I en tid, hvor en række virksomheder i USA har annonceret den enorme Stargate-plan om investeringer i AI for 500 milliarder dollar, og Kina netop har lanceret AI-modellen Deepseek, som for få penge har vist sig at kunne konkurrere med ChatGPT, er der et vist pres på Europas konkurrenceevne.
Derfor har EU-Kommissionen netop lanceret en ny plan, der skal styrke unionen fremadrettet og gøre EU i stand til at konkurrere med USA og Kina på teknologifronten.
Den nye plan kaldes et ”konkurrencekompas” og skal fungere som store retningslinjer for unionens ageren fremadrettet.
Planen er også en anerkendelse af, at EU er sakket bagud i de sidste to årtier. Nu skal det fikses, og her kommer den omtalte Draghi-rapports anbefalinger til at spille en stor rolle.
"Europa har alt, hvad det behøver for at få succes i kapløbet mod toppen. Men samtidig skal vi rette op på vores svagheder for at genvinde konkurrenceevnen. Konkurrencekompasset forvandler Draghi-rapportens fremragende anbefalinger til en køreplan."
"Så nu har vi en plan. Vi har den politiske vilje. Det, der betyder noget, er hurtighed og sammenhold. Verden venter ikke på os. Alle medlemsstater er enige om dette. Så lad os omsætte denne konsensus til handling," udtaler Europa-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, i forbindelse med planen.
Meget mere AI
Hovedelementerne handler om mere teknologisk innovation og en indsats for klimaet.
På den teknologiske front er det særligt startups og AI, der er i fokus.
Kommissionen vil foreslå såkaldte ”AI-gigafabrikker” og Apply AI-initiativer.
Altså skal der skabes store faciliteter og økosystemer til udvikling af AI-initiativer i Europa. Apply AI handler om, at der skal fokuseres på, at folk lærer at bruge kunstig intelligens i forskellige situationer fra hverdagsbrug til professionelt – samt at få gjort virksomheder kompetente inden for AI.
EU-Kommissionen meddeler også, at der i den kommende tid vil komme handlingsplaner for kvanteteknologi, bioteknologi, robotteknologi og rumteknologi.
Dertil vil der komme en dedikeret strategi til opskalering af EU-startups. Dette vil blandt andet handle om forenkling af regler på tværs af unionen.
En anden af hovedsøjlerne handler om, at EU vil igangsætte initiativer for at blive mindre afhængige af enkelte udenlandske aktører, når det gælder essentielle råstoffer, energi og sidst men ikke mindst teknologi.
Her nævner EU-Kommissionen konkret, at der vil ske en revision af reglerne for offentlige indkøb, hvor der kan indføres en ’europæisk præference’ i offentlige udbud for kritiske sektorer og teknologier, hvor virksomheder fra EU kan få en fortrinsret.
Fem punkter
Planen bygger på fem søjler.
1) Simplere regler i unionen for at lette den administrative byrde.
2) Færre barrierer på tværs af unionen for forretninger. Der skal være mere ensformighed, så virksomheder ikke skal sætte sig ind i reglerne for 27 forskellige lande for at handle i dem.
3) Mere finansiering: EU-Kommissionen vil præsentere en europæisk opsparings- og investeringsunion for at skabe nye opsparings- og investeringsplaner, som skal fremme den risikovillige kapital.
4) EU vil bygge en såkaldt "Union of Skills", hvilket betyder, at der skal fokuseres på kompetent arbejdskraft og uddannelse af denne.
5) Bedre koordinering: Udover en forsimpling af det nuværende ønsker kommissionen, at der fremadrettet koordineres bedre, når der laves regler. Kommissionen vil derfor indføre et ’koordineringsværktøj’ for konkurrenceevne.
Dette vil være en form for EU-organ, som skal samarbejde med medlemsstaterne for at sikre gennemførelsen af fælles EU-politikmål på både EU- og nationalt niveau.
Mange af disse initiativer vil begynde i den kommende tid. Derfor er der stadig meget, der skal yderligere konkretiseres.
