plads til de nye kollektioner.

I år er der en række gode perler at finde i butikkernes tilbudshylder, hvor der både er slanke og elegante enheder samt potente alternativer at få.

Her er vinterens bedste laptop-tilbud lige nu.

MSI Thin A15 - 3.699 kroner

Billigste model i denne guide er en lidt ældre sag, som egentlig er rettet mod gamere, men som er kommet så langt ned i pris, at den kan anbefales. Her får man nemlig meget maskineri for pengene.

Med MSI Thin A15 får du nemlig ikke mindst et maskinrum med en relativ stærk Ryzen 5 7535HS processor hvor der tilmed er et ældre, men alligevel brugbart Nvidia RTX 2050 grafikkort, der gør at spil og tungere programmer nok skal kunne trækkes.

Den største ulempe her bliver dog den ikke særlig farverige 15,6” skærm og et yderst begrænset tid på batteriet alene. Men til de bare 3.699 kroner maskinen koster, kan meget tilgives.

Lenovo Yoga Pro 7 - 5.509 kroner

Skal du have en pæn, solid og hurtig maskine er der et rigtig godt tilbud at hente i sidste års topmodel fra Lenovo, som nu er set ned til priser omkring 5.500 kroner.

Kræfterne er der masser af med den ombordværende Ryzen 7 8845HS processor, mens skærmen er en nydelig og skarp sag på 14,5 tommer med lækre detaljer som QHD opløsning og 90 Hz frekvens.

Her finder man desuden et relativt stort batteri, hvorfor man får en pålidelige rejsemakker i den knap halvanden kilo tunge maskine.

Asus Vivobook S15 OLED - 6.499 kroner

Skal du have en elegant laptop, hvor du kan regne med at både batteriet og ydelsen nok skal holde i længden er Asus Vivobook S15 er interessant bud.

Her leveres nemlig ovennævnte, mens der samtidig diskes op med en flot, skarp 2.8K OLED skærm på over 15 tommer.

Når prisen samtidig er faldet til rimelige 6.499 kroner er den eneste overvejelse, hvorvidt du kan leve med at den yderst strømeffektive Snapdragon-processor kan have enkelte kompatibilitets-problemer.

Acer Nitro 14 – 7.299 kroner

Skal du have en kompakt men potent maskine, som både brillerer i spil og programmer findes et stærkt tilbud i form af Acer Nitro 14.

Her får du en maskine som kan løfte alle spil med sit Nvidia RTX 4060 grafikkort og som samtidig er til bære, både hvad angår vægt og budget.

Vægten holder sig nemlig under de to kilo, mens der tilbydes et 14,5 tommer 120Hz skærm. Det hele drives frem af en Copilot-kompatibel Ryzen 8645HS processor.

Her er også gamervenlige funktioner såsom Nvidias Advanced Optimus med MUX-kontakt, mens grafikkortet får lov til at bruge hele 110 watt.

Dagsprisen på 7.299 kroner gør den til et kup for spil-entusiaster eller enhver anden med behov for budgetvenlig power på farten.

MSI Vector 16 HX - 16.199 kroner

Er det en seriøs gamer-maskine, du er ude efter – eller har du ønsker om at trække tunge grafikkrævende programmer, kommer du ikke udenom, at du skal have et særdeles kraftigt grafikkort ombord.

Sådan et finder man i MSI’s store, men heller ikke overdimensionerede, Vector 16 HX, hvor en 14. generations Core i7-14650HX processor med 16-kerner er parret op med et Nvidia RTX 4080 grafikkort, som her får lov til at bruge hele 175 watt strøm.

Prisen på 16.199 kroner er i den høje ende, men så får du også en flot 16 tommer Quad HD skærm med P3 farver og nyeste WiFi 7 og bluetooth-forbindelser.

Eneste svaghed er, at de ombordværende 16 gigabyte hukommelse kan komme til kort med tungere programmer. Her kan dog let tilføjes op til 64 gigabyte hukommelse.

Apple Macbook Pro 14” med M4 Pro - 17.263 kroner

Apples nyeste Macbook Pro enhed var en mere en overbevisende, da den kom forbi Computerworlds testbænk: Den scorede en af vores sjældne topkarakterer.

Siden er den endda faldet lidt i pris, hvorfor man nu kan anskaffe sig en Macbook med den yderst potente M4 Pro processor til 17.263 kroner.

Det er det bedste køb i Apples portefølje lige nu. Man kan spendere mere, men skal altså bløde meget for nogle relativt små ydelseshop.

Læses lige nu

    Event: Strategisk It-sikkerhedsdag 2026 - Aarhus

    Sikkerhed | Aarhus C

    Få overblik over cybersikkerhedens vigtigste teknologier, trusler og strategiske valg. Hør skarpe oplæg om AI-risici, forsvar, compliance og governance. Vælg mellem tre spor og styrk både indsigt og netværk. Deltag i Aarhus 22. januar.

    22. januar 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 15. september 2025 ansat Jimmi Overgaard som Key Account Manager ved netIP's kontor i Viborg. Han kommer fra en stilling som Sales Executive hos Globalconnect A/S. Nyt job

    Jimmi Overgaard

    Netip A/S

    Netip A/S har pr. 1. november 2025 ansat Nikolaj Vesterbrandt som Datateknikerelev ved netIP's afdeling i Rødekro. Han er uddannet IT-supporter ved Aabenraa Kommune og videreuddanner sig nu til Datatekniker. Nyt job
    VisionBird har pr. 1. november 2025 ansat Kelly Lyng Ludvigsen, 38 år,  som Seniorrådgiver. Hun skal især beskæftige sig med Rådgivning og undervisning i Contract Management. Hun kommer fra en stilling som Contract Manager hos Novo Nordisk. Hun er uddannet Cand. jur. og BS fra CBS. Hun har tidligere beskæftiget sig med Contract Management i flere roller i både det private, offentlige og som konsulent. Nyt job

    Kelly Lyng Luvigsen

    VisionBird

    Forte Advice har pr. 5. januar 2026 ansat Claes Frederiksen som Commercial Director. Claes skal især beskæftige sig med at løfte den kommercielle modenhed i teknologiprojekter og sikre, at teknologi bliver brugt som strategisk løftestang. Claes kommer fra en stilling som Senior Client Partnership Director, Nordics hos Valtech. Claes har tidligere beskæftiget sig med teknologivalg og platformstrategi til teknologidrevet forretningsudvikling og marketing initiativer. Nyt job

    Claes Frederiksen

    Forte Advice