AWS løfter sløret for sin allerførste kvantechip

Amazon Web Services har afsløret sin første kvantechip og lover en 90 procents reduktion af fejl. Dermed positionerer AWS sig tættere på Google og Microsoft i kampen om førertrøjen indenfor kvantecomputing.

Artikel top billede

(Foto: AWS/PR)

Amazon Web Services (AWS) har for første gang udviklet en kvantechip.

Chippen, der har fået navnet Ocelot, kan ifølge AWS reducere kvantefejl med op til 90 procent.

Med lanceringen af den nye kvantechip følger AWS i fodsporene på Google og Microsoft, som begge for nylig har annonceret fremskridt inden for kvantecomputing.

Ocelot er udviklet af AWS Center for Quantum Computing og bygger på en ny, skalerbar og hardwareeffektiv arkitektur til fejlkorrektion. Det oplyser selskabet i en meddelelse.

Chippen benytter såkaldte "cat qubits", som er opkaldt efter Schrödingers berømte tankeeksperiment med katten i boksen.

Fejlkorrektion

Fejlkorrektion er en af de største udfordringer inden for kvantecomputing.

På grund af kvantesystemers ekstreme følsomhed over for eksterne påvirkninger er de notorisk fejlbehæftede.

Derfor er ethvert gennembrud på området fokuseret på at reducere fejlene så meget som muligt.

I december 2024 præsenterede Google sin Willow-chip, som virksomheden kaldte den mest fejlresistente kvantechip nogensinde.

Microsoft har ligeledes arbejdet på at minimere fejl i kvantecomputere gennem sin Majorana 1-chip, der bruger særlige partikler til at stabilisere qubits.

AWS’ tilgang er at designe Ocelot-arkitekturen fra bunden med henblik på at implementere fejlkorrektion så effektivt som muligt.

Ifølge virksomheden kan denne metode reducere de nødvendige ressourcer til fejlkorrektion med en faktor fem til 10 sammenlignet med konventionelle metoder.

Specifikationerne

Ocelot-chippen består af to integrerede silicium-mikrochips på cirka 1 kvadratcentimeter hver.

Disse to chips indeholder i alt disse 14 kernekomponenter:

• 5 dataqubits
• 5 bufferkredsløb til stabilisering
• 4 ekstra qubits til fejlregistrering

Ligesom Microsofts kvantechip kræver AWS’ Ocelot specielle materialer for at fungere optimalt.

Chippen er udstyret med et superledende lag af tantal, som er en central del af dens oscillator – en nøglekomponent i arkitekturen.

Navnet Ocelot refererer både til denne oscillator og til kattedyrarten af samme navn, hvilket kan knyttes til begrebet "cat qubits".

Rambøll Management Consulting

Senior Software Engineer

Midtjylland

JP/Politikens Hus

Digital Workplace Supporter

Københavnsområdet

AL Sydbank

Automation Developer - Digital & Processes

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 1. december 2025 ansat Thomas Harboe Hald som Director Commercial Excellence. Thomas skal især beskæftige sig med opbygge og lede vores nye Customer Excellence Office. Thomas kommer fra en stilling som Partner hos Deloitte. Thomas er uddannet hos Copenhagen Business School som Graduate Diploma in Business Administration, Sales & Marketing. Thomas har tidligere beskæftiget sig med digital transformation, IT-strategi, ERP og forretningsudvikling. Nyt job

Thomas Harboe Hald

Norriq Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Vlad-Andrei Fagarasan som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med moderne dataplatforme og arkitekturer hvilket er med til at sikre at vi fortsat tilbyder vores kunder skræddersyede løsninger. Han har tidligere beskæftiget sig med BI- og dataprojekter i både privat og offentlig regi. Nyt job

Vlad-Andrei Fagarasan

Norriq Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Sarah Strøyer Hove som Consultant ERP. Hun skal især beskæftige sig med de nyeste teknologiske muligheder sammen med forretningsprocesserne. Hun kommer fra en stilling som Business Controller hos NGI A/S. Hun er uddannet hos Professionshøjskolen UCN som markedsføringsøkonom og International Handel og Markedsføring. Hun har tidligere beskæftiget sig med lager og logistik. Nyt job

Sarah Strøyer Hove

Norriq Danmark A/S

Heidi Johansen, chef for IT og Digitalisering hos Zealand Business College, har pr. 24. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Heidi Johansen

Zealand Business College